| | | | | |
 

Michael Kvium bruger som andre 80-er kunstnere sygdom som en metafor. Michael Kvium. Kor. 1991.

Epidemiernes historie på de store lærreder

UDSTILLING: Statens Museum for Kunst har åbnet sine døre og fortæller i dette efterår historien om, hvordan epidemier gennem tiderne har påvirket vores måder at leve på. 

Statens Museum for Kunst (MSK), der nu føjer sig til rækken af danske museer, som hver især giver deres forskellige bud på, hvordan coronavirus og tidligere epidemier ændrer verden, har udvalgt 25 kunstværker fra sin kunstsamling, der alle viser, hvordan epidemier har formet historien og det enkelte menneskes liv.

I SMK’s samling af 700 års kunst inviterer museet publikum til at følge et særligt epidemispor. Sporet "Intet som før" bevæger sig blandt andet forbi 1300-tallets sorte død, koleraen i guldalderen, tuberkulosen, den spanske syge og aids-epidemien. Turen byder også på kunstneriske afstikkere ind i nogle af de dilemmaer og spørgsmål, som coronapandemien har ført med sig.

Udstillingens gennemgående tråd er, at epidemier ikke bare ændrer vores liv, men også tvinger os til at tænke nyt:

”Epidemier har ændret Europas historie og formet den nordiske velfærdsstat. Epidemier har svækket det vestlige menneskes tro på Gud og styrket tilliden til naturvidenskaben. Epidemier har slået mennesker ihjel, men også forlænget menneskets levealder gennem hygiejnebevægelser og vacciner,” lyder budskabet fra udstillingsarrangørerne.

Epidemisporet strækker sig gennem museets fire faste udstillinger, men hvor de 25 udvalgte kunstværker er tydeligt markeret og ledsaget af epidemifortællinger. Som gæst kan man selv vælge, hvor man vil starte og følge sin egen vej igennem sporet, der rummer fremvisninger af for eksempel den danske maler Michael Kviums maleri "Kor" fra 1991, hvor Michael Kvium som andre 80-er kunstnere benytter sig af sygdom som en metafor for at stille spørgsmålet om, hvorvidt samfundet er sygt.

Men lidt mere optimistisk er den danske verdensberømte maler Asger Jorns første version af ‘Livshjulet’, der viser livsglæde, og som han malede i 1953 efter, at han havde fået konstateret tuberkulose og var indlagt på sanatorium i Silkeborg. Asger Jorn har selv doneret sit første Livshjul til Statens Museum for Kunst.

Også den dansk kvindelige portrætmaler Bertha Wegmanns portræt af sin hæklende søster Anna Seekamp fra 1882 har fundet plads ud fra en betragtning om, at under corona-nedlukningstiden begyndte mange at bage, strikke og hækle. I Bertha Wegmanns maleri er søsteren dog stoppet op midt i sit hæklearbejde, som måske ikke giver så meget mening, hvorfor portrætbilledet da også vises under overskriften "Meningsløst?"

Udvalgt til at være en del af museets corona-fortælling er også den danske kunstner Bjørn Nørgaard under overskriften "Ofre". I 1970 slagtede og ofrede Bjørn Nørgaard under stor ståhej og forargelse en hest i protest mod de menneskelige ofre i Vietnamkrigen: ”Hvad, der skal ofres i krig og kriser er et spørgsmål om valg af værdier,” lyder den medfølgende forklarende tekst fra museet.

Og blandt de endnu mere dystre indslag har museet valgt maleriet fra 1897 "Og i hans øjne så jeg døden" af maleren Ejnar Nielsen, som viser en syg ung mand, som døde et år efter, og som Ejnar Nielsen tegnede igen på dødslejet. Blandt de dystre er også belgiske Cornelius Norbertus Gijsbrechts billede "Trompe l’oeil med ateliervæg og vanitas-stilleben" om livets forgængelighed fra 1668. Et valg som museet begrunder således:

”Corona-pandemien har mindet os om, at livet og døden er forbundne, en sandhed vi nemt fortrænger i den vestlige verden, hvor døden er en fjern og sjælden gæst.”

Men udover de udvalgte 25 billeder i epidemisporet, arrangerer museet også samtaler, koncerter, livepodcast om temaet samt omvisninger under corona-sikrede forhold. Blandt andet optræder filmanmelder, Maria Månsson 21. oktober mellem klokken 17 og 20, hvor hun sætter spot på epidemier i filmkunsten og introducerer den franske psykologiske gyserfilm om hvordan en familie overlever en katastrofe, Le temps du loup (Time of the Wolf) instrueret af Michael Haneke fra 2003.

SMK’s særlige coronaudstilling "Intet som før" slutter 22. november i år. Læs mere her.