Profileringseksperten Charlotte Kappel. Foto: Mofibo/Nils Krogh
Lydbog om dømt bedrager-læge vil hele vejen rundt om forbrydelsen – men snubler til tider
LYDBOG: I 2022 blev en mand dømt for at have udgivet sig for at være medicinstuderende. Under falsk navn tog han vagter på Hvidovre Hospital og gav blandt andet receptpligtig binyrebarkhormon til en baby. En ny lydbog beskriver sagen og undersøger, hvad der ligger bag bedraget. Det er interessant lytning, men mængden af gisninger og vurderinger fra værten tager overhånd.
Sagen om den unge mand, der tilbage i 2019 mindst seks gange mødte op iført uniform, Id-kort og stetoskop på Hvidovre Hospital og udgav sig for at være medicinstuderende, er på alle tænkelige måder et dragende kapitel i den medicinske retshistorie. Hvordan kunne det ske – og stå på i en hel måned? Hvem var manden? Og hvad var hans motiv for bedraget? Spørgsmålene står i kø.
I lydbogen ’Bedraget – den falske læge’, der for ganske nylig er udkommet eksklusivt på Mofibo, endevender journalist Camilla Pedersen sagen og forsøger samtidig at tegne et billede af, hvilke motiver, der lå bag den unge mands bedrag. Selve gennemgangen af sagen er bestemt værd at lytte til. Via aktindsigter og interviews har Camilla Pedersen fået gravet et hav af interessante detaljer frem og fået hospitalsansatte og forældre til patienter i tale. Det gør lytteoplevelsen meget autentisk. Vi kommer helt tæt på de mennesker, der blev ofre for den unge mands bedrag. Og vi forstår, hvordan det føles, når troen på autoriteter krakelerer og efterlader en stor og mørk tvivl på hele systemet. Det gør indtryk.
Især bider Casper Olsson og hans kone Katjas historie sig fast og breder sig som ringe af uro i nervesystemet.
Tilliden slår revner
I 2019 ringer parret en sen aften til 1813, da deres seks måneder gamle datter har høj feber, er slap og hoster. De bliver henvist til Børne- og Ungemodtagelsen på Hvidovre Hospital. Her bliver de mødt af en ung mand, der præsenterer sig som medicinstuderende. Han tilser deres datter og stiller diagnosen falsk strubehoste. Han giver deres datter flydende binyrebarkhormon og sender dem herefter hjem med en åben indlæggelse. Datteren får det ikke bedre. Nogle dage senere er familien derfor tilbage på Hvidovre Hospital, hvor datteren tilses af en læge. Hun får stillet diagnosen kold lungebetændelse og kommer i den rette behandling.
Et par måneder efter hospitalsbesøget modtager Katja et opkald fra politiet. Hvidovre Hospital har anmeldt den unge mand, og politiet er ved at indkalde vidner i sagen. De fortæller Katja, at manden, der gav hendes datter receptpligtig binyrebarkhormon, ikke var medicinstuderende – men en bedrager.
Datteren er sund og rask i dag. Bedraget havde ingen direkte konsekvenser, men oplevelsen har sat sig fast i Casper og Katja og udviklet sig til skepsis og en grundlæggende følelse af systemsvigt, som ikke har forladt dem siden. Deres fortælling står som et rent billede på, hvad der sker, når dem, vi troede, vi kunne stole på, svigter. Casper Olsson har siden lydbogen udkom været i Go’ morgen Danmark og fortælle om oplevelsen, og her formulerer han det klart: ”Det burde ikke kunne lade sig gøre. Han har svigtet tilliden til patienter, og for mig er det ikke noget, han kan rette op på.”
I Danmark har de fleste en medfødt tillid til velfærdsstaten. Men lydbogen viser os, at den tillid hurtigt står for fald, når vi oplever, at de systemer, vi læner os ind i, har rådne brædder, og ikke holder, når vi har brug for dem. Det gælder ikke kun i sundhedsvæsenet. Politikerleden vokser, og vi er i stadig større grad skeptiske over for de historier, medierne bringer. Det er en bevægelse, og i lydbogen får vi et eksempel på, hvad det er, der kan få den første sten til at rulle; hvordan systemsvigtet bliver definerende for, hvordan vi fremover møder verden. Det er tankevækkende, og det er godt fortalt.
Ødelægger den røde tråd
Den anden del af lydbogen – motivforskningsdelen – er jeg mere loren ved. Camilla Pedersen har allieret sig med Charlotte Kappel, der er én af Danmarks førende eksperter inden for gerningsmandsprofilering. Hun bliver løbende forholdt de oplysninger og nye detaljer om bedragerisagen, som Camilla Pedersen finder frem, og sammen forsøger de to at danne et billede af, hvem den unge mand var, og hvorfor han gjorde dét, han gjorde. Charlotte Kappels faglige vurderinger og erfaringer fejler ingenting. De giver et fint indblik i, hvordan moderne, databaseret profileringsarbejde foregår. Dér, hvor kæden hopper af for mig, er, når journalisten bruger minut efter minut på at bringe sig selv og sine egne vurderinger i spil.
Det sker for eksempel, da hun skal introducere Charlotte Kappel. Her fortæller Camilla Pedersen, at Charlotte Kappel i sine unge dage var træt af skolen og havde et selvbillede af at være en dum blondine. ”Noget jeg har svært ved at forestille mig, når jeg sidder her over en kvinde med en holdning og et blik, der vidner om det stik modsatte. Bag det stålsatte blik fornemmer jeg, at hun har en dyb kærlighed til sit fag, hvilket måske også er én af årsagerne til, at dansk politi har gjort brug af Charlotte Kappels profileringsevner i mere end ti år,” lyder det. Måske er det rigtigt – måske er det ikke. Men pointen er, at det er ligegyldigt for os som lyttere. Vi skal bruge Charlotte Kappels ekspertise til at blive klogere på gerningsmanden. Gisninger om, hvad der har formet hende, er irrelevante, og de forplumrer den røde tråd i lydbogen en smule.
Jeg er opdraget med, at vi som journalister skal træde i baggrunden og ikke fylde med vores personlighed og vores teorier om dette og hint. Hvis historien er stærk og kilderne velvalgte, så er der ingen grund til at forklare modtagerne, hvad de skal mene om kilderne – eller hvad vi tror, at gerningsmanden tænkte, da han trak i den hvide kittel og udgav sig for at være medicinstuderende.
Det er selvfølgelig en smagssag, og genren her forbyder jo ikke journalisten at træde frem med mere af sin egen person, end det for eksempel ville have været muligt at gøre i en nyhedsafdækning af sagen. Jeg synes dog ikke, at det tjener lydbogen. For mig at se havde den grundige behandling af sagen og interviewene med ofre og ekspertkilder stået mere rent frem, hvis journalisten var trådt mere i baggrunden.
Alt i alt er lydbogen dog bestemt et lyt værd. Arbejdet med at belyse sagen og få ofrene i tale er grundigt og velgennemført, og som lytter efterlades man med følelsen af at have været med på sidelinjen, mens den unge mands bedrag udspillede sig.