Dansk film er sjældent set grummere og mere kunstnerisk ambitiøs

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

Det er nærmest med vantro, at man som seer af ’Pigen med Nålen’ er vidne til, hvor grimt, brutalt og fattigt livet tog sig ud for mange mennesker i København lige i udkanten af 1. verdenskrig.

Det danskproducerede og dansksprogede drama har en svensk instruktør i form af Magnus von Horn. Som Oscar-nomineret i kategorien ’Bedste Internationale film’ er filmen stadig årets store danske solstrålehistorie på dette område.  

Karoline (Vic Carmen Sonne) arbejder som syerske på en stor fabrik, der de seneste år har levet af at sy uniformer til soldater, som en slags gullaschbaron med nål og tråd. Men hun kan ikke levere huslejen og bliver smidt på porten, hvor hun bor. Kort efter bliver hun gravid med fabriksdirektøren Jørgen (Joachim Frelstrup).  

Han indvilger i at gifte sig med hende. Men første møde med svigermor (uhyggeligt velspillet af Benedikte Hansen) er grufuldt. Snart er Karoline gravid, uden job, og bor i et hummer. Hendes mand Peter (Besir Zekiri), som hun troede var død, dukker op fra krigen, men er vansiret og henvist til at være del af et freakshow i et cirkus.    

Karoline prøver forgæves at selvabortere med en strikkepind i den lokale badeanstalt. Scener som denne bør være pligtpensum for alle denne verdens politikere, der ønsker at indskrænke eller helt forbyde kvinders ret til fri abort. I badeanstalten møder hun Dagmar (Trine Dyrholm), der hjælper hende op ad det blodige badekar og er en af filmens få sympatiske karakterer.

Til at begynde med.

(Og her skal jeg advare om, at stoffet bliver for alvor barskt, OG der kan være et element af spoiler.)

Slikmutter og barnemorder

Historien om Trine Dyrholms massemorderske er baseret på en historisk karakter kaldet Dagmar Overby. Hun blev dømt for at have myrdet otte spædbørn, som var i pleje hos hende, i perioden 1913 til 1920. Med sandsynligt afsæt i Dagmar Overby-sagen blev loven om tilsyn med plejebørn fra 1923 vedtaget. Loven omfattede alle børn født uden for ægteskab og indførte en tilsynsordning, der eksisterede frem til 1965, fremgår det af en DR-podcast.

Det viser sig i ’Pigen med Nålen’, at Dagmar er indehaver af en slikbutik kaldet Dagmars Delikatteser. Butikken er en slags skalkeskjul for et meget anderledes foretagende: Dagmar modtager spædbørn, deres mødre ikke kan håndtere grundet fattigdom, nød og skam. Hun lover mødrene et godt liv for barnet hos barnløse sagførere eller doktorer. Men den grumme sandhed er ikke gået op for Karoline, når hun lader sig tilknytte som amme i pseudo-adoptionsbureauet. Dagmar tager gebyret fra mødrene i lommen og myrder derefter koldblodigt spædbørnene, hvorefter hun hælder dem i kloakken eller brænder dem i pejsen.

’Pigen med Nålen’ er ikke egentligt eksplicit, men rummer stadig så meget smerte, snavs, ydmygelse og barnegråd, at filmen for nogle vil være svær at kapere. Filmen er også overvældende smuk. Den er filmet i sort/hvid, som har den stilet efter at ligne en øjeblikkelig klassiker i Carl Th. Dreyer-ligaen, og der er ikke en lyssætning eller en billedkomposition, som der ikke er blevet kælet for. Dramaet bevæger sig fra at være grum historisk socialrealisme til fuldtonet horror. Faktisk er filmen bedst, når den er mest afdæmpet. Når der går horrorfilm i den med infernalsk strygermusik og David Lynch-inspiration, bliver uhyrlighederne nemmere for seeren at holde ud i strakt arm. 

Store og komplekse skuespillerpræstationer

Skuespillet er fantastisk. Trine Dyrholm formår omtrent at skabe komplekst monster, der har beholdt et enkelt af børnene, nemlig Erena (Ava Knox Martin), og hun ender med at gå sin dom i møde foran den fordømmende folkemængde uden at trække eksempelvis Karoline eller andre med sig i faldet. I den sidste konfrontation med retten forsvarer hun sine ugerninger som en slags barmhjertighed eller tidlig aktiv dødshjælp. Hun bruger også æter for at kunne holde livet som slikmutter og barnemorder ud, undervejs formår hun også nærmest at forvandle Karoline til junkie.

Vic Carmen Sonne har spillet voldsomme og krævende roller før, eksempelvis i ’Holiday’, der blandt andet rummer en pinagtigt lang voldtægtsscene. Hun er også i ’Pigen med Nålen’ velspillende og hudløs som Karoline, der veksler mellem naivitet, hjerteskærende håb, hjerteløshed, dumhed, forførerisk skønhed og moderlig omsorg. Hendes mørke øjne sidder på ens egen nethinde, når filmen er slut. Også helt gennemgående er filmen flot castet, her er utrolig mange ansigter, man uvilkårligt køber som værende fra filmens snavsede fortid.

Filmen er overbærende ved seeren i kraft af, at den giver os en lille happy end. Den slutning føles en smule ude af trit med alt, hvad man har set hidtil, ikke desto mindre tager man imod den med kyshånd. Dansk film er sjældent set grummere end Magnus von Horns ’Pigen med Nålen’.

'Pigen med Nålen' går i en lang række danske biografer og havde premiere 23. januar