Velmenende selvhjælpsbog – men også gammel vin på nye flasker

BØGER: Bogen om det japanske begreb Ikigai er fyldt med gode råd til, hvordan man ’ældes med ynde.’ Den handler lidt forenklet om at bevare en sund sjæl i et sundt legeme og samtidig blive gammel som Metusalem. Det er som om, at man har hørt mange af de både velmenende råd og fornuftige ord før, her bare pakket ind i japansk.

’Ryg og drik ikke. Brug ikke mere end 20 minutter på Facebook hver dag. Stress er dårligt, søvn er godt – men ikke for meget. Drik rigeligt med vand, spis dig ikke mæt, brug solcreme og rynk ikke dine bryn unødigt.’ Helt enkelt sagt handler det om, at vi skal tillægge os en ’stoisk holdning’ og undgå hedonisme, tilfredsstillelse af lyster og øjeblikkeligt begær. Igennem alt det kan vi bevare vores sprøde ungdom og klare teint langt hen i livet. Bogen tæppebomber os med det, som mange os allerede ved og har hørt Sundhedsstyrelsen og andre sundhedsguruer tale om – men nu bare ’på japansk.’

´Ikigai - Den japanske hemmelighed bag et langt og lykkeligt liv´ er netop er udkommet i et nyt oplag. De to forfattere Hector Garcia og Francesc Miralles spørger både de japanske oldinge på Okinawa, men også andre +100-årige, hvad hemmeligheden bag deres lange liv mon er.

”Jeg spiser sushi og sover,” svarer Misao Okawa på 117 år.

”Jeg spiser ikke kød og danser vals,” svarer Maria Capovila på 116.

Det synes enkelt, næsten banalt og til at efterleve at indføre flere fiskedage og at give den gas på ’floor.’ Men helt så enkelt er det nok ikke, når det kommer til stykket.

At finde sin Ikigai handler også om at finde sin indre ild. Passionen, selve meningen med livet. Det rum, hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen, og hvor intet andet betyder noget – man bliver til ét med det, man gør. En tur ned af skibakken eller en aften med strikketøjet i skødet. Man kommer i ’flow’ og lader sig ikke distrahere eller friste af andet.

Budskabet står ganske klart frem; det handler om at finde sin ’raison d’être’ – men bogen som helhed forekommer noget rodet. De mange anekdoter, referencer til videnskabelige undersøgelser, personer, som har sagt eller gjort noget kløgtigt i forhold til at ældes med værdighed og glæde, referencer til japansk gastronomi, arkitektur og design – og helt almindelig sund fornuft iklædt japansk fortolkning, gør samlet set, at man på sit forsøg på at komme ind under huden på Ikigai, mister lidt grebet om det. Den røde tråd forsvinder i virvaret.

Ved bogens afslutning får man desuden også en kort introduktion til diverse Tai-chi- og yoga-øvelser, herunder sider med illustrationer af solhilsner, planker, baby-poses, krigeren og andre 'stræk,' som de fleste allerede kender fra en yoga-time eller måske har en bog på hylden, der gennemgår. Her bliver bogen for alvor lidt en tornado af alt godt fra selvhjælpsverdenen.

”Ikigai” er dog en velmenende bog med mange nyttige råd til, hvordan man optimerer sine chancer eller muligheder for at leve et langt, sundt og meningsfuldt liv. Men det er altså også en bog, som vil alt for meget på ganske få sider. Faktisk vil den helst det hele. Alt, hvad der kan bidrage til at forlænge livet og alt, hvad der kan forkorte det, bliver kastet efter læseren: Opskriften på ’det gode liv’ bliver kogt ned til en lidt for mættet bouillonterning på bogens 185 sider.

Man kan sagtens og med fordel hente elementer ud af bogen og overføre til sin egen hverdag. Men det gør mange mennesker allerede – bare ikke ’på japansk’ men tilpasset den kulturelle og geografiske kontekst, de nu lever i.

Bogen vil læseren det godt. Ingen tvivl om det. Det er egentlig en skøn blanding af velmenende råd, løftede pegefingre og sund fornuft. Men er er også en del kliche-prægede råd og anakronismer med i pærevællingen. Bogen om Ikigai er ikke ringe – men ganske rodet og smager lidt som ’en tår gammel vin på nye flasker’ – eller en kop lidt for tynd Matcha. 

Måske er opskriften på et langt, sundt og meningsfuldt liv helt enkel og kan siges ganske kort?

Her udtrykt af en af de ældre indbyggere i landsbyen Ogimi, som de to forfattere har interviewet. Han siger:

”Motion for sundhedens skyld, god mad og at være sammen med andre mennesker.” Det er jo råd, vi har hørt før.