Ny Eske Willerslev-dokumentar leverer et opløftende blik på videnskaben og den menneskelige eksistens

Den 100 minutter lange dokumentarfilm ´Human Race´, der vises på filmfestivalen CPH:DOX i marts, åbner og lukker med Eske Willerslev i løb.

Konkurrenterne ånder den travle professor i nakken, mens den beat-orienterede titelmusik og det håndholdte kamera sætter stemningen. Willerslev vil være først. Han vil afdække de store spørgsmål om mennesket og tidens store folkevandringer. Han vil finde de steder, hvor vores forfædre har boet og fået børn, og således forklare, hvorfor nogle genetiske dispositioner for sygdomme og personlighedstræk har større udbredelse i bestemte egne af verden frem for andre.

På Eske Willerslevs forskningscenter har de mottoet: Vi går aldrig på kompromis.

Det tror vi på.

I ´Human Race´ følger vi Willerslev fra begyndelsen af, hvad der må være hans karrieres hvide hval: at skabe en bank med genomer fra 5.000 mennesker, der har levet over en periode på 10.000 år.

Det kræver ældgamle knogler og allerhelst tænder fra hele verden, som rummer DNA-materiale. Det er et enormt arbejde i sig selv at skaffe, og Eske Willerslev kastes derfor ud i diplomatiske rejser for at etablere samarbejder med museer og verdens fremmeste forskere.

Det helt store mål med projektet er at afdække, hvordan forekomsten af fysiske sygdomme som sklerose og diabetes og psykiske lidelser som skizofreni, ADHD og depression hænger sammen med de gener, vi har arvet fra vores forfædre gennem tusinder af år og på tværs af kontinenter.

Vores fælles historie

Dokumentarfilmen formidler på elegant vis, at forskningens fokus er den fællesmenneskelige historie, ikke etniciteter. En realisering, som bliver for meget for en norsk samarbejdspartner, der har svært ved at acceptere et fund, de gør i fællesskab – at vikinger var af blandet herkomst fra Syd- til Nordeuropa, nogle med mørke øjne, brun hud og sort hår – og at norske vikinger drog meget mindre på togt sammenlignet med svenske og danske vikinger. Det københavnske forskerteam bryder samarbejdet med nordmanden, efter at han har medvirket i et interview med en højreekstrem YouTube-kanal.

Eske Willerslevs ældste søn, der er halv koreaner, udtrykker på et tidspunkt et ønske om at få kortlagt, hvilke folkeslag han har gener fra, og undrer sig over, hvorfor hans DNA-forskende far aldrig har kortlagt sit genetiske ophav og ikke har et ønske om det.

”Jeg er modstander af at gøre vores genetiske ophav til vores identitet. Vi kan selv vælge, hvem vi vil være,” svarer han.

Instruktøren bag ´Human Race´, Simon Lec, har fulgt Eske Willerslev og kortlægningsprojektet over en periode på fem år, hvilket giver os nogle unikke indblik i videnskabens verden – fra forskningsbureaukratiets benspænd til de store, forløsende magiske øjeblikke, når opdagelserne pludselig træder ud af data. Men vi kommer også ind bag den sympatiske forsker og ser hans personlige kampe og udfordringer.

´Human Race´ bliver dermed også et sympatisk portræt af mennesket Eske Willerslev. På trods af sine altopslugende videnskabelige ambitioner fremstår han fejlbarlig og jordnær. Han har klaret sig mildest talt dårligt i skolen, siger han, og moren fortæller grinende, at sønnerne (Eske og tvillingebroren Rane Willerslev) ikke rigtig var gode til noget – men at de legede hele tiden. Det tror man på.

Selvom der ikke er så meget nyt i dokumentaren, hvis man har fulgt Eske Willerslevs forskning, liv og virke gennem andre formidlingskanaler, formår den alligevel at trække publikum ind i Willerslevs visionære forskning og arbejdsliv på en måde, vi ikke har set tidligere. Den illustrerer på fornem vis, at videnskabens inderste væsen handler om menneskets grundlæggende ønske om at forstå egen eksistens.

Instruktøren har klogt nok set, at Eske Willerslev kropsliggør dette med sin elskværdige og fejlbarlige facon. Han er ikke en algoritme, der gør tingene efter bogen. Og måske er det lige præcis derfor, at han er i den absolutte internationale topliga af forskere.