| | | | | |
 


Imran Rashid vil lære os at overholde vore sunde nytårsforsætter

 
 
 
 
 

Sunde nytårsforsætter har det med at løbe ud i sandet. Inden vi har set os om, forbryder vi os mod både dem og vores sunde fornuft og falder tilbage i de gamle usunde vaner. Men det behøver ikke altid gå sådan, mener speciallæge i almen medicin Imran Rashid i ny bog.

Kun ganske få af os lykkes med at overholde vores nytårsforsætter viser forskningen, og på trods af alverdens velmente sundhedskampagner er det de færreste af os, som ikke alligevel spiser og drikker for meget og bevæger os for lidt. De fleste af os ved ellers udmærket, hvad der er sund fornuft fremfor usunde og dårlige vaner.

Men at lave de dårlige vaner om til sunde vaner er langt sværere, langt mere krævende og langt mere omfattende, end vi normalt er klar over, hævder Imran Rashid i sin nye bog "Sunde Vaner – skabt med vilje", der ganske apropos udkom Nytårsaftens dag – altså højsæson for ønskerne om et sundere og bedre liv. Men også en bog, som Rashid vedgår, han har været i tvivl om, hvorvidt han kunne lykkes med:

”Særligt med tanke på, at der op gennem tiden er blevet brugt milliarder af kroner på at få mennesker til at leve på bestemte måder, men sjældent med varige effekter. Tænk bare på de tusindevis af ’gør dit- og- dat’ kampagner, som du er blevet udsat for i løbet af dit liv. Hvor stor effekt har de egentlig haft på den måde, som du lever på i dag?”

I "Sunde Vaner – skabt med vilje", forsøger Imran Rashid i stedet at formulere en metode, der ’kan bruges til at lade mennesker selv bestemme, hvilke vaner de gerne vil udvikle,’ idet han ikke abonnerer på ideen om, at vores frie viljer styrer vores valg og vaner. Der er nemlig ifølge Rashid større og stærkere kræfter på spil i vores hjerne, som spænder ben for vores viljestyrke, når vi forsøger at udskifte usunde vaner med mere sunde ritualer. Kræfter i den urgamle hjerne, som dominerer hjernens center for rationalitet, Neocortex, hvilket gør, ’at det er virkelig svært at lykkes med vaneændringer’:

”Vi mennesker kan jo nemlig på et hvilket som helst tidspunkt vælge at gøre, hvad vi vil. Du har dermed altid en fornemmelse og følelse af at være et frit tænkende væsen. Problemet med at have følelsen af fri vilje som en konstant følgesvend er, at vi automatisk indretter strukturer i samfundet efter opfattelsen af mennesket som et rationelt væsen det meste af tiden. Men at kalde mennesker for bevidste, fornuftsprægede og rationelle væsener, når vi kun er dette en forsvindende lille del af tiden, er i bedste fald en grov fordrejning – i værste fald vildledende og livsfarlig markedsføring.”

"Sunde Vaner – skabt med vilje" er ikke et quick-fix til mindre kropsfedt, rygestop, gennemførelse af hvid måned (måned uden alkohol) eller den daglige motion. I stedet bestræber Rashid sig på at lære sin læsere at forstå, hvad en vane er, hvorfor vaneændringer er så svære at gennemføre, hvad der skal til for, at man kan lykkes med at ændre en given vane, og hvordan man bedst gør det i praksis.

At det ikke er umuligt at ændre vaner, hvis blot man tager effektive metoder til vaneændring i brug, demonstrerer Rashid blandt andet ved udbredelsen af mobiltelefoner, som han betegner som den største vaneændring verden endnu har oplevet:

”Konsekvenserne ser du overalt omkring dig med mennesker, der går rundt med bukkede nakker og blikket rettet mod lysende firkanter i deres håndflader. Desværre er der meget, der tyder på, at disse effektive metoder ikke er blevet brugt til at udvikle menneskeheden, men snarere til at afvikle evnen til at holde fokus og i stedet får os til at miste mentalt fodfæste i hverdagen af kommercielle årsager.”

Forklaringen på den succesrige forandring af vaner er ifølge Imran Rashid, at mobilen og dens mange apps konsekvent henvender sig den reagerende del af hjernen og således sætter den reflekterende del af hjernen, Neocortex, ud af spil:

”Dette er i al sin enkelthed grunden til, at jeg har skrevet denne bog. Jeg ønsker i al beskedenhed at skabe et forståelsesmæssigt grundlag for, at du som individ får indsigt i, hvordan din hjerne fungerer, hvordan din adfærd styres og ikke mindst, hvordan den kan påvirkes indefra. Først når du forstår alt dette, vil du selv kunne begynde at kunne skabe dine egne vaner – med vilje.”

Ifølge Rashid består rejsen frem til nye, sunde selvvalgte vaner på kort og langt sigt af fire faser, som man skal underkaste sig – samtidigt med at man holder sig for øje, at det er processen, som man skal interessere sig for, mere end det er målet, da det er processerne, som afgør, om man når i mål. Og processen i hans egen opfundne model, forløber således:

Fase 1:

Forstå dig selv

Forstå din motivation

Forstå din vane

Analyser din vane

 

Fase 2:

Flyt dig selv

Hvad er historien om dig

De allerførste små skridt

Prøv dig frem

 

Fase 3:

Hjælp dig selv

Rum

Rammer

Ritualer

Relationer

Refleksioner

Reaktioner

 

Fase 4:

Styr dig selv

Send vanerne til periodisk eftersyn

Inviter bevidste passagerer med på din vanerejse

Installer ’take-a-break’

Del dine erfaringer

 

Sunde Vaner – skabt med vilje, er en fint veldokumenteret indføring i nyere tids forskning indenfor motivation, adfærd, bevidsthedspsykologi og vaneteori omsat til pædagogisk hverdagssprog. Men hvorvidt Imran Rashid’s forsøg på at omsætte teorierne om vores adfærd styret af reptil-og pattedyrshjernen til menneskelig sund hverdagspraksis så også kan gøre det så meget lettere at overholde de umulige nytårsfortsætter i virkelighedens verden, bør komme an på en prøve.

Men klart er det, at han tager over, hvor kampagner og råd fra Sundhedsstyrelsen holder op, og det vil kunne have værdi i sig selv, da disse sjældent - for ikke at sige aldrig - viser vejen til, hvordan man kommer til at gøre alt det rigtige på de rigtige tidspunkter.

Selv skriver han om de officielle kost- og sundhedsråd:

”Efter at have arbejdet i sundhedsvæsenet i over et årti må jeg tilstå, at jeg er begyndt at tvivle på den ofte ret mekaniske måde, vi anskuer mennesker og sundhed på. Det er nemlig sundhed målrettet rationelle mennesker, primært leveret gennem vidensformidling og ofte formidlet på en måde, hvor man tænker, om budskabet overhovedet har været med almindelige mennesker for øje?” spørger Rashid og fortsætter:

”Problemet ved at basere en så stor del af den offentlige sundhedsagenda på oplysning alene er, at man nok afskærer en stor del af befolkningen fra at komme til at føle sig sunde. Ja måske risikerer man ligefrem at skabe usundhed, fordi Homo habitus konstant vil ende med at trøstespise eller gå i den modsatte grøft af skyld og skam og dårlig samvittighed over ikke at føle sig god nok.”

Og Rashid har hermed da også en vigtig pointe, som gør, at man ikke kun som borger og patient, men også som ansat i sundhedsvæsnet eller som politiker bør give hans tanker en chance, for som han skriver: ”Det er ikke manglende oplysning, som slår folk ihjel.” Forskningen har nemlig ganske rigtigt gang på gang påvist, at det er helt andre tiltag end bare mere af det samme i form af kostbare kampagner og oplysningspjecer, der skal til, hvis man ønsker sundere vaner til at blive en del af virkeligheden.

  • Sunde Vaner – skabt med vilje
  • Imran Rashid
  • FADL’s forlag
  • 284,95 kroner