Ny solid biografi løfter uretfærdigt glemt dansk forskerpar op fra glemslen

 
 
 
 
 

BØGER: For hundrede år siden, den 12. december 1922, gik Nobelpristager August Krogh sammen med sin hustru Marie Krogh i land i København fra Amerikafærgen. I hånden bar hun en lille kurvekuffert indeholdende starten på opskriften på insulin. Blot tre måneder senere blev de første danske diabetes-patienters liv reddet med den nye medicin. Ny bog fortæller fascinerende historie om parrets banebrydende forskning og ægteskab.

Ægteparrets videreudforskning, standardisering og omsætning af opskriften til medicin blev til grundlæggelsen af såvel Novo Nordisk som Novo Nordisk Fonden, og man skulle mene, at den præstation i sig selv var nok til at vinde en solid plads i danmarkshistorien, eftersom insulinet blev helt afgørende for skandinaviske diabetespatienter og deres pårørende, men sandelig også for den danske nationaløkonomi og forskningsmiljøet i landet, fastslår journalist Hanne Sindbæk i sin nye grundige og meget engagerede biografi ´August og Marie – Dansk videnskabs glemte stjerner´.

Hun indleder bogen med sin dybe, men også forståelige forundring over, hvorfor ægteparret er forsvundet i den kollektive glemsel:  

”At August og Marie er gledet ud af danmarkshistorien, er helt uforståeligt. De var for dansk videnskab, hvad Pierre og Marie Curie var for den franske, men ingen statuer er rejst til deres ære. Der er ikke så meget som et maleri i den nationale portrætsamling på Frederiksborg. Ingen uden for snævre videnskabelige kredse kender længere hverken Augusts eller Maries navn.”

Hanne Sindbæk har tidligere udgivet en bog om Nove Nordisk, ´De Renfærdige´, samt en række biografier om blandt andre Lars Seier Christensen, stifter af Saxo Bank, politikeren Anders Samuelsen og direktør Herman Salling fra Dansk Supermarked. 

Det lå ikke umiddelbart i kortene, at August og Marie Krogh skulle vokse op og i kraft af personlige bemærkelsesværdige akademiske præstationer at blive blandt landets førende forskere på linje med Niels Bohr. Begge kom fra forholdsvis beskedne kår i Jylland, hvor hans far var brygger i Grenå, og hun var fra en mindre gård, hvor fem ud af i alt ni børn foruden hendes to svogre og far døde af tuberkuløse. 

”Hun blev landets fjerde kvindelige dr.med. Det var i 1914, året inden kvinderne fik stemmeret. Han opdagede CO2-ubalancen i atmosfæren og knyttede den sammen med forbruget af fossile brændstoffer. Det var i 1902. I 1910 løste de sammen lungernes gåde – en præstation, der var betydningsfuld nok til at have kunnet udløse en Nobelpris. Den fik August så alene i 1920, fordi han da havde fundet ud af, hvordan de mindste blodkar, kapillærerne, fungerede,” skriver Hanne Sindbæk, der stødte på ægteparret under researchen til sin tidligere bog om Novo Nordisk,  og som siden har viet fem år til videre research på ægteparret, som hun tydeligvis blev dybt betaget af.

En vidtrækkende research og betagelse, som Hanne Sindbæk formidler godt og grundigt med stort personligt engagement i sin beretning om det for den tid atypiske par, som delte ikke kun en tilsyneladende stor kærlighed og et stort og broget familieliv, men også et glødende fagligt engagement i sammen at udvikle den medicinske videnskab for således at gøre livet bedre for syge mennesker.

Og at Marie blev en vigtig videnskabelig forskningsparter for August Krogh, der, mens han levede, fik ikke kun Nobelprisen, men også alle de æresbevisninger, en videnskabsmand kunne få, herunder æresdoktorater ved flere prestigefyldte universiteter, var ikke blot fordi, hun var hans kone. Hun var mindst ligeså videnskabelig ambitiøs og nysgerrig som han. Selv da han i 1904 friede til hende i et brev, nølede hun af frygt for, at ægteskab og børn ville sætte en stoppe for hendes karriere. Selv om han gav udtryk for at forstå og respektere hendes ønsker herom: 

‘De har Deres arbejde og mål, som jeg har mit. Jeg tror, at det er godt sådan. Der bliver ingen usmidighed. Vi kan tage hinanden i hånden og hjælpe hinanden på mange måder, tror jeg. Alle vanskeligheder kan overvindes, hvis der er det ene fornødne, og derfor spørger jeg Dem blot om det ene fornødne – elsker De mig, som jeg elsker Dem?”

Efter en vis tøven overgiver hun sig dog til sidst til ægteskabet med August Krog, og sammen går de i gang med det fælles arbejde, som betyder, at han i 1920 tildeles Nobelprisen i medicin for deres fælles opdagelse af, hvordan kroppens mindste blodkar, kapillærerne, fungerer. Ud af syv videnskabelige artikler herom er Marie opført som medforfatter på de tre. 

Men selv om det kun er August, der får Nobelprisen, og at han også er den, som alene får æren af at have bragt insulinen til Danmark, så forsøger Hanne Sindbæk i højere grad at dele sol og vind lige mellem de to forskere, der ikke kun forskede sammen, men også hver for sig.

For eksempel er det rent faktisk Marie, der var den første til at få færten af insulinens potentialer under en fælles rejse til USA i 1922, hvor hun hører om to canadiske forskeres arbejde med insulin. Ligesom det også var hendes pionerarbejde med standardiseringer af medicinske præparater, der gjorde det muligt for dem hurtigt – allerede i marts 1923, tre måneder – at omsætte den ufærdige, canadiske insulinopskrift til et for læger og patienter anvendeligt og tilstrækkeligt sikkert medikament.

 

Så når vi i det, som jo trods alt er en dobbeltbiografi, alligevel kommer tættest på August, så er det ikke fordi, at Hanne Sindbæk ikke i sin mangeårige research har forsøgt at afdække Marie ligeså grundigt. For det har hun, skriver Hanne Sindbæk, men det har ikke været muligt:

”Med August har jeg fået virkeligt mange af brikkerne serveret. Han var umådelig flittig med at skrive også om sig selv, sine meritter og tanker. Der var i hans familie en lang tradition for omhyggelige brevskriverier og en lige så lang tradition for at gemme alle breve. Brikkerne til Maries liv er færre. Hun fandt det tydeligvis ikke vigtigt at gemme sine tanker til eftertiden. Der findes for eksempel ingen breve til og fra hendes veninder. Det kunne ellers have kastet lidt mere lys over hendes tanker,” forklarer Hanne Sindbæk om Marie, der blandt andet udførte et mangeårigt og skelsættende selvstændigt forskningsarbejde i sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Hanne Sindbæk erkender, at hun ikke er gået fuldt i dybden med ægteparrets mangeårige videnskab og henviser i stedet til ægteparrets yngste datter, Bodil Schmidt-Nielsen, som indgående har beskrevet sine forældres videnskabelige projekter. Blandt Augusts dengang helt ignorerede arbejder er for eksempel to afhandlinger, hvori han påpeger, at kuldioxidindholdet i atmosfæren var stigende, og at den mest oplagte årsag var menneskenes stigende afbrænding af kul. Han foreslog, at man skulle gøre en international indsats for at holde øje med udviklingen, for det kunne være, at kuldioxidindholdet i atmosfæren kunne skabe en drivhuseffekt på jorden.

Men med mindre man er helt særligt videnskabeligt eller medicinsk historisk interesseret, så giver August og Marie rent faktisk et udførligt og detaljeret indblik i hvilke medicinske tanker, der drev ægteparret sammen og hver for sig, hvordan de rent praktisk omsatte dem i videnskabelige forskning, og hvad de opnåede af resultater.

Men August og Marie handler dog ikke kun om parrets videnskabelige landvindinger og det arbejde, som var så fuldstændigt afgørende for dem begge. Bogen afdækker også tæt deres liv udenfor laboratorierne, som var fuldt af succesrige opture og mindst ligeså mange dramatiske nedture i form af blandt andet fælles for tidligt fødte eller dødfødte børn, familiære fysiske og psykiske sygdomme, skilsmisser og tragiske dødsfald.

Den solide og murstenstunge ´August og Marie´, er således både en kærlighedshistorie om to mennesker, der levede under mottoet: Kærligheden til mennesker og kærligheden til sandheden er livets hovedhjørnesten, og en beretning om dansk videnskabshistorie. Og endelig er historien om ægteparret også et stykke spændende danmarkshistorie fra en tid med en begyndende ligeberettigelse mellem kønnene.

Hanne Sindbæk: ´August og Marie - Dansk videnskabs glemte stjerner er udkommet på Politikens forlag og koster 350 kroner

  • Oprettet den .