Diger bog om sexhormon burde være skåret ned til det halve

BØGER: Sexhormonet, krammehormonet, kærlighedshormonet og kælekemikaliet er nogle af neuroleptiden og hormonet oxytocins mange navne. Og for biolog Benjamin Buemann er det dronningen over alle hormoner, fremgår det af hans nye bog.

På flere end 400 tætbeskrevne sider argumenterer han i "Oxytocin - hormonernes dronning" for, at oxytocinsystemets helbredende effekt på alt fra depression til hjertesygdom og aldring.  

Oxytocin har længe været anerkendt for at spille en rolle i forbindelse med for eksempel mødres kærlige følelser for deres børn under fødsel og amning, i forholdet mellem elskende voksne og imellem mennesker i andre nære følelsesmæssige fælleskaber, hvor ocytocinen bobler frem i vores hjerner og forstærker nærvær og glæde.

Men i "Oxytocin hormonernes dronning", tager Benjamin Buemann sine læsere langt videre og fastslår ved hjælp af tusindvis af rapporter om forskning i ikke mindst rotter, mus og andre gnavere hormonets universelle, sundhedsfremmende effekter. For eksempel hedder det om hjerte-kar-sygdomme blandt andet:

”Kroniske stresstilstande kan påvirke stofskifte og blodtryk på en sådan måde, at det øger risikoen for blodpropper og hjerneblødninger. Blandt nutidsmennesker er det specielt dårlige sociale relationer, som kan afstedkomme langvarige psykiske og fysiske stressreaktioner. Her kan et dårligt fungerende autonomt nervesystem spille en væsentlig rolle for de skadevirkninger, der finder sted. Oxytocin er en vigtig regulator af det autonome nervesystem.”

Og om oxytocins betydning som ungdomseliksir og hormonets indflydelse på kroppens aldringsprocesser, skriver Buemann eksempelvist:  

”Oxytocin er afgørende for, at både knogler og muskler kan bevare deres masse og styrke. At knogleskørhed typisk udvikler sig hos kvinder efter overgangsalderen, beror formodentligt på et fald i oxytocin, som igen skyldes et reduceret østrogenniveau. Virkningen af oxytocin sker ved, at det stimulerer knogle- og muskelstamceller til at differentiere sig. Oxytocin har en potent evne til at fremme vævenes forsvar mod oxidativt stress blandt andet ved at styrke stamcellerne. ”

Benjamin Buemann udråber også nok så frejdigt oxytocin som fremtidens medicin mod depressive lidelser:

”Der er således et stort behov for udvikling af bedre lægemidler mod depression og angsttilstande, og her kan oxytocinsystemet tænkes at være et relevant angrebspunkt. At oxytocin har en generel reducerende effekt på mentalt stress er blevet påvist i et antal eksperimenter med gnavere. Det er muligt ad genetisk vej fuldstændigt at eliminere oxytocinproduktionen hos mus. Sådanne mus udviser en øget frygt for at bevæge sig rundt i åbne områder, men denne frygt kunne dog dæmpes ved, at man som erstatning sprøjtede oxytocin ind i dyrenes hjerne eller ved, at man stimulerede oxytocinbærende nerver ad optogenetisk vej. Endvidere har det vist sig, at regelmæssig indgift af oxytocin ind i hjernens hulrum på rotter, som var fremavlet specifikt for en ængstelig adfærd, varigt kunne mildne deres symptomer på angst,” lyder et tredje ud af bogens utallige eksempler på hormonets påståede livreddende effekter.  

Men uanset Benjamin Buemanns passionerede begejstring for oxytocinens mirakuløse virkninger på alt fra top til tå, så advarer han dog imod selvmedicinering:

”Enkelte kan måske finde på at anskaffe sig inhalatorer med oxytocin, som kan bestilles over nettet – men lad være med det – man kan aldrig vide, om produktet er tilsat andre aktive stoffer, for at køberen herved opnår en øjeblikkelig og mere markant psykisk virkning. Dette kan ske i troen på, at salget herved kan øges. Effekten af oxytocin tilført gennem næsen kan også være ret begrænset og fører ikke altid til, at oxytocinen i blodet stiger,” skriver Buemann, der i stedet opfordrer til aktivering af hormonet ved hjælp af knus, kram og sanselig og seksuel nydelse:

”Du skal tage de seksuelle glæder alvorligt som en vigtig helbredsforeteelse, ikke mindst når du kommer op i årene. Den stigning i blodet af oxytocin, som kan observeres i forbindelse med sex, afspejler formodentligt en øgning i mange områder af hjernen og specielt hypothalamus, som er flere gange større. Det kan betyde, at oxytocins beskyttende effekt kan være specielt markant i hjernen, men herved bevares også hjernens evne til at beskytte resten kroppen mod degenerative fænomener. ”

"Oxytocin - hormonernes dronning" er et ambitiøst og begejstret værk, men målgruppen forekommer uklar. Og selv om forfatteren mener, at det ikke er ham, men evolutionen, der er ansvarlig for kroppens komplekse biologiske styringsmekanismer, hvorfor han ikke bør klandres, hvis man som læser ikke kan følge med i timen, så er bogen for lang og rummer for mange gentagelser. Hertil kommer, at mange passager simpelthen er alt for indviklede for den forudsætningsløse læser, mens den bedre fagligt funderede læser givetvis vil finde Buemanns konklusioner om oxytocin som fremtidens panacea alt for bastante og ikke tilstrækkeligt underbyggede.

Bogen er udkommet under overskriften populærvidenskaben. Men populærvidenskabelige værker skal gøre det svære nemt uden at gå på unødigt kompromis med videnskaben. Det er ikke i tilstrækkeligt omfang tilfældet her, hvor der for ofte mere er tale om subjektiv afrapportering end om populærvidenskabelig formidling.

Men en skarp, kritisk og kyndig redaktørhånd kunne med fordel have skåret bogen ned til det halve, hvilket ville kunne have bidraget til at styrke både troværdighed og læsbarhed. 

Men alt i alt og kritikken til trods så giver bogen og ikke mindst dens mange forskningskilder og videnskabelige referencer den udholdende, helt særligt interesserede og trofaste læser chance for indblik i det meste af, hvad der de senere år er blevet sagt, gjort og skrevet om, hvorfor dette hormon fortsat betragtes som værd at blive klogere på. Og ikke kun i forhold til mødre og deres nyfødte, men også når det handler om hormonets betydning for vores generelle psykiske og fysiske helbred. 

Og hvem ved, måske er oxytocin hormonet over alle hormoner? Svaret er, at det er der ingen, der ved med sikkerhed. Derfor er det også for tidligt at fastslå med syvtommersøm, som denne bog gør, for evidensen er på ingen måde til stede. Endnu?

Benjamin Buemann: Oxytocin - hormonernes dronning, er udkommet på Skriveforlaget og koster 299,95 kr.