Her er de tre mest læste kulturtemperaturer i 2024

KULTUR-TEMPERATUR: I serien ´Kulturtemperatur´interviewer journalist Henrik Reinberg Simonsen sundhedspersoner om deres kulturvaner. Her er årets tre mest læste.

1. Psykolog og mande-debattør har en forkærlighed for norske, mandlige forfattere

Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?

”Det er helt klart ’Figaros Bryllup’ i Operaen for et par uger siden. Det var bragende godt. Jeg elsker Mozarts operaer og har dem faktisk altid i ørerne.”

Hvilken bog/film/musik kan du anbefale til familie og venner?

”Jeg har for nylig læst ’Flugt’ af den norske forfatter Carl Frode Tiller. Den handler om et par, der mister deres barn, og hvordan de reagerer på det. Den er gribende og fanger virkelig flot følelser mellem mænd og kvinder. Det er sjovt, hvordan det vrimler med gode mandlige forfattere i Norge, mens der i Danmark er mange gode kvindelige forfattere. En anden norsk bog, jeg også havde haft i tankerne til det her spørgsmål, er ’Byens Spor’ af Lars Saabye Christiansen.”  

Hvilken bog/film/podcast vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?

TV-serien ’Dag og Nat’ var pissegod. Den havde Sofie Gråbøl i hovedrollen og handler om jordemødre, og jeg tror, den foregår her på Rigshospitalet. Man bliver ført ind i både faglige, kollegiale og menneskelige aspekter af sundhedsarbejdet. En super serie.”

Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?

”Det er ret småt. I mine unge dage spillede jeg Bob Dylan på guitar. Men jeg er venstrehåndet og alle guitarer, jeg kunne finde dengang, var til højrehåndede. Så det blev ikke til så meget, men sjovt og fedt var det. Og for nylig har jeg lige spillet på guitar for mine børnebørn. Det var første gang i 30 år.”

2. Purung professor hører heavy og spiller klassisk klaver

39-årige Johan Burisch er nyudnævnt professor med dagligt virke på Hvidovre Hospitals mavetarm-afdeling. Trods 220 videnskabelige publikationer finder han også plads til klassisk klaverspil og, for nylig, to Metallica-koncerter i Parken.

Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?

”Jeg var inde at se Metallica to gange i Parken. Dem har jeg vist set omtrent 20 gange. Det var to forskellige koncerter med forskellige sætlister, og der var god energi og moshpit. Jeg synes måske, at første aften var bedst, hvad sætlisten angår, her var nogle sange, man ikke hører tit i en live-sammenhæng.”

Hvilken bog/film/musik kan du anbefale til familie og venner?

”Jeg er kæmpefan af spaghettiwesterns og klassiske amerikanske westerns. ’High Noon’ med Gary Cooper og Grace Kelly er en kæmpe klassiker. Den er i sort-hvid og langsom i sin opbygning, men har en meget stærk historie. Mange, jeg anbefaler den til, kan ikke lide den. Jeg tror dog, at filmkritikerne er enige om, at det er en stor film og et stort drama. Jeg har en stor DVD-samling af westerns, som jeg ser, når min kone ikke er hjemme.”

Hvilken bog/film/podcast vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?

”Det er en gammel bog: ’En ung læges optegnelser’ af Michail Bulgakov, som var læge, inden han blev forfatter. Om hans første år som læge i den russiske provins i 1917. Han bliver kastet ud i ekstreme situationer, som slet ikke ville finde sted i 2024, men han har de samme tanker og følelser omkring det at være ny læge, som jeg tror, mange yngre læger har i dag. Alle er usikre, når de kommer lige fra universitetet.”

Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?

”Jeg har spillet klaver siden jeg var otte-ni år gammel, og det gør jeg stadig. Jeg har aldrig optrådt for nogen, men kan spille klassisk klaver, og mit bravurstykke er muligvis Franz Schuberts Impromptu nummer 3 i Ges-dur. Jeg er også lige begyndt at gå til undervisning igen. Derudover spiller jeg også skak i Allerød Skakklub.”

3. Overlæge Kristoffer Marsås far er netop død: Jeg oplevede mig forbundet til andres sorg i musikken

Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?

”Jeg ved ikke, om det var en god kulturoplevelse i traditionel forstand, men det var en betydningsfuld oplevelse. I forbindelse med min fars død i slutningen af august kørte jeg hjem fra Fanø i en natlig sensommerstorm. Der var torden og lynild, regn og storm.

Jeg satte Albinonis ’Adagio’ på. Jeg lyttede til dette vidunderlige stykke musik. Det er musik fra dengang, hvor numre måtte vare længere end 2,5 minut. Hvor der var tid til at bygge musikken op og lade den udvikle sig igennem nummeret. Hvor mennesker kunne vente på, at ting tager tid. Dette blev vigtigt for mig, da min far døde af Alzheimers og dermed døde en stille død over længere tid. En værdig død på et plejehjem som gav han respekt og omsorg, og med hans elskede kone ved sin side.  Musikstykket har en dyb fin melankoli, som gennemskæres af, hvad der for mig blev bølger af sorg.

Det fik mig til at huske, at både musik, sorg og andre følelser kan leve på tværs af tid. Mennesket har gennem alle tider mistet deres forældre. Jeg oplevede mig som forbundet med andre i netop at høre sorg ind i dette nummer, og det var som om, komponisten talte til mig, og musikken lod mig forstå mig selv. Det er dét, den tidløse kunst kan.”

Hvilken bog/film/musik kan du anbefale til familie og venner?

”Jeg har lige læst en fantastisk bog om menneskets oprindelse. De tidlige mennesker, jægere samlere og andre urmennesker. Det lyder kedeligt og teoretisk. Men bogen ’Altings begyndelse - en ny historie om menneskeheden’, der er skrevet af David Graeber og David Wengrow, er alt andet end kedelig. Det er et farvestrålende vidnesbyrd om, hvad mennesker er. Bogen rystede mig i erkendelsen af, hvor lidt jeg vidste om de tidlige mennesker.

Jeg tror, vi er mange som simpelthen er uvidende om de avancerede kulturer og den sociale organisering, som vi bygger vores samfund på. De tidligere mennesker var ikke bare ’ædle vilde’ eller ’dyriske primitive’, de var mennesker med alle de nuancer, vi mennesker nu engang har. De udviklede kæmpe bygningsværker som Stonehenge, men jeg vidste intet om Poverty Point. Det er et kæmpemæssigt bygningsværk i Louisiana, USA og er bygget tusindvis af år før år 0. Massivt mange mennesker må have lavet en koordineret indsats for at skabe disse bygninger. De tidlige mennesker havde udviklet sociale strukturer, som var bolværker mod konge og tyranner. De have tænkt sig godt om og talt længe ved bålet om, hvordan de kunne lave et samfund, de kunne være lykkelige i. ”

Hvilken bog/film/podcast vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?

”Bogen ’Jeg er her jo – kald mig aldrig Tønder-pigen igen’ af Pia Møller Søe og Zandra Berthelsen er en af en de mest rædselsvækkende bøger, jeg nogensinde har læst. Det er en afgørende vigtig bog, fordi den fortæller os om lidelse, og hvordan man kan leve med lidelse. Den handler om en ung kvinde, der i sin barndom blev udsat for de mest forfærdelige seksuelle og psykologiske overgreb. Det vigtige i bogen er dog ikke beskrivelsen af overgreb, men hendes beskrivelse af livet bagefter. Hvordan kan vi som velfærdssamfund og sundhedsvæsen blive bedre til at lindre den lidelse, hun har med sig i resten af hendes liv? Det er vigtigt at forstå, at den eksistentielle lidelse, hun beskriver, ikke er unik for hende. Hendes livs voldsomhed er unik, men den eksistentielle lidelse er kendt. Hun taler om værdighed, kontrol og håb. Det er begreber fra den eksistentielle psykologi. Vi skal som sundhedsvæsen blive bedre til at forstå, anerkende og lindre netop eksistentiel lidelse. Fordi den også er der hos syge og skrøbelige. Vi genfinder den eksempelvis i undersøgelser af ældre, som ønsker at dø, også selvom de ikke er ved at dø. Årsagen til den eksistentielle lidelse er naturligvis meget forskellig. Jeg tror, at netop at lindring af eksistentiel lidelse bliver en del af fremtidens sundhedsvæsens møde med skrøbelige og multisyge. Derfor er det vigtigt for os, der arbejder med syge og lidende, at forstå, at lidelse er langt mere end de fysiske symptomer.”

 Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?

”Jeg har skrevet historier og har faktisk, under medicinstudiet, lykkedes med at sælge et manuskript til en musical om Asta Nielsen. Glæden var stor, og min karriere som læge var i fare. Men kort før vi skulle i gang, gik Amager Scenen konkurs. ”And the rest is history”, som man siger… Læge blev jeg. Min drøm er dog stadig at skrive romaner, når jeg går på pension. At fortælle historier, som kan vække følelser som glæde, sorg, frygt og håb. Og ikke kun, som nu, at skrive videnskabelige tekster, som bestemt ikke vækker andet end viden, på en god dag.”