| | | | | |
 


Ny bog om moderskab skæmmes af totalt ukritisk holdning til hjemmefødsler

BØGER:  At føde på hospital fremstilles som ikke så lidt af et horrorshow i en ny graviditetsbog, skrevet af psykolog med speciale i graviditet, fødsel og moderskab, Ranka Skak, som i stedet hylder hjemmefødsler som vejen frem til en vellykket fødsel og et lykkeligt moderskab.

”Ved planlagte hjemmefødsler kontra planlagte hospitalsfødsler viser studierne, at der er færre komplikationer og færre indgreb forbundet med planlagte hjemmefødsler. Der ses typisk væsentlig færre indgreb og en del færre alvorlige komplikationer hos moderen ved planlagte hjemmefødsler. Komplikationerne kan være større blødninger, manglende fremgang (dystocia) og alvorlige bristninger. Indgreb kan f.eks. være vestimulerende drop, epiduralblokade, klip i mellemkødet, elektronisk overvågning, sugekop og kejsersnit,” skriver Ranka Skak, der uddyber:

”Indgreb avler indgreb, fordi de påvirker kroppens naturlige processer, der driver fødslen. Det, der kan virke som et uskyldig indgreb, f.eks. en igangsættelse af fødslen, kan starte en dominoeffekt af indgreb og øge risikoen for kejsersnit eller brug af sugekop,” skriver Ranka Skak, der forklarer de mange indgreb med for megen støj og uro på hospitalerne:

”En af grundene til, at der forekommer flere komplikationer ved hospitalsfødsler, kan være, at der er flere forstyrrelser, f.eks. høje lyde, fagpersoner, som går ud og ind af fødestuen m.m. Alt sammen noget, der kan påvirke den fødende og hendes krop,” skriver Ranka, der også mener, at støjende hospitalsfødsler er en trussel mod vellykket amning:

”Hjemmefødsel er associeret med flere vellykkede ammeforløb. Et stort studie har vist, at børn født ved hjemmefødsel har dobbelt så stor chance for at blive ammet, og at amningen fortsætter de første seks måneder. Selv når forskerne sammenlignede hospitalsfødsler uden indgreb med hjemmefødsler, var resultaterne de samme. Måske findes forklaringen i, at der er sikret ro i timerne og dagene efter fødslen, når man er hjemme. I Danmark er hjemmefødsler ikke så almindelige, men det er er lige så trygt at planlægge en hjemmefødsel som en hospitalsfødsel for de fleste kvinder,” skriver Ranka Skak, der i sin iver påstår, at Sundhedsstyrelsen derfor anbefaler hjemmefødsler på lige niveau med hospitalsfødsler til ukomplicerede fødsler.

At man kan vælge at føde hjemme, at antallet af hjemmefødsler er steget de senere år, og at Sundhedsstyrelsen anbefaler alle fødesteder at have hjemmefødselsordninger med hospitalsjordmødre, som vil rykke ud til hjemmefødsler, at cirka tre ud af 100 børn fødes hjemme, og at Jordemoderforeningen på vegne af sine medlemmer støtter fuldt op omkring hjemmefødsler, er dog ikke det samme som, at Sundhedsstyrelsen anbefaler hjemmefødsler for det store flertal af danske gravide for hvem, det alle gælder, at fødslen umiddelbart tegner til at blive ukompliceret.

Og ak og ve den arme mand og kommende far, som taler imod en hjemmefødsel af frygt for, at noget kan gå galt langt væk fra hospitalet. Den mand skal bare tales til rette, efter som det er til hans eget bedste:

”Det er faktisk paradoksalt, at partnerens modvilje ser ud til at være en af de primære grunde til, at flere kvinder fravælger hjemmefødsel. For erfaringen viser, at fædrene ofte ikke kan få armene ned af ren begejstring,” skriver Ranka Skak, som ganske behændigt glemmer at fortælle, at mellem 12 og 20 procent af alle hjemmefødsler går op i hat og briller, og ifølge Sundhedsstyrelsen ender med en overførsel til et hospital. At skulle ud og køre måske rigtigt langt til den nærmeste fødeafdeling eller et neonatalt afsnit i ambulance eller endnu værre en taxa midt i en fødsel i myldretid, fordi barnet enten ikke kan komme ud eller kort efter, hvor barnet måske nok er blevet født, men har vejrtrækningsbesvær og vanskeligheder med at få tilstrækkeligt ilt, forekommer ikke spor trygt og roligt, men derimod både støjende og decideret skrækindjagende.

At nogle af disse afbrudte fødselsforløb givetvis har medført skader og problemer, som kunne have været undgået for nogle af børnene, nævner Ranka Skak ikke med et ord. Retfærdigvist skal det dog siges, at Ranka Skak ikke mener, at ALLE skal føde hjemme. Hun anfører én konkret undtagelse:

”Netop ved sædefødsler giver det dog mening at føde på hospitalet, da sædefødsel er en særlig situation, hvor det er bedst at være ekstra tæt på den hjælp, der er tilgængelig på hospitalet,” anfører Skak på en måd,  som gør, at hendes bemærkning om sædefødsler kun kan læses som undtagelsen, der bekræfter reglen om, at hjemmefødsler er bedst.

I Danmark har vi omkring 60.000 fødsler om året, hvoraf knap de 2.000 starter som hjemmefødsler. Langt, langt de fleste fødsler går godt, uanset hvor de finder sted. Men at så ukritisk opfordre til hjemmefødsler uanset, om det er hjemme i stuen eller ude i naturen bag et læhegn, som det også nævnes i bogen, forekommer mere religiøst end ansvarligt. En af grundene til, at fødsler ikke længere er en af kvinders største risikofaktorer for tidlig død er jo blandt andet, at mange fødende i større eller mindre grad kan få en af former for hjælp til sig selv eller barnet, som man kun kan få på et moderne hospital. At udråbe hospitalernes fødeafdelinger som farlige for det gode fødselsforløb, moder- og forældreskab i den moderne selvbestemmelsesrets navn til fordel for en fødsel langt væk fra et hospital på et stuegulv eller bag et hegn ude i naturen er i bedste fald dristigt.

Men kan man købe bogens grundlæggende præmisser om hjemmefødslers velsignelser, og kan man se bort fra, at hjemmefødsler er ved at udvikle sig til en helt særlig industri for jordemødre og diverse semiprofessionelle fødselshjælpere, og er man desuden en følsom sjæl med hang til touchy-feely omgang med sig selv og andre, så kan" En tryg begyndelse -Graviditet, fødsel og den første barselstid" alligevel være en lækkerbisken, for det er de store følelser, der får plads og rum her, hvor begreber som selvbestemmelse, selvforvaltning, ejerskab og loyalitet overfor sig selv besynges i høje toner.

For de mindre åndelige og mere rationelt og praktisk anlagte, som vil kunne have svært ved at finde sig selv i alle disse fornemmelser for selvet, kan bogen dog givetvis få nakkehårene til at stritte og stressende mindreværdsfølelser til at svulme i forgæves forsøg på at få fat i alle de følelser og den romantiske naturforståelse, som der her lægges op til, at man skal favne og rumme.

Og det er synd, for Ranka Skak har tydeligvist mange erfaringer med gravide. Hun giver faktisk også rigtigt gode tips, ideer og redskaber til, hvordan man på mange andre mere konkrete områder som især førstegangsfødende kan navigere sig igennem graviditet, fødsel og barsel uden at blive væltet helt omkuld af den livsforandring, som det kan være at blive mor i en kultur, hvor mange ofte kan opleve at være meget alene med det hele. En lidt skrappere redigering, som havde luget ud i idylliseringer af hjemmefødsler og kønspolitisk terapeutisk halleluja, ville have gjort denne bog mindre irriterende og således mere brugbar for flere.  

 

Rana Skak: En tryg begyndelse - Graviditet, fødsel og den første barselstid, e udkommet på Gads forlag, pris 299,95