| | | | | |
 

Livsmasker.

Kalejdoskopisk og poetisk online-udstilling om covid-19 pandemien

UDSTILLINGER: "Life support – tanker om livets opretholdelse under en pandemi" hedder ny online-udstilling, der er skabt af Medicinsk Museions hjemsendte medarbejdere, som har sat sig for at udforske livet under covid-19 pandemien.

I foråret 2020 lukkede det meste af Danmark ned som følge af covid-19 pandemien. Inden da havde medarbejderne på Medicinsk Museion i København lært at vaske hænder, spritte af og passe på hinanden og andre som aldrig før.

Men da medarbejderne ligesom mange andre danskere blev sendt hjem fra museet, som i øvrigt var helt uden besøgende, begyndte medarbejderne at tænke over, hvad de skulle stille op med et tomt museum om lægevidenskabens kultur og historie på et tidspunkt, hvor alle lever midt i en medicinhistorisk tid, som aldrig vil blive glemt.

"Onsdag den 11. marts lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned. Covid-19-pandemien var nået til Danmark, og vi var en del af en global krise. Dagligdagen, som vi kendte den, ændrede sig brat. Vores fysiske udfoldelsesrum blev indskrænket, tiden gik i stå – alt sammen for at redde liv. Så hvor kan man vende sig hen for at få Life Support og sikre livets opretholdelse?” spurgte medarbejderne hinanden ifølge udstillingens website. 

Resultatet af medarbejdernes overvejelser og en deraf følgende beslutning om at lave en samtidsudstilling om covid-19 pandemien, om hvad man kan lære fra tidligere pandemier, og om hvordan man mentalt kan leve under en pandemi, er nu åbnet for publikum i form af online udstillingen "Life support – tanker om livets opretholdelse under en pandemi".

Webudstillingen er produceret via zoommøder mellem medarbejderne og museets udstillingsleder Bente Vinge Pedersen, som i fælleskab har valgt at arbejde med temaerne, viden, renlighed, åndedræt, isolation og døden, som bidragyderne bearbejder gennem digte, artikler, foto, musik, dans, interviews, film og minipodcasts, der alle cirkler rundt om de udvalgte temaer og de spørgsmål, som folkene bag udstillingen mener udspringer af livet under en pandemi.

Om ideen bag udstillingen oplyser udstillingsleder Bente Vinge Pedersen:

”Det har været naturligt for os som medicinsk museum at arbejde med corona-pandemien. Vi håber, at publikum vil tage godt imod udstillingen, som er vores umiddelbare bud på et portræt af livet under covid-19-krisen, som det har set ud under første bølge. Udstillingen indeholder både viden om epidemiske sygdomme, men også mere filosofiske overvejelser over, hvad det er for en situation, vi befinder os i, nu hvor vi lever i et medicinhistorisk øjeblik.”

En skrækindjagende snæver isolationsbåre fra pestens tid.

Udstillingen er sammensat af en lang række af museets mange forskellige fagpersoners forsøg på at gå på opdagelse i ikke blot egne overvejelser men også i pandemiens fysiske, mentale, sociale og kulturelle aspekter anskuet med et fagligt observant øje. Det har medført en yderst kalejdoskopisk men også meget poetisk og begavet udstilling, hvor mange onlinegæster - med blot en smule udvist tålmodighed overfor den umiddelbart lidt uigennemskuelige vifte af elektroniske indslag- vil kunne finde noget vedkommende, nyt eller interessant. Uanset egen holdning til lockdown, mundbind og balance mellem samfundsøkonomi og restriktioner, da udstillingen fremviser mere end den argumenterer for eller imod noget.

Isolation – at fysisk adskille syge fra raske – har altid været en del af epidemiernes historie ifølge tilrettelæggerne, som også trækker fint på museets egne historiske relikvier som for eksempel en skrækindjagende snæver isolationsbåre fra pestens tid og skralder, som de spedalske, der var i omvandrende isolation, blev udstyret med, så raske altid kunne høre, hvis en spedalsk nærmede sig.

Kranium fra spedalsk.

Blandt museets guldklumper er også dødsmasker og livsmasker. Heriblandt en livsmaske støbt i 1938 og forestillende Thorvald Madsen, som var dansk læge og bakteriolog samt medstifter og direktør for Statens Serum Institut fra 1910-1940 og om hvem, museet linker til en kort portrætfilm fra Dansk Film Institut (DFI), som næsten er hele udstillingen værd. En rigtig hædersmand af den gamle skole, som får nostalgien til at blomstre her i coronaens tid. (Filmen kan ses gratis online på DFI´s streamingsite her: https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/thorvald-madsen)

Ja, faktisk handler udstillingen ikke ret meget om det aktuelle coronavirus, men nok så meget om pandemier, hvilket formentligt er et bevidst valg, da udstillingens elementer er produceret under pandemiens første tid, hvor lægevidenskabens kendskab og forståelse af corona endnu var nærmest lig nul. Eller sagt på en anden måde af udstillingens arrangører:

”Konfronteret med ukendt sygdom observerer vi og sammenligner. Som otte blinde der møder en elefant. ”En søjle” siger én og føler på de tykke ben. ”Et spyd” en anden om stødtandens spids. ”En kæmpeslange” hvisker en tredje om snablen. Hvad er covid-19? Som influenza? Lungebetændelse? Kolera? AIDS? En matematisk kurve? Sittrende fødder og lunger af sten? Er vores viden et rodet kludetæppe og de blinde hjælpeløse? Eller kan historien forstås positivt. Læger, matematikere, patienter, historikere, journalister, biologer, epidemiologer sammenligner fund og skaber ny viden. Selvom vi er blinde.”

Museet har også med stor succes lukket den danske digter Morten Søndergaard ind i sit univers. Søndergaard skrev sit fantastiske digt, VI RUS tidligt i krisen, hvor nedlukningen af verden var i gang, og det slutter sådan:

”Solen går ned som et kindkys til havet derude.
Natten løber vild i nyheder
som tikker vildere og vildere ind.

Hastigheden af døde og smittede
stiger i hele landet.

Landet lukkes ned.

Jeg kan ikke bevæge mig
ikke flytte mig mere.

Jeg må pr. dekret blive
hvor jeg er.

Udenfor
og midt i det hele.

Rundt om i husene
ligger menneskene
og stirrer ud i luften
som de
ikke tør ånde.”

Medicinsk Museion, der hører under Københavns Universitet, har igen åbnet sine døre for publikum, men arbejder videre med emnet ifølge udstillingsleder Bente Vinge Pedersen, som også oplyser, at museet planlægger at åbne en fysisk udstilling herom i foråret 2021.