| | | | | |
 

Læges murstenskrimi er god kur mod corona-kuller

 
 
 
 
 

BØGER: Dansk fantasy-krimi og spændingsroman om emaljerede, diamantbesatte Fabergé-æg og jødisk religiøs fanatisme gennem århundreder er så sprængfuld af spændingskurver, at den må kunne få selv de mest trænede krimilæsere til at tabe pusten.

Er du ved at få kuller af at arbejde hjemme, af ustandselig at tjekke de seneste nyheder om de seneste opgørelser af dødsfald på grund af corona eller af ikke at kunne gå ud, shoppe, træne eller måske blive klippet, som du plejer, så kan læge Steffen Groths nye roman "Fabergés sidste æg" måske være den rigtige lægelige receptudskrivelse på det helt rigtige tidspunkt. Væsentligste bivirkning vil kunne være mulig irritation og spild af tid og penge, hvis man lider af allergiske reaktioner overfor fantasy, krimi, mord, jødisk religiøs historie, kvindelige hovedpersoner samt overfor mangel på decideret høj-litterære kvaliteter. 

Faberges sidste æg er én lang rejse rundt i verdens hot-spots for en særlig form for ortodoks jødisk tro, som dog ikke deles af romanens hovedperson, den unge Sara, der er en dygtig sidste års matematik-studerende på et af New Yorks førende jødiske universiteter.

Men efter at Saras to søstre med få dages mellemrum brutalt myrdes i to forskellige synagoger, hendes bedstemor, familiens kvindelige overhoved, udsættes for et morderisk overfald, og hun selv modtager dødstrusler, kan hun ikke mere vende ryggen til familiens succesrige internationale guldsmedefirma, tro og hemmeligheder, hvorom hun kun ved, at disse hemmeligheder ’er større end Israel’, og at hemmelighederne i generationer er båret videre af de ældste kvinder i familien.

Sarah er nu første geled i rækken efter, at familiens ældre og nu brutalt myrdede kvinder er væk, og som sådan retter de for hende ukendte mordere nu deres trang til rigdom, magt og religiøst overherredømme mod hende, som de fejlagtigt tror besidder den store religiøse hemmelighed.

Men Sarah kender intet til de hemmeligheder, som ellers har præget og styret hendes velhavende guldsmedefamilie i generationer. Men det kommer hun til på blodig vis, kun sekunderet af en attraktiv og tilsyneladende venlig, men også hemmelighedsfuld ung dansk guldsmed, der også kan noget med æg, guld, diamanter – og våben.

At røbe bogens indhold yderligere vil være at suge spændingen ud af bogens 479 sider, som man bliver pisket igennem, drevet af den ganske ferme forfatter Steffen Groth, der ikke overlader mange minutters ro til sin læser, som han på én og samme gang forsøger at holde i åndeløs spænding under Sarahs flugtagtige rejse rundt til verdens mest kendte lokationer for jødisk historie. Samtidig med at man belæres om nogle af de vildeste afarter af ortodoks jødedom, religionsvanvid, grådighed og ikke mindst det så berømte Farbergé-æg, som oprindeligt blev fremstillet af guldsmeden Peter Carl Fabergé til den russiske zarfamilie.

Et af Faberges æg blev lavet som bryllupsgave fra zar Alexander III til zarina Maria Feodorovna, den danske prinsesse Dagmar, i 1867. Maria Fedorovna, der blev så begejstret for det smukke stykke juvelerkunst, at ægtemanden bestilte nye æg, hver gang det igen blev påske. Efter den gamle zars død i 1894 fortsatte hans søn, zar Nikolaj II, den kostbare påsketradition, der fortsatte helt frem til den russiske revolution i 1917. Året efter blev Nikolaj II og hans familie myrdet af bolsjevikkerne. Men herudover lavede Peter Carl Fabergé også 12 andre æg til velhavende kunder rundt omkring i verden, der ikke var medlemmer af den russiske zarfamilie. 

I dag sælges et Fabergé æg snildt for mere 100 millioner kroner på auktioner, så det er ikke småpenge, som Sarah og hendes modstandere tilsyneladende kæmper om i "Fabergés sidste æg". Og at der ligger endnu større interesser end et kostbart æg bag romanens blodige fejder, hvis intriger og persongalleris virkelige motiver for skummel gøren og laden afsløres lag på lag som åbningen af de russiske Babushka med de mindre dukker indeni, gør ikke romanen mindre spændende. At fortælle, at Saras russiske oldefar arbejdede for Faberge, og at dennes datter var ejer af et af Fabergés æg, indtil hun angiveligt blev myrdet af nazisterne, er ikke at røbe for meget.

Men det er dog ikke kun æg, der kæmpes om i romanen. Der er også en religiøs brudebog på spil, som Sarahs stærkt religiøse, men også magtsyge bedstemor af jødisk-dansk afstemning, for længst skulle have ladet gå videre:

”Hun burde have givet Brudebogen til regeringen i Tel Aviv for længe siden. Eller burde hun? Israel havde været i krig med sine naboer, lige siden landet blev dannet i 1948. Det kunne vente med Brudebogen, til der blev fred. Sådan havde både Sam og i sin tid også hendes far prædiket. Hvilken fred? Alligevel burde hun have hentet bogen i Danmark for år tilbage og givet den til regeringen. Hendes mor havde omhyggeligt holdt forbindelsen ved lige med deres gamle naboer på Grønttorvet i København for at kunne gøre det. Det samme havde hun selv. Men da Sam døde, burde hun have hentet den. Og alligevel havde hun udsat det. Senere var det Annes ulykke, hun havde brugt som undskyldning for ikke at tage af sted. Hun skulle passe sine fem børnebørn. Og nu var hun lam,” spekulerer  bedstemor, Rebekka, i begyndelsen af romanen, som kun langsomt afslører, hvorfor netop denne brudebog er et så vigtigt politisk og religiøst instrument.

Alt i alt er Fabergés sidste æg en elementær og vellykket spændingsroman, men heller ikke så meget mere end det. Karaktererne er næsten tegneserieagtige og plottet samt romanens historisk-religiøse stafage ligeså naivt udspekuleret som i den globale bestsellerroman "Da Vinci Mysteriet" af Dan Brown. Dette i en grad, så det er nærliggende at forestille sig, at romanen snildt kunne danne basis for et mere end vellykket manuskript til en amerikansk TV-serie.  Det er faktisk oplagt, så lad os håbe det sker, for bogens mange eksotiske miljøer vil gøre sig ekstra godt i et billedmedie.

 

  • Fabergés sidste æg
  • Steffen Groth
  • Byens forlag
  • 267 kroner på Saxo.dk