| | | | | |
 

Portræt af Peter Ludvig Panum, malet af August Jerndorff, 1894.Foto: Jesper Glyrskov, Carlsberg Laboratorium

Spændende bog om en endnu mere spændende dansk læge

 
 
 
 
 

BØGER: For to måneder og 200 år siden blev der født en lille dreng, Peter Ludvig Panum, på Bornholm. Den lille bornholmer skulle blive én af Danmarks og Europas mest banebrydende medicinske forskere indenfor infektionsmedicin og fysiologi, og alligevel har vi stort set strøget ham af vores kollektive erindring.

Men det er synd for ham og for os selv, som stadig ville kunne lære noget om for eksempel epidemiers smitteveje, så det har læge og forfatter Rene Flemsholdt Christensen heldigvis sat sig for at lave om på, og den beslutning er der kommet en også for nutiden aldeles relevant og indholdsrig biografi ud af "Peter Ludvig Panum - Det moderne gennembrud i dansk medicin". 

Helt og aldeles glemt er han dog ikke i fagkredse. Københavns Universitet valgte for 50 år siden at opkalde sin for den tids bygningsarkitektur temmelig særegne nye bygning husende universitetets sundhedsvidenskabelige fakultet på Blegdamsvej på Østerbro for Panuminstituttet. Eller blot Panum, som bygningen kaldes i folkemunde, uden at de fleste af den grund har nogen som helst ide om, at Danmark i 1800-tallet havde en internationalt berømmet læge af samme navn.

Peter Ludvig Panum, som læste medicin først i Tyskland og siden i Danmark, gjorde sig første gang ekstraordinært bemærket i det internationale lægesamfund efter, at kongen, Christian den 8., havde sendt ham til Færøerne via et skib fra København. Færøerne var i 1846 blevet ramt af en galoperende mæslinge-epidemi. Da kun få af de ialt 7.782 færinger var immune, blev cirka 6.000 syge i løbet af det halve år, som epidemien varede.

I 1847 udgav Panum en bog om sit arbejde og sine iagttagelser af smitteveje på Færøerne, og året efter blev den udgivet i Tyskland. Peter Panums opdagelser på Færøerne brød med den gamle lægevidenskab, og en helt ny forståelse af mikroorganismers betydning for smitte og ikke mindst nødvendigheden af at undgå at bære smitte fra det den ene person til det anden blev afdækket af den unge læge.

Panum høstede international ros for sine videnskabeligt omhyggelige dokumentation af smitteveje, og en imponerende videnskabelig karriere var for alvor skudt i gang for den kun 26- årige Panum, der blandt andet skulle komme til at afdække de helbredsmæssige konsekvenser af sammenhængene mellem mikroorganismer og sygdomme og mellem mæslinger og de mikroorganismer, som stortrivedes på grund af færingernes dengang ringe hygiejne og dårlige sanitære forhold. Hans iagttagelser blev starten på epidemiologien.

Men det var ikke kun en epidemi med mæslinger, som Peter Ludvig Panum fik lov at prøve kræfter med, det var også koleraepidemien. De danske sundhedsmyndigheder tog i begyndelsen tingene ligeså afslappet, som man gjorde med starten af corona-epidemien i januar og februar i 2020.

Men i 1850 kom koleraen for alvor til Lolland, hvor den spredte sig hurtigt blandt de fattige lollændere, og igen blev Panum sendt afsted for at hjælpe de syge og bremse spredningen. Han indførte sine erfaringer fra Færøerne, oprettede et særligt kolerahospital og trods store protester også isolations- og karantæneregler. Men også dengang var der et lille mindretal af læger, som benægtede koleraens farlighed og smitteveje, hvilket fik forretningsfolk til at kæmpe mod grænselukninger, karantæner og nedlukninger af for eksempel skoler og offentlige samlingssteder.

Men myndighederne kom langsomt med ombord og begyndte også at opfordre til afstand og karantæner for at holde den smitte nede, som mange ikke troede på skete fra menneske til menneske, men som man dengang fortsat mente kom fra miasmer, uidentificerede rådne partikler i luften.

Panum fik trods modvind stoppet epidemien på Lolland, men til gengæld fik han også læsterlige bank i pressen og ikke mindst i de lægefaglige kredse, hvor han blev chikaneret og hånet for sin uciviliserede tanker om isolation, karantæne og tanker om smitteveje mellem mennesker. Og det i en grad, så han mistede sit arbejde og måtte rejse til Tyskland. På næsten én og samme dag fik han Ridderkorset af Dannebrog som anerkendelse for sin indsats på Lolland og en fyreseddel fra det københavnske hospitalsvæsen for sine metoder.

Efter således at have gjort sig bemærket som infektionsmediciner og epidemiologi kastede Panum sig nu i Tyskland over fysiologen, hvor han fik en glødende interesse for stofskiftet, han identificerede globulin og arbejdede sammen med nogle af Europas mest anerkendte læger ved de førende universiteter i Tyskland og Frankrig. 

Så selv om Panum og hans Dannebrogsorden blev kylet ud af det gode lægefaglige selskab i Danmark, stod han aldrig alene, men blev derimod modtaget med glæde af Europas største naturvidenskabelige talenter med hvem han ifølge René Flamsholt Christensen gennemfører Det moderne Gennembrud i Europæisk lægevidenskab.

I 1853 blev han, efter at være rejst rundt nogle år fra den ene berømte professor til den anden for at lære, selv ansat som professor i Kiel. Men efter 11 år i Kiel flytter han på grund af krigen i 1864 tilbage til Danmark med sin familie på grund af krigen. Her bliver han først professor ved Københavns Universitet og siden også rektor samtidigt med, at han ansås som en af Europas bedste forskere inden for en række medicinske discipliner. Størst af alt var måske nok hans revolutionerende arbejde inden for folkesundhed og fysiologien, heriblandt forskning i blodtransfusion, forrådnelse, stofskifte, ernæring og respiration ifølge Flamsholt Christensen.

At følge med i alle Peter Ludvig Panums videnskabelige landvindinger og faglige præstationer er lidt af en overvældende oplevelse. For hvordan kan et menneske nå at tænke så mange rigtige tanker og endda følge dem til dørs ved bevisets kraft? Man forstår det ikke. Men Panum var ganske enkelt imponerende flittig, langt mere end almindeligt kreativ, umådeligt stringent tænkende og yderst retskaffen. Og så var han endog ifølge forfatteren, der pointerer dette adskillige gange, også et sjældent mildt og venligt væsen.

René Flamsholt Christensen’s bog føjer sig fint ind i FADL’s Forlags fremragende biografier over nogle af lægefagets ældste fyrtårne som for eksempel Nielsine Nielsen - Danmarks første kvindelige læge, Thomas Bartholin – Lægen og anatomen og altså nu om Peter Ludvig Panum, som måske næsten er den mest spændende af dem.

René Flamsholt Christensen: "Peter Ludvig Panum – Det moderne gennembrud i dansk medicin", FADL's Forlag, pris: 300 kroner