| | | | | |
 
Peter Qvortrup Geisling og pigen Olivia, der har epilepsi. Foto: DR
Peter Qvortrup Geisling og pigen Olivia, der har epilepsi. Foto: DR

Qvortrup Geisling i ny programserie: Jeg vil helt derind hvor det er alvorligt

TV: I en ny programserie, som vises på DR1 i efteråret, inviterer TV-Lægen, Peter Qvortrup Geisling, seerne med ind hos otte danskere med det til fælles, at de er ramt af en alvorlig kronisk sygdom.

I programmene portrætteres det almentmenneskelige ønske om et meningsfuldt liv, selvom kronisk sygdom er et livsvilkår.

I en ny programserie følger TV-lægen otte danskere, som kæmper med store udfordringer på grund af en kronisk sygdom. Blandt andet kastes der fokus over unge med psykisk sygdom, børn med ADHD, og hvordan det er at have epilepsi, når man er en ung kvinde med hele livet foran sig.

DR ønsker med programserien at inspirere danskerne ved at udfordre forestillingerne om, hvad der er sundt, med den seneste viden, relevante perspektiver og menneskelige historier. DR ønsker at få danskerne til at relatere, reflektere og reagere på historier om, hvordan vores krop, vores sind og samværet med andre mennesker alt sammen har betydning for det gode liv.

Programserien med otte afsnit vises på DR1 fra torsdag 3. oktober, klokken 21.00. Samtidig tematiserer DR’s andre flader – dr.dk, P3, m.fl. de aktuelle emner.

Peter Qvortrup Geisling er vært på programmerne på DR1, som er helt nære portrætter af mennesker, der befinder sig midt i forskellige udfordringer i livet. Programmerne har en varighed på 28 minutter og har et dokumentarisk præg.

18-årige Olivia har alvorlig epilepsi med op til tre anfald om dagen. Alligevel ønsker Olivia sig brændende, at hun kan være ligesom alle andre unge kvinder med studier, kørekort og kæreste. Derfor overvejer Olivia, om hun skal sige ”ja tak” til en risikofyldt hjerneoperation – men også til en potentiel mulighed for at få det bedre eller måske endda blive rask.

TV-lægen Peter Qvortrup Geisling har med programmet ønsket at sætte fokus på det oversete område, han mener, at epilepsi er:

”Det er vigtigt at fortælle Olivias historie, fordi der er fortalt for lidt om epilepsi. Olivias historie viser en generelt problemstilling, som handler om, at mange tusinde forældre hver dag oplever, at deres barn lige pludselig bliver alvorligt syg - og hvordan tackler vi det, når tingene lige pludselig ikke går perfekt længere?” siger Peter Qvortrup Geisling.

Netop det at portrættere den unge kvinde Olivia for at fortælle en bredere historie om de dilemmaer, man kan havne i, når man har en kronisk sygdom, har været centralt for Peter Qvortrup Geisling.

Fokus er på en pige, som drømmer om et liv ligesom alle mulige andre, og som egentlig er meget ressourcestærk og lever ok med sin epilepsi, men alligevel har hun sine dage, hvor hun tænker ”hvorfor lige mig?” Og så dukker den her mulighed op i form af en operation.

”Det er en nyhed, at man laver den slags operationer, for det gjorde man ikke for ti år siden, men er det så løsningen i Olivias liv? Jeg tror, at vi alle sammen ville overveje meget alvorligt, om man skal gribe chancen, hvis vi fik den, for der er jo virkelig alvorlige risici ved sådan en operation,” siger Peter Qvortrup Geisling og fortsætter:

”Det svære dilemma, som Olivia og mange andre kommer i, handler om, hvorvidt man skal lade sig operere eller ikke? Hvad er fordelene og hvad er ulemperne og tør jeg – eller tør jeg lade være? For, hvis Olivia ikke bliver opereret, så kommer hun ikke til at gribe livet rigtigt,” siger Peter Qvortrup Geisling.

I programmet fortæller lægerne Olivia, at hvis hun vælger operationen, hvor man fjerner en stor del af hippocampus i den ene side, så er der en stor mulighed for, at de epileptiske anfald ophører.

”Men ligegyldigt om de ophører hos Olivia eller ej, så ville jeg fortælle historien. Vi behøver ikke altid at gå i plus, når vi fortæller en historie - det vigtigste for mig, det er virkeligheden,” siger TV-lægen.

Når vi vælger at gå med helt ind på operationsstuen, så handler det ikke om at skabe drama, men blot om at vise fakta. Nogen kan lide det, og andre kan ikke lide det, men så er spøgelserne ikke så store. Jeg ønsker at have fokus på det sundhedsfaglige og vise respekt for de mennesker, vi har fået lov til at følge," fortæller Peter Qvortrup Geisling.

Portræt af unge med psykisk sygdom er vigtigt indblik

Nu skal DR´s programserie imidlertid ikke blot handle om mennesker med epilepsi – også andre områder får kastet TV-lægens lys over sig - hvor måske især programmet om at være ung og have en psykisk sygdom er et tiltrængt indblik.

Christine, Viktor og Louise er alle i 20´erne og kæmper for at få et normalt liv på trods af deres psykiske sygdomme. De har ligesom 350.000 andre danskere en psykisk lidelse, og det er en udfordring for deres drømme om at få et job, en kæreste, børn og en plads i deres familie, hvor de ikke bliver set på som ”den syge”.

I programserien følger man dem alle tre, mens de forsøger at overvinde forhindringerne: Vil det lykkes Christine at få et job, får Viktor en kæreste og bliver Louise så rask, at hun kan få børn med sin kæreste?

”Her handler det så om fordomme og psykisk sygdom. To af de hovedpersoner der er med – den ene har skizotypi og den anden har skizofreni –  lurer lidt på, om de måske kan få et barn. Det synes jeg er interessant, og det har været et privilegium at følge dem. Når jeg arbejder, kan jeg nemlig bedst lide alvor – og helst helt derinde, hvor det er rigtig alvorligt,” siger Peter Qvortrup Geisling, som mener, at det psykiatriske område i den grad mangler fokus fra omverdenen.

”Hvor er Dansk Psykiatrisk Selskab henne? Det næststørste medicinske selskab i Danmark – hvornår har de sidst sat dagsorden? Kom nu ud og sæt dagsorden – det er et enormt vigtigt område, det her!” siger Peter Qvortrup Geisling.

Kampen for et meningsfuldt liv med ADHD

Et andet område, som portrætteres i programserien, er, hvordan det er at leve med ADHD eller at have det tæt inde på livet som pårørende.

Georg er 12 år. Han har ADHD. Han går i specialklasse og har oplevet det ene nederlag efter det andet. Men Georg har også et talent. Han er dygtig til at synge, og på den baggrund er han blevet en stjerne i Herning Kirkes Drengekor, hvor han har fundet sin plads.

Hos drengekoret mener man, at han har et stort talent, og derfor skifter han skole og skal gå i en særlig talentklasse. Men for Georg opstår der et dilemma mellem, om han kan klare skiftet fra specialklassen til talentklassen – eller om bliver presset for meget? 

For Georg bliver stemmen nøglen til, at han folder sit liv ud. På mange måder er det sådan, at hvis man leder efter særligt gode ting i hinanden, så er der måske nogle nøgler, vi overser, som gør at dem, der ellers var lige ved at blive parkeret i samfundet, de kan få et godt og meningsfuldt liv, hvor de føler, at de også kan bidrage,” siger Peter Qvortrup Geisling og uddyber:

”Jeg er sikker på, at der er rigtig mange, der vil kunne relatere til Georgs historie om at have ADHD.”