Trods succes kæmper Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed for overlevelse

KULTUR: National Center for Kunst og Mental Sundhed har haft stor succes med deres kunstforløb, hvilket ses ved  lange ventelister. De har også formået at inkludere nye faggrupper i psykiatrien. Trods succesen står centret over for en usikker fremtid, da de torsdag ikke fik finansiering fra puljemidlerne. Deres nuværende finansiering ophører i 2024.

”Vi er nødt til at gå andre veje og afprøve nye tilgange til psykiatrisk behandling. Ellers kan vi umuligt løse de enorme problemer, vi står samfund og sundhedsvæsen over for,” siger Birgit Bundesen, overlæge på Psykiatrisk Center Amager med speciale i yngre voksne med debuterende psykoser. Hun er samtidig stifter af Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed, der de seneste år har etableret 15-ugers kunstgruppeforløb for psykisk syge, og som indsamler viden om effekten af forløbene. Grupperne centrerer sig om primært om skrivning, billedkunst, video og drama, og psykiatribrugerne er så begejstrede, at centret i øjeblikket må køre med ventelister.  

”Resultaterne for deltagerne i kunstgruppeforløbene er faktisk mere potente, end jeg havde turdet håbe på. Nogle fortæller, at gruppen har reddet deres liv, andre at de har bevæget sig udenfor efter årevis i isolation. Flere brugere har startet uddannelse og job efter forløbene,” siger Birgit Bundesen.

Pengene løber ud

Derfor ærgrer det hende også, at centrets eksistens nu er i fare, når de puljemidler fra SSA-reserven (tidligere satspuljen), der har gjort det muligt at opbygge centeret, udløber i begyndelsen af 2024.

Alle partier i Folketinget indgik torsdag en aftale, der fordeler blandt andet 191,1 millioner kroner til initiativer inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Men Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed var ikke blandt dem, der får del af SSA-reserven for 2024-2027.

”Vi har et velfungerende effektivt samarbejde med psykiatrien, behandlere sender patienter til os, og vi har fulde ventelister. Vi har ovenikøbet lige fået en bevilling fra Den Obelske Familiefond øremærket til at starte op på seks nye psykiatriske centre og i Herlev kommune, og det viser, at vi er skalerbare og kan nå ud til mange flere” siger Birgit Bundesen og tilføjer med et suk:

”Alligevel står jeg nu et sted, hvor vi kører på begrænsede fondsmidler, og det er udfordrende at drive den nationale, tværfaglige indsats, vi så gerne vil være.”

Behov for nytænkning i psykiatrien

Håbet er at få en langsigtet finansiering, der kan sikre centerets eksistens som nationalt videnscenter frem til 2027. I den forbindelse har Center for Kunst og Mental Sundhed haft foretræde for Sundhedsudvalget for at fremlægge det potentiale, der ligger i at afprøve nye veje inden for psykiatrien. 

”Det er ingen hemmelighed, at vi er virkeligt pressede i psykiatrien. Antallet af diagnoser vokser, og der er i øjeblikket en tsunami af børn og unge, der søger hjælp. De skal ikke alle ind i psykiatrien, men der mangler forebyggende indsatser, før de bliver for syge og begynder at isolere sig og mister håb og sociale evner,” siger hun. 

Her kommer kunstgrupperne på banen som et tilbud, der træner den sociale funktionsdygtighed, men som samtidig opleves som en blidere introduktion til psykiatrien end gængse behandlingstilbud.

”Vi arbejder med at se ressourcerne og styrkerne hos den enkelte psykiatribruger og ikke blot fokusere på det, der ikke fungerer. Det er et stort problem i psykiatrien, at folk ikke møder op til behandling, og at de føler sig stigmatiserede, og vores opgave er at tilbyde noget, der er sjovt og interessant nok til, at folk gider komme. Vi har alle sammen brug for fællesskaber,” siger Birgit Bundesen.

Nye faggrupper ind i psykiatrien

Efter et langt liv i sundhedssektoren er Birgit Bundesen klar over, at pengene altid er knappe. Derfor har centret udarbejdet en businesscase, der viser, at kunstgruppeforløbene ikke blot har gode resultater, men at de også er omkostningseffektive og udvider personalegruppen.

”Det sundhedsfaglige argument er, at der mangler sundhedsfagligt personale i hele sundhedssektoren og især i psykiatrien, og en af de lavthængende frugter er at rekruttere andre faggrupper til at bidrage til det sundhedsfaglige arbejde, fortæller Birgit Bundesen.

Kunstgrupperne foregår under ledelse af to personer; en med sundhedsfaglig ekspertise og en udøvende kunstner inden for skrivning, skuespil, billedkunst, hvoraf flere selv har erfaringer med psykisk sygdom.

”Den sundhedsfaglige og kunstneren anvender lige meget tid i grupperne, og på den måde produceres to behandlingstimer’ for en sundhedsfaglig time. Vores behandligsresultater er gode, og der er ikke alvorlige bivirkninger ved vores grupper, som der kan være ved f.eks. medicinske behandlinger, ” siger Birgit Bundesen, og tilføjer:

”Creative health er et nyt, lovende og potent felt, og det er noget, man arbejder med mange steder i verden. Der er virkelig et stort potentiale, vi kan indfri.”

Kærlighed, knofedt.. og politisk mod

For Birgit Bundesen er Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed hjerteblod, som hun har lagt utallige frivillige timer i ved siden af sin fuldtidsstilling som kliniker. 

Hun håber, at centret får en ny bevilling, så de gode resultater kan fortsætte og nå ud til mange flere:

”Det her center er opbygget hjælp af kærlighed og knofedt. Det vi har brug for nu, er politisk mod og opbakning til at lade os prøve at gøre noget nyt inden for psykiatrien.”