Podcast om P-pillers påvirkning af hjernen er til tider skrap kost og småuhyggelig
PODCAST: Den nyeste version af Lone Franks podcast-serie 24 spørgsmål til professoren hedder P-piller på hjernen og fortæller om et nyt studie, der viser, at pillerne synes at have en skadelig indflydelse på kvinders hjerner og psykiske sundhed. Podcasten med lægen Søren Vinther Larsen er en samtale, der på én gang er faglig tung og forståelsesmæssig let og til tider skrap kost.
Da p-pillen blev frigivet og kom på markedet i USA i 1960 og i Danmark i 1966 var den et medicinsk gennembrud og en kulturhistorisk revolution for kvinder, der med den lille pille fik et præventionsmiddel, de selv kunne styre udenom mændene, som adskilte seksuel lyst fra forplantning, og som gjorde adgangen til et mere ligestillet arbejdsmarkedet mulig.
Og selv om de danske sundhedsmyndigheder i begyndelsen ifølge podcasten var bekymrede for at eksperimentere med hormonel behandling af så mange kvinder i den fødedygtige alder, gav de til sidst efter for kvindernes krav. Pillen blev frigivet og indtog lynhurtigt pladsen som det mest populære beskyttelsesmiddel.
I dag bruger hver tredje kvinde i alderen fra 15 til 44 år p-piller. Og ser vi på aldersgruppen 20-24 år er det omkring hver anden.
De senere år har forskere gang på gang påpeget risikoen for fysiske bivirkninger i form af blandt andet blodpropper, lammelser, forhøjet blodtryk, hovedpine og migræne. Men forskernes interesse for p-pillers mulige psykiske og sociale bivirkninger har været mindre, forklarer læge og ph.d.-studerende Søren Vinther Larsen i podcast-serien "24 spørgsmål til professoren", hvori han yderst veloplagt fremlægger et par tidligere samt et nyt studie omkring p-pillernes påvirkning af hjernen udført på Rigshospitalet og endelig et par ligeledes interessante studier fra Aarhus Universitet om p-piller og oxytocin samt et registerstudie fra Sverige .
”Man er nu ved at få øjnene op også for betydningen for hjernen af at påvirke kvinders hormonelle cyklus med pillernes indhold af syntetisk østrogen og gestagen,” forklarer Søren Vinther Larsen, der netop har lagt sidste hånd på sit studie, hvor han undersøger, hvordan p-piller påvirker serotoninproduktion i hjernen, når kvinderne samtidig tager antidepressive præparater:
”Vi har set på, hvordan p-piller hos en gruppe af kvinder, som gennemgår en depressiv periode, reagerer i forhold til antidepressiva for at se, hvordan behandlingsresponsen af SSRI- præparater var hos kvinder på p-piller. Det, vi ser, er, at de, som bruger p-piller, responderer dårligere på behandlingen. Vi kan dog ikke sige med sikkerhed, at kvinder, som modtager antidepressiv behandling, bør stoppe med p-pillerne, for det er undersøgelsen for lille til. Men det peger i retning af, at vi kan begynde at danne en hypotese om, at det forholder sig sådan, at kvinder, der tager p-piller, responderer dårligere,” fortæller Søren Vinther Larsen i en særdeles engageret samtale med videnskabsjournalisten Lone Frank, der tydeligvis er godt inde i stoffet og ganske bekymret på vegne af de mange brugere.
Fokus for Søren Vinther Larsens nye studie er tydeligvis ikke grebet ud af den blå luft. Hans ene vejleder, Øjvind Lidegaard, overlæge i gynækologi og obstetrik og professor ved Københavns Universitet, har tidligere i et studie med data fra mere end en million danske kvinder vist, at sandsynligheden for at få udskrevet antidepressiv medicin, for at få diagnosen depression eller for at begå selvmord stiger i løbet af tre måneders forbrug.
Ligesom Søren Vinther Larsen sammen med sin anden vejleder Vibe Frøkjær, der er overlæge og klinisk forskningslektor ved Regions Hovedstadens Psykiatri og Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed, i et studie i 2020 påviste markante forandringer i p-pille-brugeres serotoninsystem sammenlignet med kvinder, der ikke benyttede p-piller.
”Studiet viste, at de raske kvinders serotoninreceptorer var nedsat med 10 til 12 procent, hvis de tog p-piller sammenlignet med raske kvinder, som ikke gjorde,” forklarer Søren Vinther Larsen, der fortæller, at det er serotoninreceptoren, 5HT4, der var påvirket og nedsat af p-pillerne:
”Den var nedsat i store dele af hjernen. Vi så ikke forskelle i de kognitive evner. Så nej, man bliver ikke dummere af at tage p-piller, men måske man bliver mindre kognitivt fleksibel. I test var man mindre vedholdende i forhold til at løse opgaver,” fortæller Søren Vinther Larsen, der også peger på en risiko for et konstant lavt niveau af stresshormonet cortisol, på samme måde som hos mennesker med stress og udbrændthed.
Men kvinder, der spiser p-piller, synes således ikke kun at være i risiko for depression, stress og manglende kognitiv fleksibilitet. De har også ofte et konstant højere niveau af hormonet oxytocin - også kendt som kærlighedshormonet.
Men at have et konstant forhøjet lykkehormon er slet ikke så godt, som det måske kan lyde ifølge Søren Vinther Larsen:
”Når man på grund af pillerne har et kronisk forhøjet niveau af oxytocin, bliver man mindre følsom for svingninger i sit oxytocin-niveau. Man har for eksempel lavet hjernescanninger, som viste, at responsen var lavere blandt dem på p-piller, når man viste billeder af deres partnere. Når man tager p-piller, får man således sværere ved at opleve umiddelbar glæde. Og det er jo en trist bivirkning, at man ikke får disse svingninger, når man for eksempel møder sin partner eller er sammen med sit barn,” siger Søren Vinther Larsen, der er i færd med et nyt studie, som nu vil undersøge unge kvinder mellem 18 og 25 år i lyset af, at aldersgrænsen for, hvornår unge piger starter med p-piller, rykker ned, så pillerne i dag udskrives til børn ned til 12 år, og at det især er de unge kvinder, som er i risiko for såvel som akut og senere depression.
Af samtalen, som er på én gang faglig tung og forståelsesmæssig let, mellem Søren Vinther Larsen og Lone Frank fremgår desuden, at forskerne ikke fandt væsentlig forskel på risikoen for selvmordsforsøg mellem kvinder, som anvendte forskellige typer af kombinations p-piller, men at p-plaster og p-ring indebar større risiko end kombinations p-piller.
Man er i godt selskab med journalisten og lægen i "P-piller på Hjernen", selvom podcasten på mange måder er skrap kost. Det er tankevækkende, tenderer det småuhyggelige og kan være svært at kapere, at et medicinsk præparat kan være på markedet i så mange år, nemlig cirka 60 år, til så uendeligt mange millioner børn, teenagere og unge og yngre kvinder, uden at bivirkningerne er betydeligt mere undersøgte. Ikke mindst når det handler om hormoner, hvis potens har været kendt siden pillens fødsel.
At p-pillen for ligestillingskampen har været opfattet som den hellige gral fra 70’erne og 80’ernes kvindekamp, og at dette indimellem har kunnet betyde en vis ulyst til at pille den ned fra piedestalen, fremgår af programmet. Hertil kommer, at pillen er billig og utrolig effektiv til at undgå uønskede børn og risikable aborter. Samt at det store flertal af kvinder indtil nu har syntes at tåle pillen rigtig godt kombineret med, at den giver mindre og regelmæssige blødninger og i øvrigt mindsker menstruationssmerter. So what is not to like?
Men hvis prisen er en gennemgribende negativ effekt på hjernen og et deraf følgende liv med en påvirket hjerne i kronisk hormonnedtrykte tåger, som det fremgår af podcasten, kan man herefter kun tænke, at det er på tide, at pillerne bliver undersøgt bedre, og at vi taler meget mere om, hvordan p-piller fucker med den kvindelige hjernes serotonin-receptorer og de deraf nærmest karakterforandrende bivirkninger. Kvinder og børn må have ret til at høre, hvad hormonel prævention tilsyneladende kan afstedkomme.