Skip to main content

Foto fra The Tender Revolution

CPH:DOX bringer et opråb om forandringer for denne verdens omsorgsmedarbejdere

 
 
 
 
 

FILM: Dokumentarfilmen ’The Tender Revolution’ opstiller en række miniportrætter af hårdtarbejdende mennesker i nutidens Tyskland. Ingen af dem møder meget anerkendelse for deres slid med syge og trængende mennesker.  Filmen rummer masser af empati og forandringstørst, men fokus bliver flere steder lidt uskarpt.

Vores samfund påskønner ikke tilstrækkeligt værdien af omsorg. Den danske debattør og feminist Emma Holten har tidligere skrevet en meget omtalt debatbog om værdien af omsorg kaldet ’Underskud’. Den CPH:DOX-aktuelle tyske dokumentarfilm ’The Tender Revolution’ kan ses som en række supplerende case-studier til opråbet fra denne danske kulturkritiker.  

Vi møder i filmen en række mennesker, der må navigere i en verden, hvor omsorg ikke bliver tilgodeset i forhold til gængs produktion, som økonomiens sprog kan rumme.

Den gråhårede Arnold fra Hamborg passer sin søn døgnet rundt. Nico sidder i kørestol og har intet sprog. Der er ingen institutioner, der kan tage sig af en case som denne dreng, hævder filmen.

Vi følger Arnolds hverdag, når han mader, plejer og passer sit barn. Man ser ham overlevere drengen til noget undervisning af en slags, men så venter tøjvask, indkøb og anden vedligeholdelse derhjemme. Den form for hverdagstrummerum lyder nok bekendt for en del småbørnsforældre. Men for den aldrende Arnold er opgaven livslang.

Vi møder også Bozena, en polsk sundhedsassistent. Hun passer sine borgere bogstaveligt talt døgnet rundt, men bliver slet ikke lønnet derefter. Der er også peruvianske Amanda, som er bosat i Tyskland. Hun oplever, hvordan manglen på omsorg også har en slags parallel i den eskalerende klimakrise: Heller ikke Moder Jord møder tilstrækkelig omsorg, når produktion og kapitalisme er øverste prioritet. Hun har oplevet magthaverne være ligeglade med miljøet og naturen i sit hjemland, og hun oplever det også i sit nye hjem Tyskland, hvor hele huse er blevet skyllet væk under oversvømmelser.

”Den økologiske krise er den allerstørste trussel mod vores sundhed,” siger Amanda på et tidspunkt. Omsorg er mange ting, som referatet her antyder, men der er også hele tiden en fare for, at fokus bliver uskarpt. Begrebet kommer til at dække over ret så forskellige emner.

Personlig vinkel hos instruktøren

Filmen er indrammet af en tragedie i instruktør Annelie Boros’ eget liv. Hendes bofælle og veninde tager sit liv under filmens tilblivelse. Hun var bipolar, men virker ikke suicidal eller depressiv på de billeder og optagelser, vi ser af hende. Kunne mere omsorg have gjort en forskel for denne kvinde?

Selvmordet bærer dermed også ved til filmens opråb: Det er nødvendigt at skatte omsorg højere, end vi gør i den nuværende indretning af samfundet. Filmen er som debatindlæg yderst relevant som påmindelse om alt, der har svært ved at blive gjort op i kroner og ører.

Selvom man som dansk seer ikke er bekendt med tyske forhold på eksempelvis handicap- og pasningsområdet, bærer filmen på en sandhed, som vel gælder i størstedelen af det kapitalistiske samfund. En af filmens personer siger, at det er sjældent, man praler med, at man får sin løn for at tørre andre menneskers bagdel. Hvis titlens ’ømme revolution’ skal lykkes, bliver vi nødt i stigende grad at anerkende nødvendigheden og vigtigheden i omsorgsarbejde.

Dokumentarfilmen deler sit fokus meget ligeligt mellem en række forskellige cases. Den har meget på hjerte, og mange skæbner og perspektiver, den gerne vil nå omkring. ’The Tender Revolution’ er ikke på det filmiske plan synderligt mindeværdig, og det er ikke fordi, den vil skille sig ud fra feltet i kraft af underholdningsværdi. Til gengæld bugner den med indignation, empati og forandringstørst, så man alligevel bliver engageret i dens revolutionære budskab.

Dokumentarfestivalen CPH:DOX finder sted fra 19. til 30. marts.

 

Visninger af ’The Tender Revolution’

  • 19. marts, kl. 13.30 – Bjerringbro Biograf, Bjerringbro
  • 20. marts, kl. 09.30 – Grand Teatret, København
  • 20. marts, kl. 19.30 – Emmauskirken, København
  • 23. marts, kl. 16.30 – Empire Bio, København
  • 24. marts, kl. 13.30 – Kinorama, Sønderborg
  • 25. marts, kl. 10.00 – Nordisk Film Biografer, Randers
  • 25. marts, kl. 13.00 – Vue, Bruuns Galleri, Aarhus
  • 26. marts, kl. 18.30 – Charlottenborg Social Cinema, København