| | | | | |
 

Læge i ny bog: Heste hjælper kvinder med angst og stress

 
 
 
 
 

BØGER: Hesteassisteret terapi kan noget  særligt i forhold til stress og angst på grund af den spejling af nervesystemerne, der sker fra hest til menneske og omvendt, forklarer speciallæge i almen medicin, Anna Maria Olsen i en ny velskrevet bog, hvor terapien dog er ret så flyvsk og hjemmebagt. 

Som sociale flokdyr har heste en særligt udviklet sensitivitet, som de anvender for at sikre, at hele flokken er i trivsel, ro og harmoni, og de egenskaber anvender Anna Maria Olsen til at skabe ro og tillid bland sine klienter, der på grund af hestenes beroligende adfærd nemmere bliver i stand til at åbne op og tale om det, der fylder i dem. Det forklarer hun i sin nye bog "Hesteassisteret terapi", hvori hun forsøger at integrere sine to specialers metoder til at opnå fysisk og især mental sundhed.

”Jeg kan godt lide at sammenligne hesteassisteret terapi med en kirurgs arbejde. Det er kirurgen, som udfører operationen, som har til formål at løse patientens problem. Hestene svarer til operationssygeplejersken, som hjælper kirurgen med at få operationen til at forløbe med lethed. Klientens opgave er at have tillid til kirurgen og processen og at gå til opgaven med åbenhed,” skriver Anna Maria Olsen, der i dag har begrænset sit lægearbejde med patienter til udelukkende at omfatte hesteassisteret terapi, hvor hun udfører samtaleterapi omgivet af heste, men uden at ride dem.

Ifølge Anna Maria Olsen hviler hesteassisteret terapi på tre sten: 

”Den første sten er, at vi spejler alt. Alt det, vi ser uden for os, er en spejling af vores indre. Den næste sten er kontakt. Kontakt er både årsagen og løsningen. Den sidste sten i fundamentet er den aktive hest. Hesten hjælper gennem sit nærvær klienten med at få kontakt til det, som kalder på opmærksomhed. Den aktive hest beroliger nervesystemet, så det bliver trygt at tale om ting, som kan føles fyldt med skyld, smerte eller skam. På denne måde får du en helhedsoplevelse, som på en blid og naturlig måde aktiverer din indre ro og mentale trivsel.”

Ifølge Anna Maria Olsen er hesteassisteret terapi udviklet i USA, hvor det blandt andet bliver brugt til rehabilitering af krigsveteraner med PTSD. Og et af målene med hendes bog er at medvirke til, at hesteassisteret terapi i højere grad bliver integreret i det danske sundhedsvæsen:

”I lande som f.eks. Holland og Norge er hesteassisteret terapi mere integreret i det etablerede sundhedsvæsen, end det er i Danmark. Tænk engang, det er muligt i Norge at blive henvist til hesteassisteret terapi på lige fod med henvisning til psykolog ved behov for samtaleterapi i naturen, ” forklarer hun og uddyber:

”Hesteassisteret terapi er i sin oprindelige form en samtale mellem mennesker i naturen nær nogle heste. Vi skal ikke som sådan gøre noget med hestene. Hestene er der bare og gør det, heste nu engang gør,” skriver Anna Maria Olsen, der forklarer, at det er hendes erfaring, at de mennesker, som især føler sig draget af hesteassisteret terapi, som regel er sensitive, introverte, intuitive og oftest kvinder, som døjer med et lavt selvværd, stress og angst.

Men selv om Anna Maria Olsen har arbejdet en årrække på hospitaler og i almen praksis kan hendes forståelse for manglende accept af hesteassisteret terapi mærkeligt nok ligge på et meget lille sted. For eksempel skriver hun om sine kritikere:

”Jeg oplever, at folk spørger ind til de mærkeligste detaljer, for at finde undskyldninger for, at hesteassisteret terapi ikke er noget for dem. Sagen er den, at undskyldninger blot er egoet, som forsøger at holde os fra at skabe forandringer. Det er trygt at forblive i komfortzonen og gøre det, du plejer at gøre,” skriver forfatteren, der tilsyneladende ikke blot har droppet den allopatiske medicin, men også enhver antydning af lægevidenskabens krav om evidens: 

”Så det, at vi har hestene foran os, og at vi kan være sammen om at kigge på dem, skaber en naturlig ramme for at få igangsat samtalen. Når vi føler os trygge, gøres det, der kan være farligt at tale om, pludseligt mindre farligt, og vi får italesat det, som vi har brug for at få bearbejdet sammen med terapeuten. De psykoterapeutiske metoder, som ofte bliver benyttet af terapeuten, er pendulering mellem det, som skaber tryghed, og det som virker farligt. Nogle terapeuter benytter også kropsterapi eller biologisk traumeterapi for at hjælpe klienten fra hovedet og ned i kroppen,” lyder én af forfatterens forklaringer på hesteterapiens styrker.

For en ikke indviet kan hesteassisteret terapi forekomme noget kryptisk. Også selv om terapien angiveligt har fungeret for forfatterens egne, forskellige psykiatriske diagnoser. Og også selv om det da sagtens kan være rigtigt, at det er bedre for en terapeutisk samtale at være ude i naturen i selskab med en flok heste end i et neutralt konsultationsrum, hvor den primære dekoration er en kulørt pakke Kleenex. Det vil sikkert være godt for langt de fleste samtaler mellem mennesker.

Det lyder tilsvarende plausibelt, at det i nogle situationer kan virke befordrende, at der er et par heste mellem klient og terapeut, så kravet om konstant øjenkontakt således mindskes, og munden således måske kan løbe friere. Men herfra og så til at hævde, at heste er en nærmest uovertruffen kilde til sundhed, synes der godt nok at være et stykke vej. Med mindre at man er parat til at skifte evidenskravet ud med indholdet af det gode gamle ordsprog: Alle veje fører til Rom. For er man det, så kan hesteassisteret terapi være et bud på en ny terapiform. Og ellers virker det hele ret så flyvsk og hjemmebagt. Uanset forfatterens velmenende intentioner - og iøvrigt ganske vel flydende pen.

Anna Maria Olsen: "Hesteassisteret terapi", udkommet på forlaget Naturen som medicin, koster 264,95 på Saxo.dk