Ifølge Asbjørn Hróbjartsson (th.) og Andreas Lundh har en opdatering af den såvel institutionelle som faglige udvikling af evidensbaseret medicin også været påkrævet i lyset af, at evidensbaseret medicin og forskningsmetode er under stadig forandring.

Fortrinlig hybrid mellem opslagsværk og oversigtsbog

 
 
 
 
 

BØGER: Evidensbaseret medicin har gennem de seneste årtier fået markant betydning i sundhedsvæsnet. En ny opdateret lærebogs afdækning af de centrale aspekter af evidensbaseret medicin og klinisk forskningsmetode er imponerende pædagogisk, velredigeret og klart skrevet.

Da professor i evidensbaseret medicin Asbjørn Hróbjartsson ved Syddansk Universitet og Andreas Lundh, lektor i evidensbaseret medicin og afdelingslæge ved Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme på Bispebjerg Hospital, i 2019 sammen skulle lede Syddansk Universitets kursus i evidensbaseret medicin for lægestuderende, jagtede de forgæves en opdateret lærebog om evidensbaseret medicin og klinisk forskningsmetode. I stedet har de to, der begge også er ansatte ved Cochrane Danmark, nu med bidrag fra kolleger lavet deres egen ´Evidensbaseret medicin- og klinisk forskningsmetode´, der netop er udkommet:

”Evidens fylder i diskussion af klinisk forskning, ikke mindst i faglige og politiske debatter om indførsel og udfasning af behandlinger og procedurer. Sundhedsstyrelsen har oprettet en enhed for Evidensbaseret medicin og Danske Regioner har nedsat Medicinrådet og Behandlingsrådet, som bygger på evidensbaserede principper. Center for Evidensbaseret Medicin Odense (CEBMO) blev etableret i 2015, og to andre beslægtede centre fokuserer på evidensbaseret ortopædkirurgi og psykiatri. Disse enheder supplerer Cochrane Danmark (tidligere det Nordiske Cochrane Center) og andre danske Cochrane-grupper,” forklarer forfatterne blandt andet om baggrunden for bogen, som er tiltænkt ikke kun medicinstuderende, men også patienter, pårørende og andre læsere med sundhedsfaglig interesse eller baggrund.

Ifølge Asbjørn Hróbjartsson og Andreas Lundh har en opdatering af den såvel institutionelle som faglige udvikling af evidensbaseret medicin også været påkrævet i lyset af, at evidensbaseret medicin og forskningsmetode er under stadig forandring:

"Evidens" og "evidensbaseret medicin" udgør et spektrum af idealer, procedurer og diskussioner om, hvordan klinisk forskning bedst informerer klinisk praksis. For eksempel er de tidligere brugte evidenshierarkier ved at blive afløst af mere fleksible vurderinger af tiltroen til evidensen. Samtidig udvikles og forfines kliniske forskningsmetoder, for eksempel inden for systematiske oversigter og observationelle studier.”

´Evidensbaseret medicin´ er pædagogisk dygtigt af de to redaktører delt op i fire dele, hvor den første del introducerer selve fagområdet evidensbaseret medicin, hvor anden del beskriver de vigtigste typer af kliniske studier, tredje del omhandler springet fra klinisk forskning til klinisk praksis, mens fjerde og afsluttende del beskriver udvalgte tværgående emner.

Blandt bogens udvalgte temaer er blandt andet kapitler om det randomiserede forsøg og systematiske oversigter, men inkluderer også problemstillinger som for eksempel kohorte studier, case-kontrol-studier, kliniske retningslinjer, studier af observatørvariation, kvalitative interviewstudier og betydningen af forhåndstiltro for fortolkning af kliniske forskningsresultater samt kapitaler om patientens valg, forskningsetik og ansvarlig forskningspraksis.

Blandt de i alt 28 yderligere bidragydere til de i alt 26 kapitler er for eksempel professorerne Stig Brorson fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, Robin Christensen fra Parker Instituttet ved Bispebjerg Frederiksberg Hospital, David Gaist fra  Odense Universitetshospital, Jesper Hallas fra Syddansk Universitet, Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Danmark, Mette Nørgaard fra Aarhus Universitetshospital, Ove B Schaffalitzky de Muckadell fra Odense Universitetshospital, Karina Dahl Steffensen fra Center for Fælles Beslutningstagning, Sygehus Lillebælt og Henrik Toft Sørensen fra Aarhus Universitetshospital.

Modsætningen til evidensbaseret medicin betegnes ofte som den "eminence-baseret medicin", som er den noget gammeldags kliniske praksis, hvor ældre professorer og overlægers intuition var mere afgørende for behandlingsvalg end en kritisk vurdering af klinisk forskning. Men tider ændrer sig, og de bidragydende professorer tilhører alle en mere moderne tid og er glødende forsvarere af den evidensbaserede medicin i et ønske om at skabe forudsætningerne for en integration af evidens, lægens kliniske erfaring og patientens ønsker og behov.

Alle kapitler fremstår desuden klare og forståelige både læst i flow og hver for sig. Og uden at de tramper for meget ind i hinandens bede med unødvendige gentagelser. Men dog med tydelige krydsreferencer til andre også relevante kapitler. Et dygtigt redigeringsarbejde, som kan være til stor hjælp for den nok særligt interesserede, men måske alligevel noget forudsætningsløse læser, der ellers nemt kan glemmes lidt i farten, når først de mange professorer har rullet sig ud.

Hertil kommer at den trykte bog suppleres med indhold i en i-bog, som består af uddybende tekster typisk af mere teknisk eller anekdotisk art eller med links til relevante hjemmesider, tre opgaver med kommenterede løsninger og den komplette referenceliste. Endvidere er der en kommentarfunktion, hvor man kan foreslå forbedringer og idéer til næste udgave. Også et godt pædagogisk tiltag, som udnytter mulighederne for at sammensmelte bogmediet med det elektroniske net. 

Men tror man ud fra bogens titel, at ´Evidensbaseret medicin´ er en håndbog i evidensbaseret praksis eller en indføring i, hvordan man udfører klinisk forskning, så er det ikke denne bog, man skal have fat i. For denne bog har nemlig fokus på brugerne af den udførte kliniske forskning, som her bliver indført i at identificere, opsummere og analysere kliniske studier og kliniske forskningsmetoder samt i at vurdere pålideligheden og anvendeligheden af de fundne studier.

Om brugerne, lægers og patienters behov for disse indsigter i den evidensbaserede medicin termer og begreber, forklarer redaktørerne blandt andet:

”Både lægerolle og patientrolle er under forandring disse år. Mange læger ser sig i mindre grad som en formel autoritet, der beslutter behandlingen, og i højere grad som en rådgivende ekspert, der formidler et beslutningsgrundlag. Tilsvarende vil mange patienter i stigende grad spørge til information om baggrunden for et behandlingsforslag eller selv foreslå et tiltag. Evidensbaseret medicin understøtter både spørgsmål og svar.”

En titel, som i højere grad signalerede, at bogens fokus især ligger på brugerne, ville have været god forbrugervejledning.

Men bortset fra denne ubetydelige skønhedsplet er Evidensbaseret medicin en engageret, grundig og fortrinlig gennemgang af begreberne udført på en måde, så alle særligt interesserede får chancen for at kunne følge med.   

Asbjørn Hróbjartsson og Andreas Lundh :Evidensbåret medicin – og klinisk forskningsmetode´, er udkommet på Munksgaard og koster 700 kroner