| | | | | |
 

Kæmpe værk om Niels Stensen er en formidabel præstation

 
 
 
 
 

BØGER: Én af Danmarkshistoriens mest banebrydende videnskabsmænd, Niels Stensen, vakte midt i 1600-tallet international opsigt med sine opsigtsvækkende forskningsresultater, men endte med at vende naturvidenskaben ryggen og blev katolsk biskop, fortæller en beundringsværdig 800 siders ny biografi.

Danmark har ikke glemt sin danske videnskabsmand Niels Stensen, som satte Danmark på det naturvidenskabelige verdenskort for midt i 1600-tallet. Selvom Niels Stensen, også kaldet Nicolaus Steno, tilbragte de fleste af sine år udenlands, holdes hans navn her næsten 400 år senere fortsat i hævd:

En statue af Niels Stensen i færd med at dissekere en ung kvinde poserer foran indgangen til Københavns Universitetsbibliotek, seks danske byer har en Niels Steensens Vej, og selv om Niels Stensen intet kendte til diabetes har fem danske byer et Steno Diabetes center. I København ligger desuden Stenosgade, Steno Apotek og Niels Steensens Gymnasium, og i Universitetsparken i Aarhus ligger videnskabsmuseet Steno Museet, ligesom medicinhistorisk Selskab for Fyn og Jylland også hedder Stenoselskabet.

Alt sammen æresbevisninger til en forsker, der som kongelig dansk anatom, fyrstelig geolog og titulær biskop var den første til blandt andet at beskrive spytkirtler, tårekirtlen og tårekanalen, og hvordan vi græder. Han var også den første, som fastslog, at hjertet er en muskel, samt at Jordens geologiske lag er dannet over tid og således udgør registreringer af, hvad der tidligere er sket på Jorden. Det fremgår det af forfatter og speciallæge i pædiatri, Jesper Brandt Andersens nye bog "Niels Stensen, kongelig anatom og fyrstelig geolog", som er baseret på en omfangsrig research i 400 år gamle notater, breve, medicinske fagvidenskabelige artikler og andre skriftlige kilder.

Niels Stensens naturvidenskabelige karriere var kort, men intens, og strakte sig reelt kun over et enkelt årti, nemlig i 1660’erne, i løbet af hvilke Niels Stensen formåede at blive en af Danmarkshistoriens mest succesfulde, berømte og betydningsfulde naturvidenskabsmænd. Da han kom til Holland i 1660 som 22-årig studerende, var han fuldstændig ukendt. Da han vendte tilbage til Danmark ti år senere, var han en verdensberømt anatom og geolog med en lang række epokegørende opdagelser bag sig.

Ifølge Jesper Brandt Andersen tilførte Niels Stensen ny epokegørende viden til næsten alle de områder, som han forskede i. Og både i Holland, Paris og i Italien tog han de lærde miljøer med storm og opnåede berømmelse for sit indgående kendskab til blandt andet hjernens komplicerede anatomi, hjertets patofysiologi, fosterkredsløbets anatomi og fysiologi, muskler, kredsløb, lymfesystemet, embryologi og forplantning. For ikke at tale om sin store viden om biologi, zoologi, planter og ikke mindst om geologi, som han fortsat opfattes som grundlægger af.

Men hvordan kunne en ung mand på mellem 22 og 32 år gøre så mange store naturvidenskabelige opdagelser på så kort tid? Det nærliggende svar er, at det kunne han, fordi han var et usædvanligt geni ifølge Jesper Brandt Andersen, der dog også ser andre forklaringer:

”Det synes uomtvisteligt, at Stensen fra naturens side var begavet med skarpe sanser, en elegant finmotorik, en usædvanlig iagttagelses- og opfattelsesevne og en lige så usædvanlig analytisk evne. Dertil skal lægges en veludviklet koncentrations- og hukommelsesevne, nysgerrighed, flid og vedholdenhed. Andre egenskaber, som var dominerende hos Stensen, og som kendetegner den gode forsker, er ydmyghed, tålmodighed, tvivlrådighed og kritisk sans, herunder ikke mindst selvkritisk sans,” forklarer Brandt Andersen, der henviser til et citat fra Stensen, som han opfatter som rammende for såvel dennes karakter som for den gode videnskabsmand:

”Jeg for mit vedkommende foretrækker at tilstå min uvidenhed fremfor med myndighed at fremsætte meninger, hvis urigtighed nogen tid efter vil blive bevist af andre.”

Men bortset fra Stensens store medfødte gaver og gode menneskelige egenskaber var Stensen også ifølge forfatteren den rette mand på det rette sted i den rette tid, som blev inspireret og støttet af de rette mennesker på et tidspunkt, hvor Københavns Universitets medicinske fakultet blomstrede, og hvor de førende videnskabsmænd bekendte sig til den moderne eksperimentbaserede empiriske forskningsmetode, som bidrog til, at Stensen også i udlandet blev modtaget med åbne arme i form af blandt andet gunstige praktiske og økonomiske muligheder, som blev stillet til hans rådighed alle disse steder, og som gjorde det muligt for ham at hellige sig sin forskning.

Men udover al denne velvilje nød Niels Stensen ikke mindst gavn af sit samarbejde med den danske videnskabsmand Thomas Bartholin, som ifølge Brandt Andersen var sin tids dygtigste og flittigste formidler af naturvidenskabelig viden og forskning. Det profiterede Stensen af. For publikationen af 18, det vil sige mere end halvdelen af Niels Stensens 34 naturvidenskabelige værker, publicerede Bartholin - blandt andet i sit eget medicinske og naturvidenskabelige tidsskrift Acta Medica & Philosophica Hafniensia:

”Sidst, men ikke mindst, var Stensens videnskabelige metode en hovednøgle til hans succes. Hans kompromisløse insisteren på gennem anatomiske dissektioner og geologisk feltarbejde at tilvejebringe sikre beviser og uafviselige naturvidenskabelige fakta og ikke stille sig tilfreds og drage forhastede konklusioner, førend disse beviser var i hus, kunne ikke undgå at give resultater og bevirkede, at han kun meget sjældent tog fejl.”

Men efter godt 10 års international succes vendte Niels Stensen sig væk fra naturvidenskaben, konverterede til katolicismen og fandt sandheden i den katolske tro, som han under sit ophold i Italien lærte at få øjnene op for. Og efter en kortvarig og mislykket tilbagevenden til København, hvor det lutheranske Københavnske Universitet ikke kunne forlige sig med Stensens i stigende grad missionerende adfærd og religiøse fromhed, forlod han igen sit fædreland for at hellige sig sin tro, som førte ham frem til at blive udnævnt som biskop i Tyskland, hvor han efter 10 års arbejde som præst og biskop døde i Schwerin i 1686.

”Hovedforklaringen på Niels Stensens farvel til naturvidenskaben og hans totale overgivelse til teologien skal nok snarere findes i hans konstante, sjælelige uro og rodløshed, der ikke var blevet mindre under alle hans år som rejsende videnskabsmand,” forklarer forfatteren, der uddyber:

”Stensen var en alvorsmand, som tog tilværelsen dybt alvorligt. Han gjorde ikke noget halvt. Når han gik ind for noget, helligede han sig dette fuldt. Så længe han udfyldte al sin tid med fordybelse i naturvidenskaben, kunne han holde sin uro i ave, men noget tyder på, at hans geniale forskerhjernes konstante syslen med naturvidenskabelige spørgsmål og de dissektioner og det feltarbejde, som disse videnskaber krævede, til sidst sled ham op. I den katolske tro fandt han øjensynlig den ro, han ledte efter og havde behov for, og denne ro gav ham også appetit på den teologiske videnskab. Derfor så han ingen anden udvej end at forlade naturvidenskaben.”

"Niels Stensen, kongelig anatom og fyrstelig geolog" er en utrolig grundig og engageret bog, og selv om dens 800 sider, som i høj grad er baseret på godt 500 bevarede breve til og fra Niels Stensen og naturvidenskabelige, medicinske og geologiske publikationer, måske kan lyde både tørt og overvældende, er de mange sider værd at læse, og bogen er simpelthen godt selskab. Bogens generøst mange illustrationer med intet mindre end 250 malerier, stik, kort og fotos er en beundringsværdig indsats, som kun gør fornøjelsen større.

Jesper Brandt Andersen er tydeligvis fuld af beundring for Niels Stensen, men er ikke druknet mere i sin hovedpersons og sit omfangsrige researchmateriale, end at han har formået at omsætte sine mange gamle og nye og meget detaljerede kilder til en imponerende, sammenhængende og også i dag relevant beretning om en spændende mand og hans tiårige storhedstid som naturvidenskabsmand i en periode, hvor alle grene af naturvidenskaben gled over i hinanden uden at adskille videnskaberne, som vi gør i dag.

At Niels Stensen også blev en dygtig teolog kan i dag blandt andet aflæses af, at han blev saligkåret i Rom 23. oktober 1988 af pave Johannes Paul.2 – saligkåring er første skridt på vejen til en helgenkåring. 

Jesper Brandt Andersen: "Niels Stensen, Kongelig anatom og fyrstelig geolog", er udkommet på Lindhardt og Ringhof og koster 599 kroner.