Skip to main content

Praktiserende læge Rasmus Nørøxe fra Skødstrup Lægepraksis mener, at lægehuse ikke skal frygte negative kommentarer, når de opretter en Facebook-side.

Praktiserende læger til kolleger: Spring ud i de sociale medier – men tænk jer om inden

MEDIER: En del praksisklinikker har fået en Facebook-side. Man skal bare hoppe ud i det og ikke være så bange for patienternes negative kommentarer, mener praktiserende læge Rasmus Nørøxe. Men det er nødvendigt at gøre sig nogle forudgående overvejelser, understreger en lektor i sundhedskommunikation.

Skødstrup Lægepraksis, Hjortshøj Lægehus og Lægerne i Gellerup. Alle kommunikerer de med deres patienter på Facebook, og der er mange flere lægehuse og sololæger rundt omkring i landet, der også er kommet på sociale medier. Men hvordan gør man, hvis man har en spirende idé om, at ens praksis skal på Facebook?

”Man skal bare gøre det og ikke være så bange for patienternes kommentarer. Det kræver ikke så meget tid, som man måske skulle tro, og jeg anser ikke mig selv som nogen ekspert i sociale medier, selvom jeg styrer vores profil.”

Sådan siger Rasmus Nørøxe, der er praktiserende læge i Skødstrup Lægepraksis, som er en stor praksisklinik med 38 ansatte og 13.000 patienter.

Informationer og personlige opslag

I Skødstrup Lægepraksis har de været på Facebook siden 2013, hvor klinikkens nu pensionerede læge Roar Maagaard oprettede en profil til klinikken.

”Vi har en naturlig interesse i at kommunikere med vores patienter og gerne mere end den almindelige 1:1 kommunikation, så vi kan nå bredere ud. Vi har en fornemmelse af, at det ikke sker i særlig høj grad via de normale platforme som hjemmeside, sedler i venteværelset og direkte kommunikation til patienterne,” siger Ramus Nørøxe, som er eneste administrator på profilen for Skødstrup Lægepraksis. 

Han lægger et opslag på klinikkens profil cirka hver tredje uge. Typisk indeholder opslagene faktuelle informationer; for eksempel at der er startet en ny læge i hoveduddannelse, at der er åbent for tilgang for patienter, eller at man i år ikke kan få den årlige influenza-vaccine i klinikken. En gang imellem bliver der også plads til et mere personligt opslag, hvor for eksempel praksispersonalet skåler nytåret ind.

”Det er ikke vores hensigt at lave meget personlige opslag, hvor lægen bringer sig selv i spil og fortæller, at han eller hun lige er kommet hjem fra Smukfest. Men vi fortæller gerne om, at lægehuset har været på kursus og nu skal ud og spille padel.”

Få kritiske kommentarer

Der kommer ikke mange kommentarer til klinikkens Facebook-opslag – og stort set ingen negative af slagsen. Derfor er Rasmus Nørøxe heller ikke inde på profilen hver dag for at monitorere, om der skulle være kommet en kritisk kommentar.

”Vi har en bevidst strategi om, at vi ikke svarer, hvis nogen prøver at bruge Facebook-profilen som en måde at komme i kontakt med lægen på. Af samme grund svarer vi ikke på kommentarer med mindre, vi har brug for at foretage nogle faktuelle præciseringer. Nogle praktiserende læger kan måske være bekymrede for, at hvis man løfter dynen lidt og begynder at kommunikere på Facebook, så kan man risikere at få en masse negative kommentarer om sin praksis. Men det er ikke det, vi har oplevet.”

Rasmus Nørøxe fortæller, at han kun bruger cirka en halv time hver tredje uge på indhold til profilen, og kommentarerne tjekker han kun løbende, hvis han ved, at et bestemt opslag måske vil skabe opmærksomhed.

”Fremover kunne jeg godt tænke mig et årshjul, for det giver rigtig god mening at have en plan for indholdet, og det har vi ikke i øjeblikket,” siger han.

Sololæge med personlig stil

Få kilometer fra Skødstrup Lægepraksis ligger Hjortshøj Lægehus, hvor sololæge Gitte Refsgaard Andersen har en Facebook-profil, der blev oprettet kort efter klinikkens start i 2020. Her er stilen mere personlig, og man kan se billeder af Gitte Refsgaard Andersen til Northside-festival og på skiferie.

”Jeg vil gerne have et sted, hvor jeg nemt kan komme ud til mine patienter med informationer. Og jeg kan se, at jeg kommer meget bedre ud til patienterne, hvis jeg giver lidt af mig selv. Det har jeg ikke noget problem med, hvis bare jeg selv kan filtrere det,” siger Gitte Refsgaard Andersen, der i sin solopraksis kun har en sekretær og en sygeplejerske ansat.

”For mig handler Facebook-profilen også om at skabe tillid til patienterne, for jo mere tillid de har til mig, jo nemmere bliver det også at komme igennem med det, som jeg synes, er det rigtige at gøre med dem.”

Gitte Refsgaard Andersen fortæller, at hun ikke har oplevet at få negative kommentarer på profilen. Tværtimod får hun mange positive kommentarer fra patienter – og det sker også, at hun svarer sine patienter inde på profilen.

”Jeg er godt tilfreds med hvor mange patienter, jeg når ud til i forhold til, at jeg kun har 1.500 til 1.600 patienter i min solopraksis. Jeg gør meget ud af ikke at være for poleret i mine opslag. Jeg vil gerne vise, at jeg er almindelig og ligesom alle andre, for det kan være med til at nedbryde kløften mellem mig og patienterne,” siger hun.

Tænk jer om først

Matilde Nisbeth Brøgger, der er lektor i sundhedskommunikation på Aarhus Universitet, er enig i, at sociale medier som Facebook og Instagram kan være et godt kommunikationsredskab for praktiserende læger. Men man bør tænke sig om, før man går i gang.

”Først og fremmest skal man overveje, hvorfor man egentlig gerne vil på Facebook. Er det for patienternes eller ens egen skyld? Man behøver ikke have en stor, forkromet strategi, før man går i gang, men man skal havde gjort sig nogle overvejelser om, hvad man vil opnå med det, og hvem der skal stå for det,” siger Matilde Nisbeth Brøgger. Hun mener, at et opslag hver 14. dag er nødvendigt, hvis man skal holde interessen fanget hos patienterne og undgå at få problemer med algoritmerne.

”Samtidig skal man også overveje, hvordan man vil præsentere sig selv. Skal indholdet være rene informationer om drift, eller vil man også skabe relationer til sine patienter ved at give lidt af sig selv som praksis? Og skal den sproglige tone være formel, eller går man med på mediets præmisser og prøver en mere uformel tone med emojis og humor.”

Der er også nogle tekniske valg, der skal tages. Ønsker man for eksempel at kommunikere med patienterne i kommentarsporet, eller vil man slå det fra, så Facebook-profilen kun bliver envejskommunikation.

”Jeg tænker egentligt, at det er lidt ærgerligt, hvis man slår kommentarsporet fra, for så bliver det meget et envejskommunikation-medie, og der er også nogle algoritmeproblemer, hvis man vælger den løsning. Samtidig er der nogle gange patienter, der løser noget for hinanden ved at svare hinanden i kommentarfeltet,” siger Matilde Nisbeth Brøgger.

Ingen forskning på området

Da det stadig er nyt for de fleste praktiserende læger at være på Facebook, er der heller ikke opgørelser eller forskning på området, der kan fortælle, hvor mange praktiserende læger, der er på Facebook eller hvorfor. Men Matilde Nisbeth Brøgger, der selv har siddet i patientrådet for Skødstrup Lægepraksis, har selv foretaget en lille undersøgelse, hvor hun spurgte et udsnit af patienterne, hvad de synes om klinikkens tilstedeværelse på Facebook. Her svarede hovedparten, at det var rigtig fint at kunne få informationer fra klinikken på Facebook, fordi det kunne spare noget tid, og det samtidig var rart at få sat et ansigt på nye læger i lægehuset.

 

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin for praktiserende læger