I sin nye bog går Lisbeth Zorning Andersen (foto) ud over sine kompetencer, mener anmelder Maria Cuculiza. Foto: Gyldendal

Lisbeth Zornig Andersens nye selvhjælpsbog mod stress kan ikke anbefales

 
 
 
 
 

BØGER: Den livsstil, vi har gang i lige nu, tåler de fleste af os dårligt, for vi er skabt til at løbe rundt på savannen, skriver Lisbeth Zornig Andersen i en ny bog. Hun mener, at hun kan hjælpe sine medmennesker til at blive mindre stressede og mere glade, hvis de blot vil favne deres hang til blandt andet løgn, sladder og grådighed. 

Skal vi komme i balance og opnå en høj grad af trivsel, bliver vi nødt til at forstå, hvem vi er og dermed vores indre savannemenneske, for uanset vi bryder os om det eller ej, er vores psyke og krop skabt til et liv på savannen, og vores indre savannemenneske er dybt stresset af livet i den moderne asfaltjungle, fastslår forfatter Lisbeth Zornig Andersen i sin netop udkomne bog ´Mere livsglæde og mindre stress – forstå dit indre savannemenneske´. Bogen er organiseret i to dele. Første del handler om, hvordan homo sapiens er blevet skabt. Anden halvdel indeholder en række tips til, hvordan hun mener, at vi kan nære vores indre savannemenneske og derved få ro på kroppen og nervesystemet.

Lisbeth Zornig Andersen deler i sin bog sine personlige erfaringer og bud på, hvorfor det at være et moderne menneske i dag ’kan være bøvlet'. Med mindre at vi gør os klart, at vi stammer fra savannen, for gør vi det, så bliver alt ifølge hende nemmere og bedre:

”Du vil vide, at når du føler dig modløs, grådig, bange, ond, doven, liderlig, løgnagtig, sladdervorn, tyk, grim og hvad vi ellers kan finde på at piske os selv med på en god dag, så er det bare dit indre savannemenneske, der banker på. Og det indre savannemenneske skal du favne i stedet for udskamme, for havde vi ikke de egenskaber, behov og følelser, var vi aldrig blevet den vildeste jæger på savannen, som endte med at herske over verden,” skriver hun og fortsætter: 

”Vel kan dit indre savannemenneske ofte være besværligt og måske støde vores moderne værdier, men vi er dem, vi er, af en grund. Og lige den del kan du ikke ændre på. Ikke at vi altid skal give efter for vores indre savannemenneske. Det kan blive rigtig grimt. Men når du forstår dine behov og reaktioner, kan du bedre holde af dig selv. Også selv om du ikke altid kan udleve dem,” opfordrer Zornig Andersen, der anbefaler, at vi dropper at skamme os over vores følelser og fornemmelser:

”Jeg ved ikke med dig, men jeg har voldsomme kræfter i mig: trang, behov, indskydelser, reaktioner, dæmoner, liderlighed, grådighed, frygt – kald det hvad du vil – som harmonerer virkelig dårligt med, hvordan vi har indrettet os i dag, og hvordan vi kollektivt tænker, at vi bør opføre os som mennesker. Når følelserne opstår, udløser de ofte skam og forvirring i vores moderne kontekst, men ser vi dem i stedet i konteksten af vores forfædre, er sagen en helt anden,” skriver forfatteren, der herefter har, hvad hun selv kalder for ti tips til, hvordan vi nemmere kan overleve som savannemenneske i en asfaltjungle:

”1: Brug din sårbarhed som en styrke. 2: Pas på din flok. 3: Favn dit indre savannemenneske med alle dets fejl og mangler. 4: Lær at sige fra og til. 5: Snyd din hjerne. 6: Tag for dig af naturens helende kræfter. 7: Stress din krop (moderat). 8: Indtag mad og drikkevarer, der gør dig glad i låget. 9: Sov godt. 10: Forstå, hvor perfekt du er,” lyder de ti trivialiteter, som herefter udfoldes på måder, som kun kan få én til at undre sig over, hvem forlaget mon egentligt har tænkt sig, der kan blive beriget af en sådan omgang sludder for en sladder fra de alternative hylder.

For jo, det er da rigtigt, at i særlig grad de unge, men også mange andre mennesker ifølge statistikker og undersøgelser, kæmper med for eksempel stress, overvægt, depression og dårlig søvn. Men hvor er beviset for, at det er vores fortid på savannen, der giver os problemer? Eller for, at frygten for e-Boks-beskeder, rudekuverter, fyringer eller omorganiseringer på jobbet og skænderier på sociale medier er værre for vores nervesystem end frygten for at blive spist af en sabeltiger på savannen? Hvor er det dokumenteret, at vi får det så meget bedre, hvis vi holder op med at skamme os og dermed nemmere giver frit løb for impulser af grådighed, ondskab, løgn og sladder? Og hvor er evidensen for, at livet i asfaltjunglen ikke er mindre stressende end livet på savannen for alle mindre og mellemstore dyr?

Og ligesom Zornig Andersen kommer vidt omkring i sine hjemmesnoede forklaringer på det moderne menneskes stress og mistrivsel, holder hun sig heller ikke tilbage i forhold til at give læseren et miskmask af personligt funderede løsningsforslag strækkende sig fra grøn te over faste til en hyldest af Tour de France-vinderen Jonas Vingegaard for ikke at stille op til interviews og arrangementer, men i stedet trække sig fra offentligheden efter Tour-sejren. Intet af det er løsrevet og i sig selv meget forkert, men hendes forslag er heller ikke nødvendigvis rigtige og effektive løsninger på hverken individ- eller samfundsplan. Og forfatterens sammenfatter da også selv niveauet for sin rådgivning ret så præcist, når hun som her i sidste kapitel konkluderer:

”Hvem skulle egentlig have troet, at skovbadning, optimal vejrtrækning, bare tæer, bevægelse, tung søvn, latter og sex kombineret med farverige grøntsager skulle give balance og minimalt slid? Jeg håber, at du er inspireret, opløftet og fuld af mod efter at have været lidt i selskab med mig og dit eget skønne savannemenneske.”

Lisbeth Zornig Andersen har tidligere udgivet en stribe populære bøger heriblandt ´Zornig - Vrede er mit mellemnavn´fra 2011 om sin barndom fyldt med svigt, vold og overgreb og senest i 2020 ´Zornigkuren´ om tarmens vigtige bakterier, hendes tanker om antiinflammation og ikke mindst sit vægttab på 10 kilo. Bøger, som har til fælles, at de primært er båret af hendes egne personlige, private og meget konkrete erfaringer, og som har solgt rigtigt godt, og som flere gange også er blevet omsat til såvel TV- som radioprogrammer. Og man forstår derfor, hvis forlaget har øjnet chancer for endnu en sællert og hun for endnu et nyt og opgraderet visitkort til sine mange foredrag.

Men i ´Mere livsglæde og mindre stress - forstå dit indre savannemenneske´ går hun udover sine kompetencer, for oveni hendes egne ofte rimeligt kulørte erfaringer, iklæder hun sig en professionalisme indenfor sundhedsforståelse og -rådgivning, som hun tydeligvis ikke besidder, og som hun måske heller ikke engang rigtig interesserer sig for. Både hun og forlaget burde have holdt sig for gode til at udgive denne bog, som lugter af at være skrevet alene for at tjene penge på vores mange tusinder af stressramte og således ikke kan anbefales.  Heller ikke selv om nogle i hendes fangruppe givetvis vil kunne mene, at netop denne bog hjalp dem til at lære deres eget indre og berigende savannemenneske at kende. 

Lisbeth Zornig Andersen: ´Mere livsglæde og mindre stress - forstå dit indre savannemenneske´er udkommet på Gyldendal og koster 247 kroner