| | | | | |
 

Foto: Politikens Forlag/YouTube

Finurlig og veloplagt bog fortæller især børn, men også voksne, om vacciners opståen

 
 
 
 
 

BØGER: Børn bliver i store dele af verden i disse dage vaccineret mod coronavirus. En ny bog for børn over 10 år dykker nu ned i vaccinernes fortid og fortæller sprudlende beretninger om deres opståen og udvikling frem til de nye mRNA-vacciner mod covid-19 sygdom.

Det var koen Blossom, der i 1796 satte den britiske læge Edward Jenner på sporet af, hvordan man kunne vaccinere imod kopper, og som en særlig anerkendelse til Blossom opfandt Jenner betegnelsen vaccine i kraft af ordet vacca, der på latin betyder ko, beretter biolog og forsker ved Københavns Universitet og forfatter Johan Olsen i sin nye faktuelle, men også underfundige bog "Et prik, der ændrede verden – bogen om vacciner" om vaccinernes historie frem til i dag, hvor de skal redde hele verdenssamfundet fra covid-19 pandemien. 

Og ligesom Jenner ikke var bange for at blande en ko ind i sin vaccineforskning, så er Johan Olsen heller ikke bange for at blande syge høns, mugne blommer, malkepiger og lidt faktuelle røverhistorier ind i sine ellers mange videnskabelige fakta om vaccinernes opfindelse og senere historie i det populærvidenskabelige værk, der vil kunne læses af de fleste halvstore børn og givetvis mange voksne med udbytte og fornøjelse, for Johan Olsen, der i øvrigt også er forsanger i bandet Magtens Korridorer, kan kunsten at kommunikere til både små og store på én gang.

Sjældent har historien om udviklingen af vacciner været mere aktuel end nu, hvor, vi pludselig er blevet sat over for en ny verdensomspændende pandemi, som med ét involverede hele jordens befolkning i et kæmpemæssigt lægevidenskabeligt eksperiment ifølge Johan Olsen, der kalder mRNA-vaccinen en revolution, der kommer til at ændre verden:

”En vaccine beskytter den, der er vaccineret. Men hvis alle – eller næsten alle – bliver vaccineret, så kan det ende med, at sygdommen uddør, fordi den ikke har nogen mennesker tilbage at formere sig i. Det var på den måde, kopper blev udryddet: Næsten alle mennesker på kloden blev vaccineret, så til sidst havde koppevirussen ikke noget sted at ”bo”. Hvis mennesker i fattige lande ikke bliver vaccineret, kan man derimod ikke udrydde en farlig sygdom,” skriver han og fortsætter:

“For sygdommen kan mutere, sådan at dem, der tidligere er blevet vaccineret, pludselig ikke er immune længere. Så også af den grund er det vigtigt, at mennesker, der ikke har penge til at betale for vaccinen, alligevel får den tilbudt. Dette er ikke noget nemt problem at løse, men det skal løses. Det arbejder Verdenssundhedsorganisationen (som er en del af de Forenede Nationer, FN) og politikere rundtom i verden heldigvis på,” forklarer Johan Olsen, der netop er blevet indstillet til at skulle modtage H.C. Ørsted Medaljen i sølv den 25. januar for sin formidling af naturvidenskab gennem TV, radio og bøger:

”At fortælle historien om det naturvidenskabelige verdensbillede er en kæmpe fornøjelse for mig. Og jeg synes tilmed det er en vigtig historie, både for vores æstetiske oplevelse af verden og for opretholdelsen og udviklingen af demokratiet og civilisationerne. I disse tider, hvor despoter lusker frem fra gemmerne og udfordrer demokratierne, retsstaterne og det naturvidenskabelige rationale, er det vigtigere, end det har været i hundrede år at fortælle om, hvad vi ved om verden omkring os, både i det små og i det store,” udtalte Johan Olsen i forbindelse med Selskabet for Naturlærens Udbredelses offentliggørelse af, at han er næste modtager af H. C. Ørsted sølvmedaljen.

Og læseren får da også i "Et prik, der ændrede verden" naturvidenskab for alle pengene. Johan Olsen jonglerer på sikker vis fortællinger om DNA, om aminosyrer, om immunsystemerne, om pest og polio, tracheotomier som forløber for nutidens respirator, forskere som franske Louis Pasteur, danske Niels Steensen, skotske Alexander Flemming og ungarske Katalin Kariko, der fik idéen til mRNA-vaccinen samt ikke mindst en understrøm af personlige  småkommentarer til for eksempel det naturhistoriske verdensbillede, vaccineskeptikere, forskeretik og social ulighed, der alle opfordrer læseren til selv at reflektere over verdens orden og uorden.

At "Et prik, der ændrede verden" udkommer nu midt under en pandemi, er givetvis ikke en tilfældighed, men pandemi eller ej så er bogens fokus på vaccinernes udvikling og betydning gennem tiderne nærmest evigtgyldige og vil kun gøre mange af os klogere på vaccinernes underholdende historier, de dybt interessante forskere, der gennem årene har stået bag vaccinernes fremkomst, samt vaccinernes afgørende betydning for bekæmpelsen af store folkesygdomme. Helt tilbage til 1700-tallet og frem til nutidens mRNA-vaccine. Om mRNA-vaccinen forklarer han bl.a., at den både kan bruges til at udrydde de værste af de smitsomme sygdomme og nok også til behandling af kræft:

”Der er mange ting ved mRNA-vaccinen, der er megasmarte. For det første er den helt vildt nem at lave. Man skal ikke dyrke en masse farlige virusser og svække dem bagefter. Man skal heller ikke producere en masse virusprotein − som kan være virkelig svært at gøre − for det ordner kroppens ribosomer ganske enkelt. Derfor kan man meget hurtigt lave en ny vaccine, hvis der skulle blive brug for det. Et par af de vacciner, man bruger mod SARS-CoV2, den virus, der giver sygdommen covid-19, er mRNA-vacciner,” forklarer han og fortsætter:

“Så vidt man ved, er der stadig ingen ud af de mange millioner, der har fået mRNA-vaccinen, der er blevet alvorligt syge af den, men det ville være underligt, hvis der slet ikke var nogen. Jeg tror ikke, der findes medicin, der overhovedet ikke kan være farlig for nogen mennesker. Man skal altid være forsigtig og grundigt overveje fordele og ulemper, før man tager medicin. Moderne vacciner er dog noget af den mindst farlige medicin, man kan få. Og så kan de være med til at redde en masse mennesker fra sygdom og død, hvis alle – eller næsten alle – lader sig vaccinere.”

Johan Olsen: "Et Prik der ændrede verden", er udgivet af Politikens forlag og koster 139 kroner

Johan Olsen får medalje

Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) tildeler den 25. januar 2022 H.C. Ørsted Medaljen i sølv for fremragende formidling af naturvidenskab, herunder flittigt forfatterskab, til Johan Gotthardt Olsen, Biologisk Institut på Københavns Universitet. Med medaljen følger et legat på 20.000 kr. 

Overrækkelsen sker i forbindelse med arrangementet ”Længe leve videnskaben”, der markerer starten af Videnskabsåret 2022 og foregår i Københavns Universitets Festsal på Frue Plads fra kl. 15-18. 

Af projekter, der har været med til at udløse prisen til Johan Olsen, bliver blandt andet nævnt hans deltagelse i tv-serien ‘Store Danske Videnskabsfolk’, hans bogudgivelser af ‘H. C. Ørsted - Kompasnålen, der bevægede sig’ ‘Et prik, der ændrede verden’ og en lang liste af publikationer i forbindelse med hans forskning inden for krystallografien. 

Foruden prisen bliver Johan Olsen også tildelt et legat på 20.000 kroner.