Ny bog om mikrobiomet og grøn energigrød burde postomdeles

BØGER: Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre et rodet og forsømt mikrobiom. Kvaliteten af vores måltider er afgørende for, om vi har en sund tarmflora, eller om vi kæmper med konsekvenserne af en svækket. Det forklarer professor Oluf Borbye Pedersen i sin nye bog, hvor han viser, hvordan man kan styrke både mikrobiomet og helbredet gennem nye og lækre grøntsager og frugter.

Befolkningsundersøgelser har vist, at en overvejende plantebaseret kost kan forlænge vores liv med mange gode år. Begynder man i 20’ere på en overvejende grøn mad, er der statistisk set stor sandsynlighed for at få omkring ti raske år ekstra. Begynder man midt i livet, er der syv gode år ekstra at hente, og begynder man som 80-årig, er der en god mulighed for at få yderligere tre år med et godt helbred.

Det fastslår professor Oluf Borbye Pedersen i bogen ´Professorens grønne energigrød´, som han har lavet i samarbejde med dagbladet Politikens madredaktør Mette Mølbak, der i flere år selv med succes har brugt den grønne energigrød til at holde sclerosesymptomer fra livet.

Oluf Borbye Pedersen, der er professor i human metabolisme og metabolisk genetik ved Københavns Universitet og forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet, er kendt for sin banebrydende forskning inden for mikrobiomet. Han har især forsket i, hvordan sammensætningen af tarmens mikroorganismer kan kobles til sygdomme som diabetes, fedme, hjertekarsygdomme og psykiske lidelser.

Ifølge Borbye Pedersen kan vores kost enten fremme eller hæmme et sundt mikrobiom. Forskning har vist, at en kost rig på frugt og grønt øger antallet af gavnlige bakterier, hvilket styrker immunforsvaret, forebygger livsstilssygdomme og forbedrer både fysisk og mental sundhed. Omvendt kan en kost med højt indhold af sukker, rødt kød og forarbejdede fødevarer reducere mangfoldigheden af bakterier, hvilket kan føre til inflammation og øge risikoen for alvorlige kroniske sygdomme.

“Velkommen til verdens største kemifabrik – den bor inde i dig! Tarmmikrobiomet kan sammenlignes med stjernehimmelens galakser. Det er så ufatteligt stort, at vi ikke har præcise tal, men nogle forskere skønner ud fra matematiske algoritmer, at et voksent menneske har omkring 50.000 milliarder bakterier i tarmen. De er fordelt på flere tusinde forskellige bakteriearter og bakteriestammer. Nogle er relativt hyppige, og andre er meget sjældne. Fordelingen er unik, det vil sige, at ligesom vi hver har vores egen DNA-profil, har vi også alle et forskelligt mikrobiom i tarmen og i øvrigt i eller på de andre steder af kroppen,” skriver de to forfattere. Det lykkes dem i enestående grad at give læserne en letforståelig og yderst kvalificeret adgang til de seneste års videnskabelige og komplekse forskning på en måde, som kan give mening for både den forudsætningsløse læser og den sundhedsprofessionelle.

I bogen reflekterer Borbye Pedersen og Mølbak også over, hvordan det kan være, at når nu så mange undersøgelser viser, at et stort indtag af grøntsager, bælgfrugter, rodfrugter, bær, frugt eller spiselige svampe kan kobles til et rigt og mangfoldigt tarmmikrobiom, at det så alligevel kun er hver tiende af os, som efterlever sundhedsmyndighedernes anbefalinger siden 1990’erne om at spise 600 gram frugt og især grønt om dagen. Ja, faktisk spiser vi i dag fire gange så meget sukker, som det bliver anbefalet og markant færre grøntsager end for 25 år siden:

”Hvis du bare går en smule op i din sundhed, har du sikkert styr på, hvor mange skridt du i gennemsnit går pr. dag. Du ved, hvor meget du løber, og hvor ofte du cykler. Men ved du også, hvor mange grøntsager du har spist i dag? Sikkert ikke. For mens vores telefon hele tiden tæller skridt for os, og det er let at huske, hvornår vi sidst løb en tur, er det langt sværere at holde overblik over, hvor meget grønt der kommer ind i munden,” skriver forfatterne, som i høj grad ser en væsentlig barriere for, at vi handler på det kendte slogan ”Du bliver, hvad du spiser” i form af besvær og mangel på tid:

”Grøntsager kræver meget mere arbejde end for eksempel at spise et stykke frugt eller en myslibar. Grøntsager skal vaskes, skrælles og skæres i stykker, og herefter skal de tygges i en uendelighed”. Forfatterne anviser herefter en genvej til alle de grøntsager, som kroppen har brug for nemlig 16 nye recepter på grøn energigrød.

Oluf Borbye Pedersen har selv i mere end 35 år hver morgen spist grøn grød bestående af blendede grøntsager og frugt. En opskrift som han offentliggjorde i et interview skrevet af netop Mette Mølbak i Politiken i august 2023, og som herefter har høstet stor popularitet blandt mennesker med interesse for mikrobiomet og kostens betydning for tarmens sundhed.

Og det er denne oprindelige grødopskrift, som Borbye Pedersen nu på videnskabelig vis har videreudviklet og tilpasset til forskellige smagspræferencer og behov i et forsøg på at få flere til at blende sig frem til en mere varieret og plantebaseret økologisk kost på en hurtig og enkel måde.

Og skulle man tilhøre det segment, som måske fandt den oprindelige opskrift lige lovlig langhåret og sund på den kedelige måde, så er der i de nye super appetitvækkende opskrifter helt anderledes åbenlyst kælet for gode smagsoplevelser og et smukt udseende på en måde, der får tænderne til at løbe i vand. Nye forbedringer og variationer, som gør, at professorens energigrød ikke længere forekommer at have en bismag af daglige afsavn og besk, men sammenbidt selvopofrelse på sundhedsalteret.

Og ikke bare sætter Borbye Pedersens og Mølbaks stærke formidlingsevner barren høj for populærvidenskab og selvhjælpsbøger. De imponerer også ved at give læserne en lang række praktiske, overkommelige tips til, hvordan man langt ned i detaljer kan tage sig sammen til at indkøbe, klargøre og hjemslæbe de ugentlige fem kilo økologisk grønt og frugt per mand. Og ikke mindst til, hvordan man kan blive ved med at orke, så man ikke, som Mette Mølbak alligevel på et tidspunkt kom til at give op, da livets øvrige krav, fornøjelser og endnu hurtigere måltider vandt over energigrøden og hendes ellers så positive resultater hermed.

Oluf Borbye Pedersen lægger dog ikke skjul på, at hans energigrød ikke er undersøgt i hverken interventionsstudier eller i koblingsanalyser. Men han opfordrer alligevel til at man giver den og sig selv chancen:

“Nogle mennesker med reservation og skepticisme hvad angår betydningen af en grøn omstilling af madvaner for helbredet og tarmmikrobiomets rolle i den sammenhæng, synes kun at kunne lade sig motivere af udfaldet af langvarige (årtier) og entydige interventioner. De foretrækker at forblive afventende stående på deres ’livs banegård’ og iagttage togene køre forbi.

For nogle af os andre er det lettere og bedre, inden det helbredsmæssigt er for sent, at hoppe ombord i toget, til trods for at vi har en ufuldstændig evidens for, om vi når destinationen: et sundt og energifyldt liv i mange år,” opfordrer han.

Professorens grønne energigrød er en fremragende og veldokumenteret bog, der nemt kan føre én til at mene, at vores øverste sundhedsmyndigheder – uanset manglen på grødens helt tunge og uomtvistelige evidens – burde postomdele den i ønsket om en sundere befolkning og færre økonomiske udgifter.

´Professorens grønne energigrød´ er udkommet på Gyldendals forlag og koster 249,95 kroner