| | | | | |
 


Ny personlig kræftbog kan gøre en ret så træt i håret

 
 
 
 
 

BØGER: Forfatter og tidligere kræftpatient Jane McLelland har lavet sin egen opskrift på genbrug af gamle kendte mediciner tilsat kosttilskud, som hun i sin nye bog mener kan redde langt de fleste kræftpatienter fra døden. 

Da tidligere fysioterapeut Jane McLelland i 1999 som 35-årig fik konstateret livmoderhalskræft med spredning til lungerne og fik 12 uger mere at leve i, var hun sikker på, at lægeverden ’havde overset’ andre behandlingsformer end de konventionelle og besluttede sig for at ’ udsulte’ sin kræftsygdom.

”Men hvordan kunne jeg udsulte kræften for disse næringskilder uden at udsulte mig selv? Det var det spørgsmål, jeg forsøgte at få besvaret, mens jeg brugte mig selv som forsøgskanin. Så vidt jeg vidste, var der ingen, der havde gjort dette før. Ingen havde endnu fundet ud af en kombination af behandlinger, hvor man brugte sikre gamle præparater og naturlige sammensætninger, der ville angribe det abnorme kræftstofskifte såvel som genetikken, dvs. angribe cellerne fra alle retninger, ” skriver Jane McLelland i sin bog, der nu er ude på dansk: "Hvordan udsulter man kræft - uden at sulte sig selv".

Ifølge Jane McLelland har kræft adskillige fødekilder som for eksempel glukose, glutamin, fedtsyrer og ketoner og anvender mættet fedt til at sprede sig rundt i kroppen. Disse stoffer eliminerede hun fra sin såkaldte ’kræftudsultningsdiæt’, som hun herefter tilføjede en række repurposed medicinske præparater, altså mediciner, som ellers anvendes til en anden sygdom end dem, som de  oprindelig blev godkendt til:

”I flere årtier syntes der ikke at være sket ret meget inden for behandlingsformerne. For at overleve måtte jeg føre min behandling videre end nogen anden nogensinde før havde gjort, og jeg måtte tilføre min behandling noget, der ikke kun sigtede på kræftens genetiske mutationer, men også på de metaboliske problemer, der var forbundet med den.,” skriver hun og uddyber:

”De præparater, jeg tog, bliver bredt ordineret mod andre medicinske tilstande. De omfatter metformin, der almindeligvis ordineres mod diabetes, statiner, der ofte bruges til behandling af højt kolesteroltal, di-17 pyridamol, der gives til patienter med slagtilfælde, og et antiinflammatorisk præparat (aspirin og derefter etodolac). I 2007 tog jeg gennem tre måneder et præparat kaldet cimetidin, der i mange lande sælges som håndkøbsmedicin mod mavesår. Men jeg tog det for dets immunforstærkende effekter. At indtage min cocktail af præparater var nok til at standse min kræft i dens forsøg på at overtage min krop. Alle disse præparater er billige og ikke længere patentbeskyttede. Derfor er de i det store og hele er blevet ignoreret af medicinalvirksomhederne, også selv om videnskabelige undersøgelser støtter deres virkning mod kræft.”

Udover rækken af repurposed præparater tilføjede Jane McLelland kosttilskud som for eksempel grøn te, gurkemeje, genistein, silibinin (marietidsel), quercetin og resveratrol, der ifølge Jane forhindrer kræften i at vokse og sprede sig. Hertil kom, at hun holdt sig til en diæt, som hun karakteriserer som ’en lavglykæmisk, lavinflammatorisk, fiberrig, hovedsagelig fisk-, skal- og krebsedyrs-, og palæokostplan med et lavt indtag af mættet fedt’. Om effekten af disse samlede tiltag skriver hun:

”Til syvende og sidst var det en kombination af almindelige, gamle præparater, brugt på en usædvanlig måde, diæten, og så mine supplementer, der tvang mine kræftceller til at smelte væk. Da jeg gjorde brug af alle disse våben tilsammen, virkede de i synergi, og deres kræftbekæmpende effekter blev øget. Bom! Min kræft forsvandt. Siden 2004 er den ikke kommet tilbage, ” skriver Jane McLelland, der i 2003 også fik konstateret leukæmi i stadie 4. En nummer 2 kræftsygdom, som hun mener, hun fik som en langtidsbivirkning af sine kemoterapeutiske behandlinger i 1999 kombineret med en stressfuld periode i sit liv og deraf manglende omhyggelighed med diæt og livsstil.”

Og det er da også korrekt, som McLelland fremfører, at flere lægemidler i tidens løb har vist sig at kunne behandle helt andre sygdomme, end de oprindeligt var udviklet til. For eksempel har nyere forskning fra Københavns Universitet vist, at antabus, der bruges til behandling af alkoholisme, også kan bekæmpe kræft, og der er nok heller ingen tvivl om, at det at bruge gamle kendte mediciner mod blandt andet kræft vil kunne blive noget, som vi kommer til at se meget mere til i fremtiden. Blandt andet fordi man ikke behøver en række af de forsøg på først dyr og så mennesker, som ellers er nødvendige for at udvikle ny medicin. Man undgår også, at der pludselig dukker helt nye bivirkninger op, som den medicinske videnskab ikke allerede kender. Og så er mange af lægemidlerne billige, fordi de er så gamle, at deres patenter er udløbet. Og McLelland har da desuden også et pænt stykke af vejen ret i, at lægemiddelindustrien ikke altid har de store økonomiske interesser i genbrug af kendte mediciner, da det sjældent betaler sig for virksomhederne på grund af de udløbne patenter.

Men når Jane McLelland således gennem flere end 300 sider hævder at have påvist, at hendes cocktail af repurposed mediciner og kosttilskud ikke blot kan erstatte kemoterapi og strålebehandling, men også kan helbrede alle uhelbredeligt kræftsyge i stadie fire, så kan man godt blive ret så træt i håret. Og også blive mere end skeptisk, når hun for eksempel formulerer bogens grundpræmis således:

”Jeg tror, at stort set alle kræftpatienter på stadie IV kan få deres status ændret med den rette kombination af lægemidler tildelt på rette tidspunkt og i den rette rækkefølge, så de går fra at være uhelbredelige syge til om muligt at blive behandlet. Med mindre skaderne på organer er for alvorlige. Alt for ofte er dødelig udgang en følge af for aggressive behandlinger med kemoterapi, eller en bivirkning af de 325 toksiske behandlinger, der øjeblikket tilbydes. Det var det, der var lige ved at ske for mig. Mit utidige møde med fatal behandlingsrelateret leukæmi kom lidt for tæt på,” skriver McLelland, der i øvrigt mener, at det at blive rask for patienter i stadie 4 i høj grad handler om, at ville det nok og således påtage sig eget ansvar i form af leve efter hendes regime og herved blive sund og rask igen.

Jane McLelland har i dag gjort sine personlige erfaringer til sit professionelle arbejde, hvor hun coacher og guider kræftpatienter til at udsulte deres kræftsygdom på samme måde, som hun selv gjorde. Og dette til trods for, at hun rent faktisk også modtog konventionelle behandlinger for sine kræftsygdomme samtidigt med sine cocktails. I forhold til sin leukæmisygdom fik hun for eksempel en terapeutisk vaccine, som hendes læger tilskriver helbredelsen i 2004, men hvis mulige effekt hun totalt afviser som en typisk lægelig og derfor irrelevant fortolkning af hendes helbredelse.  Og Jane McLelland’s respekt for lægefaget kan i det hele taget ligge på et lille sted:

”Vi er nødt til at omfavne en mere altomfattende tilgang ved at kombinere lægemidler med lavere toksitet med naturlige behandlingsmåder, sådan at man opnår en ”skånsom” remission. En remission der medfører, at behandlingen lykkes, uden at patienten dør af det. Lige nu får patienter aggressive og barske behandlinger, hvor man bruger for meget kemoterapi, strålebehandling og bestemt også for indgribende operationer," skriver hun og fortsætter:

"Lige siden 2003, hvor jeg fik øjnene op for de nye spændende muligheder, har jeg hjælpeløst set til, mens forfærdeligt giftige tilgange blev brugt på venner og på kære nærtstående, vel vidende, at de næsten helt sikkert ville dø af det. Jeg følte mig så alene som fortaler for cocktails med de gamle lægemidler, og jeg blev fortvivlet over at opleve, hvordan de nye målrettede behandlinger, som nogle mente ville kunne sætte nye standarder for kræftbehandlingen, uundgåeligt fejlede,” skriver hun og beklager, at læger kræver randomiserede undersøgelser for at iværksætte nye behandlinger.

Men uanset at behovene for nye kræftmediciner er store og ikke nødvendigvis altid behøver at blive løst ved helt nye mediciner, og uanset forskning måske vil vise, at der er store helbredelsespotentialer i at anvende lægemidler, som vi allerede har på hylderne, så er Hvordan udsulter man kræft primært baseret på en enkelt kvindes erfaringer. Jane McLelland indføjer sig dermed i rækken af behandlere, som mener, at netop deres personlige oplevelser her og nu trumfer lægevidenskaben og dens krav til evidens. Og det at overveje, om de gamle mediciner kan have ukendte og måske farlige bivirkninger for kræftpatienter, når de kombineres på nye måder og eventuelt gives i andre doser eller som supplement til kemoterapi, er ikke overvejelser, som på nogen måde indgår i hendes tankegods.

 

  • Hvordan udsulter man kræft 
  • Jane McLelland
  • Forlaget Sunshine
  • Pris: 299 kr.