Dansk Selskab for Patientsikkerhed lancerer kanon for patientsikkerhed
MEDIER: Dansk Selskab for Patientsikkerhed har offentliggjort en kanon med 24 værker, der anses for at være centrale i arbejdet med patientsikkerhed. Værkerne dækker både historiske og nutidige perspektiver og skal styrke forståelsen af patientsikkerhed som et fagligt felt. Lanceringen falder sammen med den internationale patientsikkerhedsuge i uge 11, hvor der verden over sættes fokus på vigtigheden af patientsikkerhed.
"De centrale værker handler ikke om kontrol og tilsyn, men om at skabe sikre systemer og understøtte en god patientsikkerhedskultur. Mange af værkerne er ikoniske og helt centrale i arbejdet med at skabe et sikkert og menneskeligt sundhedsvæsen," siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Patientsikkerhed er mere end kontrol
Patientsikkerhed er et begreb, der ofte indgår i debatter om sundhedsvæsenet, hvad enten det handler om behandling, medicinering eller bemanding. Men ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed handler reelt patientsikkerhedsarbejde ikke om kontrol og tilsyn, men om at skabe sikre systemer og understøtte en god patientsikkerhedskultur.
"Det er positivt, at patientsikkerhed er på dagsordenen. Men patientsikkerhed er ikke en løs betegnelse – det er et fagområde i sig selv. Når der oprettes en Styrelse for Patientsikkerhed, forventes det, at fokus netop er patientsikkerhed. Men i praksis handler den centrale indsats ofte om kontrol, og kontrol i sig selv skaber ikke nødvendigvis bedre patientsikkerhed. Det, man kalder patientsikkerhed, er ikke altid reelt patientsikkerhed," siger Inge Kristensen.
En nyere disciplin med historiske rødder
Før år 2000 var patientsikkerhed et relativt uudforsket område. Det ændrede sig med den banebrydende publikation ´To Err is Human´ (2000), der dokumenterede omfanget af skader i sundhedsvæsenet. I Danmark bidrog professor Jens Rasmussen allerede i 1997 med systemtænkning som en tilgang til sikkerhed i sin bog ´Risk Management in a Dynamic Society´.
Det blev i år 2000 tydeligt, at der foregik fejl og skader i det danske sundhedsvæsen, som kunne forebygges. En undersøgelse viste, at op mod 10 procent af alle indlæggelser var forbundet med en skade, hvilket satte gang i et omfattende patientsikkerhedsarbejde. Dansk Selskab for Patientsikkerhed blev dannet af centrale aktører, og i 2003 blev verdens første lov om patientsikkerhed vedtaget i Danmark.
Centrale værker i patientsikkerhedsarbejdet
Flere vigtige værker har haft stor betydning for udviklingen af patientsikkerhedsarbejdet:
-
´Safety and Ethics in Health Care´ (2007) sætter fokus på de etiske aspekter af patientsikkerhed.
-
´Safety at the Sharp End´ (2008) understreger betydningen af kommunikation og relationer i sundhedsvæsenet.
-
´The Fearless Organization´ (2018) af Amy Edmondson dokumenterer, hvordan psykologisk tryghed i organisationer påvirker patientsikkerhed.
-
´Leading a Culture of Safety´ (2017) fra Lucian Leape Institute beskriver ledelsens rolle i at fremme en sikkerhedskultur.
-
´Safety I og Safety II´ (2014) af Erik Hollnagel introducerer en ny tilgang til læring af både fejl og succeser i sundhedsvæsenet.
-
´The Economics of Patient Safety´ (2017) fra OECD viser, hvordan forbedret patientsikkerhed kan reducere økonomiske omkostninger i sundhedsvæsenet.
-
´Global Patient Safety Action Plan´ fra WHO fastlægger strategiske mål for at forbedre patientsikkerhed på internationalt niveau.
-
´Managing the Unexpected´ af Weick og Sutcliffe præsenterer perspektiver på håndtering af uforudsete hændelser og sikkerhed i organisationer.
Kultur og ledelse er afgørende
De seneste år har vist, at en patientsikkerhedskultur skabes gennem god ledelse og trivsel blandt sundhedspersonale. Amy Edmondsons bog ´The Fearless Organization´ (2018) og Lucian Leape Institutes ´Leading a Culture of Safety´ (2017) understreger, hvordan psykologisk tryghed og ledelsesmæssigt fokus på sikkerhed er essentielle faktorer.
"I de senere år er det blevet tydeligt, at kultur og ledelse er helt afgørende for at skabe patientsikkerhed, og at medarbejdernes trivsel er vital for den kvalitet, borgerne og patienterne oplever," siger Inge Kristensen.
Læring af det, der går godt
Traditionelt har patientsikkerhedsarbejde fokuseret på at analysere fejl og mangler, men en ny tilgang understreger vigtigheden af at lære af alt det, der fungerer godt. Erik Hollnagel har sat det på dagsordenen med sin bog ´Safety I og Safety II´ (2014), hvor han argumenterer for, at sundhedsvæsenet bør analysere og lære af daglige arbejdsrutiner for at forbedre sikkerheden.
"En vigtig del af nutidigt patientsikkerhedsarbejde er også i højere grad at lære af alt det, der går godt," siger Inge Kristensen.
Udover de etiske og praktiske aspekter er der også en økonomisk gevinst ved god patientsikkerhed. OECDs rapport ´The Economics of Patient Safety´ (2017) viser, at en stor del af sundhedsvæsenets ressourcer går til at håndtere fejl og skader. Ved at investere i sikkerhedstiltag kan mange af disse udgifter reduceres.
Fremtiden for patientsikkerhed
Patientsikkerhed spiller en central rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Teknologiske løsninger, diagnostisk sikkerhed og bedre implementering af sikkerhedsforanstaltninger er blandt de emner, der fylder mere og mere i debatten. Weick og Sutcliffes bog ´Managing the Unexpected´ giver inspiration til, hvordan organisationer kan arbejde mere resilient med patientsikkerhed.
"Ingen kan vel mene, at sikkerhed ikke er centralt i nutiden!" siger Inge Kristensen og understreger, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed håber, at den nye kanon vil inspirere til refleksion og drøftelser.
WHO har anerkendt betydningen af patientsikkerhedsarbejde og understøtter det i deres ´Global Patient Safety Action Plan´, som er en del af kanonen.