| | | | | |
 

”Når man blander videnskab og politik, får man politik," skriver Thea Kølsen Fischer i sin bog.

Dansk virusdetektiv giver unikt indblik i jagten på coronavirus opståen

 
 
 
 
 

BØGER: Professor Thea Kølsen Fischer, der blev sendt til Wuhan i Kina af WHO for at spore, hvor coronavirus oprindeligt er opstået, har skrevet en kompetent og spændende bog, der giver læseren adgang til at opleve et imponerende internationalt samarbejde i forbindelse med jagten på covid-19 pandemiens oprindelse.

Covid-19-pandemien er ansvarlig for millioner af dødsfald verden over, og coronavirussets oprindelse er uklar. Men det er bydende nødvendigt at finde frem til virussets oprindelse for at forhindre fremtidige pandemier, skriver professor i public health, virusinfektioner og epidemier ved Københavns Universitet Thea Kølsen Fischer i sin nye bog "Virusdetektiven". Bogen handler om hendes deltagelse i den månedlange undersøgelseskommission, som WHO i januar 2021 sendte til den kinesiske by Wuhan for at undersøge oprindelsen til pandemien.

Det er ikke noget nyt for Thea Kølsen Fischer at blive udsendt til epidemiske brændpunkter, og da hun fik muligheden for jagte pandemiens udspring på vegne af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) - sammen med et hold af verdens topeksperter indenfor området -ar der ingen tvivl i hendes sind:

”Opgaven var det vigtigste og mest meningsfulde, jeg kunne bruge min tid på nu og her. Og det kunne ikke vente, for et virus venter ikke på, at der bliver plads i kalenderen. De spor, som coronavirusepidemiens første ofre har efterladt, bliver sværere og sværere at finde, som tiden går. Vi fik 28 dage til at følge sporene bagud i tiden i epidemiens epicenter, Wuhan i Kina,” skriver hun i bogen.

Thea Kølsen Fischer fortæller i "Virusdetektiven" til forfatter og journalist Lars Hvidberg om, hvordan hun og den ti mand store internationale ekspertdelegation arbejdede sammen med kinesiske eksperter om at forsøge at blive klogere på hvorfor, hvordan, hvorfra og hvornår coronavirus ramte Kina første gang.

Overskriften for delegationens mission var ifølge Thea Kølsen Fischer Origin tracing, dvs. sporing af coronapandemiens oprindelse:

“De første kendte smittetilfælde af covid-19 indtraf ifølge den officielle kinesiske tidslinje i begyndelsen af december 2019, og mange af dem var knyttet til Huanan-Wet-markedet, der dermed var en oplagt smittekilde. Men var sygdommen opstået på markedet – det vil sige: Var det dér, smitten var sprunget fra et dyr til et menneske første gang? Eller var zoonosen indtruffet et andet sted i Wuhan, før den kom til markedet? Var det måske sket udenfor Wuhan, og blev virusset derpå transporteret af mennesker dertil? Måske kunne det være sket i et helt andet land, eller smitten kunne være sluppet ud på et kinesisk laboratorie, enten utilsigtet eller med vilje,” forklarer hun om baggrunden for det arbejde, som senere i internationale medier gang på gang med større eller mindre ret er blevet beskyldt for at være i for høj grad domineret af Kinas politiske interesser.

Og Thea Kølsen Fischer lægger da heller ikke skjul på, at delegationens arbejde flere gange blev ramt af kinesiske politisk-betingede benspænd på deres hæsblæsende tour med gennemgang af de hidtidige videnskabelige fund, interviews med kinesiske forskere og sundhedsfolk, besøg på hospitaler, laboratorier og markeder samt under den senere gennemskrivning af den færdige og endelige rapport. Rapporten krævede fuldstændig konsensus mellem WHO-delegationen og de kinesiske eksperter, der også i fælleskab skulle nå til enighed om slagplanen for en videre efterforskning med henblik på at forstå coronavirussens opståen. Kompromisserne har tydeligvist fra start til slut stået i kø i samarbejdet mellem kineserne og den internationale delegation, der ideligt udfordrede de kinesiske sandheder. Som Thea Kølsen Fischer skriver om det politiske spændingsfelt mellem videnskab og politiske interesser:

”Når man blander videnskab og politik, får man politik”.

Men Thea Kølsen Fischer, der er tidligere leder af den nationale virusovervågning på Statens Serum Institut og uddannet disease detective på Centers for Disease Control i USA, giver også delegationens kritikere kamp til stregen. For samtidigt med, at hun ikke holder sig tilbage med beskrivelser af kinesernes nogle gange helt parodiske forsøg på skønmalerier af for eksempel egen tidlig indsats mod pandemien og de hygiejniske forhold på Wet-markedet i Wuhan op til pandemien brød løs, så forsvarer hun også den internationale delegations videnskabelige hæderlighed og seriøsitet med næb og kløer.

Om kritikken af delegationens manglende afklaring af, hvorvidt coronavirus er menneskeskabt eller sluppet ud fra Wuhans forskningslaboratorier, hvoraf især ét er kendt for at forske i coronavirus, skriver Thea Kølsen Fischer blandt andet:

“Allerede mens vi var i Wuhan, var der misforståelser i verdenspressen om, hvad formålet med missionen og især besøgene på laboratorierne egentlig var. Vi var der ikke for at foretage en egentlig detaljeret laboratoriegennemgang – det, man ville kalde en „laboratorieaudit“ – for det ville kræve nogle andre kompetencer end dem, vores hold besad, og i øvrigt meget mere tid,” erklærer hun og fortsætter:

”Det er typisk et særligt uddannet hold af eksperter indenfor international laboratoriesikkerhed, der udfører audits, og det var aldrig formålet med vores besøg i Wuhan, men det blev af nogle opfattet sådan. Det er vigtigt at huske, at mange forhandlinger mellem Kina og WHO var gået forud for vores besøg i Wuhan, og at et laboratorieaudit slet ikke er nævnt i „terms of reference“-dokumentet. Vores opgave var at besøge, bese og interviewe, men der var altså ikke tale om en egentlig inspektion på laboratoriet.”

Så hvis man som læser forventer at få endelig besked om, hvor vidt coronavirus stammer fra et kinesisk laboratorium, så skuffes man. På samme måde fandt delegationen heller aldrig sikkert ud af, om virusset cirkulerede i Wuhan før 8. december 2019. Ligesom Hunan Wet-markedet i Wuhans rolle som enten arnested eller blot forstærker af en allerede cirkulerende virus heller ikke blev endeligt afklaret. En for kineserne komfortabel teori om, at coronavirus er kommet ind i Kina udefra via frostmad, kan delegationen heller ikke endeligt afvise, selvom delegationens eksperter ikke rigtig køber teorien. De endelige svar flagrer i vinden – blandt på grund af mangelfulde informationer og adgang til blodprøver samt andre kinesiske data.

Og kompromisserne har tydeligvist stået i kø i samarbejdet mellem kineserne og den internationale delegation, der ideligt måtte sætte spørgsmålstegn til fastlåste kinesiske sandheder, som kunne være svære at flytte:

”Vi oplevede, at vores kinesiske kolleger kunne blive noget opfarende, muligvis strategisk utilfredse, i tilfælde, hvor vi vedvarende udfordrede resultater og metoder, som de ønskede at holde fast i. Det kunne være svært at forstå, om det var, fordi vi stillede spørgsmål ved et omfattende arbejde, der var udført, eller fordi vi ikke ville give os og blev ved med at udfordre tidslinjen for det første officielle covid-19-tilfælde, skriver hun og fortsætter:

”Det betyder jo ikke nødvendigvis, at der var noget at skjule. Det betyder blot, at der ikke skulle røres ved de resultater, eller at de ikke følte, at de havde mandat til at rykke ved dem. Det var måske derfor, at modspillet af og til kunne blive ret så kategorisk. Og så var der alle de andre benspænd: Kulturforskelle, misforståelser, manglende høflighed fra vores side, hvor vi ofte gik for direkte til sagen, dobbelte tolkningsrunder, hvor noget gik tabt,” forklarer Thea Kølsen Fischer, som også peger på omfattende kinesiske corona-restriktioner som en fremmedgørende og begrænsende faktor for et tillidsfuldt samarbejde.

Men selvom delegationen og dermed også bogen ikke formåer at besvare vigtige kernespørgsmål, så er den alligevel yderst fascinerende og meget deltaljeret fremstilling af, hvordan virusdetektiver arbejder, når de forsøger at finde tilbage til rødderne:

”Det er ofte overraskende vanskeligt at rekonstruere en epidemis udspring, men det er den erkendelse, som giver os redskaberne til at forhindre fremtidens epidemier. Nye vira opstår hele tiden. Det kan vi ikke forhindre. Men vi kan forhindre, at nye vira udvikler sig til epidemier og pandemier. Efter covid-19 har de fleste indset, at det er en vigtig opgave,” skriver Thea Kølsen Fischer, hvis delegation nok mestendels hælder til, at hverken Wuhan Institute of Virology eller byens Wet-marked udgør pandemiens epicenter. I stedet vurderes, at virusset er overført fra et dyr, sandsynligvis en flagermus, som så har smittet enten et menneske eller et endnu ukendt dyr, i hvilket at virus har udviklet egenskaber, som har muliggjort smitte til mennesker. En overførsel, som kan være sket eksempelvist i det sydlige Kinas mange vildtfarme, hvorfra virus er blevet transporteret til Wuhan i november måned 2019.

At det ikke lykkedes den hårdt arbejdende delegationen at finde de endelige sandheder, er ikke nogen fallit. Det var nemlig ikke opgaven. Ekspeditionen i januar – februar skulle blot have været en første etape i et senere opfølgende arbejde, men dette arbejde har WHO af uransagelige grunde desværre aflyst, så måske delegationens arbejde og dermed denne bog bliver det nærmeste, vi nogensinde kommer på en forklaring på pandemiens opståen.

Thea Kølsen Fischer: "Virusdetektiven", er udkommet på Gyldendals forlag og koster 299 kroner