| | | | | |
 


Kirurgiens Indiana Jones skriver brutalt og humant om krigens uskyldige ofre

 
 
 
 
 

BØGER: Den britiske ekspert i traumekirurgi, David Nott, er i mere end 25 år taget til verdens farligste krigsområder i forsøget på at redde civiles liv, efter at de er blevet ofre for gasangreb, kugleregn, klyngebomber og snigskytter. Det er der kommet en formidabel god bog ud af.

Der er stort set ikke den krigszone gennem de sidste 25 år som kræft- og karkirurg, professor David Nott, Imperial College London ikke frivilligt og ubetalt er gået ind i. Fra det belejrede Sarajevo til Aleppo i Syrien over Afghanistan, Sierra Leone, Liberia, Darfur, Congo, Irak, Yemen, Libyen og Gaza har han dag og nat gennemført livreddende operationer under yderst udfordrende og ofte - også for ham selv - livstruende forhold. Foruden at han også har arbejdet i områder ødelagt af naturkatastrofer som for eksempel jordskælvene i Haiti og Nepal.

Om sine motiver til at udsætte sig selv for at blive én af de mange læger, som i stigende grad bliver dræbt i krigszoner skriver han i sin bog, War Doctor, Surgery on the Front Line:

”Jeg har rejst verden rundt i 25 år på jagt efter problemer. Det er en slags afhængighed, et sug, som jeg har svært ved at modstå. Det stammer dels fra ønsket om at bruge min viden som kirurg til at hjælpe mennesker, der oplever det værste, som menneskeheden kan gøre mod dem, og dels fra spændingen af bare at være disse forfærdelige steder, fra at leve i de områder hvor de fleste mennesker hverken har været eller ønsker at komme hen,” forklarer Nott med den form for nærmest brutal ærlighed, som han gennemgående udviser i sin bog. Og som også kommer til udtryk i beskrivelsen af hans reaktion efter lige at have overlevet et skudattentat - i modsætning til sin portør - på én af sine første ture: 

”Jeg følte mig ophøjet, begejstret, euforisk. Jeg havde aldrig følt mig mere levende; det var som om jeg var blevet genfødt ... Hvis jeg kunne klare dette, tænkte jeg, kunne jeg klare alting.” 

Og således drevet af både medfølelse, ønsket om at hjælpe andre, faglig ærekærhed og suset ved at udsætte sig selv for ekstrem fare, fører han sine læsere fra den ene forfærdelige krig frem til den anden op gennem det 21.århundrede. Alt imens at han også lige tager nogle forskellige former for flycertifikater og i øvrigt op gennem årene også opnår at blive anerkendt ikke blot som Englands, men også verdens mest erfarne traumekirurg. 

Der er lidt ADHD-syndrom over David Nott, som ikke altid synes at have helt styr på konsekvenserne af sine vilde handlinger. Uanset om han er i krig, eller om han i fredstid flyver rundt højt oppe over skyerne i sine elskede flyvemaskiner. At han lever endnu efter sine utallige missioner og nogle gange hasarderede flyveture forekommer mirakuløst. Ikke mindst i lyset af hvor mange af hans kolleger ud i krigskirurgi, som er blevet dræbt og myrdede undervejs.

Og hans smertelige erfaringer med autoritære styrers i stigende grad overlagte drab på læger og sygeplejersker i krigszoner helt uden overholdelse af verdenssamfundets regler og love, er da også et af de budskaber, som Nott gerne vil have udbredt med sin bog, for det selvsamme verdenssamfunds overhørelse heraf, er han virkelig, virkelig vred over.

Og man forstår ham. Ikke mindst når man læser om hans forskellige ophold i Syrien, hvor hospitalerne han arbejdede på var hemmelige og helt bogstaveligt opført under jorden på grund af især præsident Assad’s præcisionsbombardementer af blandt andet operationsstuer:

”At rejse til alle disse steder har ændret mig, men intet sted så dybt som Syrien. Det var i Syrien, at jeg begyndte at blive alvorlig vred over de store magters manglende evne til at forhindre, at hospitaler og medicinsk personale er blevet angrebsmål i krigszoner." 

Det er umuligt som læser ikke at komme til at dele hans vrede over de brutale drab på hans hårdtarbejdende, sindssygt modige og selvopofrende kollegaer, som ikke har andet på samvittigheden end, at de forsøger at redde lemlæstede og livstruede børn, gravide, voldskudte familier og andre uskyldige civile, som ikke har gjort andet forkert end at leve på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt: 

”At bombe og ødelægge hospitaler er ikke kun syndigt. Det er ondt,” skriver han. 

Og netop krigs fuldstændigt uhyrlige og uretfærdige omkostninger for uskyldige civile være de sig frivillige hjælpearbejdere eller befolkninger, er da også hans andet hovedbudskab. Et budskab som han viderebringer med en uforglemmelig og ligeså isnende præcision som den, hvormed han fører sin kirurgiske kniv. Krig er bare endnu mere beskidt, brutal, ond, grusom og kvalmende, end man kan forestille sig. Og de patienter som krigskirurgerne møder er bare endnu værre tilredte, end nogen ønsker at tænke på som mulig skæbne for et andet menneske.

War Doctor er en i sjælden grad forstyrrende og uhyrlig læsning, som ikke bliver mindre af, at David Nott aldrig er politisk i sine analyser af de krige, han opholder sig i. Selv om han beretter indsigtsfuldt om baggrundene for hver krig, han er i, så er og bliver det ofrene for krigene, som har hans fokus. Kun Rusland får udelte hug på grund af landets rolle i den syriske borgerkrig, som har påvirket ham selv så voldsomt, at han fik et alvorligt nervesammenbrud efter sit andet syriske ophold, hvor døde kollegaer, sønderbombede babyer og børn samt en total mangel på blod, medicin og ressourcer i operationsstuerne gjorde, at patienter, som burde have været reddet, døde mellem hænderne på ham.  

David Nott rejser fortsat til krigsområder og opererer, men bruger nu også en stor del af sin fritid og fortsatte ubetalte orlovs til at undervise lokale kiruger i krigs- og katastrofeområder i krigskirurgi i en erkendelse af, at han ikke kan redde verdens ofre for bomber og kugler ene mand. En pædagogisk opgave som han også gennemfører i bogen, som er rig på fagligt detaljerede beskrivelser af, hvordan han griber nogle af sine sværeste operationer an fra start til slut.

 

  • A War Doctor
  • David Nott
  • Forlag: Pan Macmillan
  • 189 kroner på Saxo.dk