Her er de tre mest læste kulturanmeldelser i 2024
Maria Cuculizas evne til at kombinere dybdegående analyse med rammende beskrivelser har gjort hendes anmeldelser til de mest læste kulturartikler i år. Hun har fået sat fokus på væsentlige samfundsproblemer gennem både podcasts og dokumentarer.
Fra ´Læger på kanten´.
1. Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?
Udgivet 29. februar 2024.
DR's dokumentarserie ´Læger på kanten´ tager et dybt dyk ned i, hvordan udenlandske koncerner overtager danske lægehuse, og hvad det betyder for patienter i yderområderne.
Anmeldelsen er fuld af farverige pointer og rammende beskrivelser. Blandt andet får vi indblik i, hvordan patienter aldrig møder de læger, der formelt ejer deres klinik. Som en patient fra Thyborøn, Preben Sørensen, tørt konstaterer: "Er det ham, der ejer den? Nej, ham har jeg sgu aldrig set." En anden patient, Per Adamsen, sætter trumf på: "Nå, det er ham, som er pengemanden, der har købt det hele, så han kan få nogle penge fra Region Midt? Det er en pengemaskine."
Programmet afslører, at læger som Jens Thygesen blot fungerer som stråmænd, mens internationale firmaer styrer forretningen med fokus på profit.
Anmeldelsen skåner heller ikke Thomas Helt, bestyrelsesformand for Alles Lægehus. Hans optræden beskrives som præget af arrogance og undvigelser.
Podcast er oprørende, men mangler svar: Er det kun dem med netværk og rige venner, der kan få den bedste kræftbehandling?
Udgivet 13. februar 2024.
DR's podcast 'Genstart – Støt en dødssyg' belyser den voksende tendens, hvor alvorligt syge danske kvinder må ty til private indsamlinger for at finansiere behandlinger, som ikke tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen. Læge og brystkræftpatient Zenia Funch deler sin personlige historie om at blive nægtet behandlinger, der er tilgængelige i lande som Norge, Sverige og Storbritannien. Hun udtrykker sin frustration: "Jeg har helt mistet tilliden til det sundhedsvæsen, som jeg ellers stolede på og selv arbejdede i."
Podcasten rejser spørgsmål om ulighed i sundhedssystemet og stiller skarpt på, om det kun er dem med de rette forbindelser og økonomiske midler, der kan få adgang til livsforlængende behandlinger. Zenia Funch reflekterer: "Jeg kan ikke forklare dig, hvorfor mit unge kvindeliv er mindre værd, end det svenske unge kvindeliv."
Anmeldelsen roser podcasten for at tage fat på et vigtigt og principielt emne, men påpeger samtidig, at den desværre ikke besvarer alle de væsentlige spørgsmål, den rejser.
Mads Ellesøe.
Han var invalideret af senfølger efter hjernerystelse – men så tog han til Pittsburgh og blev helbredt
Udgivet 11. april 2024.
Journalist og dokumentarist Mads Ellesøe deler i podcastserien 'Faldet' sin personlige rejse fra at være invalideret af senfølger efter en hjernerystelse til at finde helbredelse i USA. Efter at have lidt i to år uden effektiv behandling i det danske sundhedsvæsen, hvor rådet var: "Gå hjem. Hvil dig. Lad være at fokusere for meget på det. Og så må vi håbe, at det ikke bliver kronisk," besluttede Ellesøe at opsøge hjælp på en sportsklinik i Pittsburgh.
I USA blev han diagnosticeret og fik et intensivt træningsprogram, der udfordrede hans symptomer. Efter få dage mærkede han bedring, og efter to uger følte han sig markant bedre. Denne oplevelse førte til, at han kunne genoptage sit liv med familie og arbejde.
Podcasten kombinerer Ellesøes personlige historie med en kritisk undersøgelse af det danske sundhedsvæsens håndtering af patienter med langvarige symptomer efter hjernerystelse. Den rejser spørgsmål om, hvorfor effektive behandlingsmetoder ikke er tilgængelige i Danmark, og om patienter unødvendigt lider på grund af manglende viden eller vilje til at implementere nye behandlingsformer.