Skip to main content

Foto fra Human Race.

Ny Eske Willerslev-dokumentar leverer et opløftende blik på videnskaben og den menneskelige eksistens

 
 
 
 
 

FILM: Dokumentarfilmen ´Human Race´ er et opløftende og sympatisk portræt af en topforskers jagt på svar, på konkurrence i videnskaben og på livets vilkårlighed.

Den 100 minutter lange dokumentarfilm ´Human Race´, der vises på filmfestivalen CPH:DOX i marts, åbner og lukker med Eske Willerslev i løb.

Konkurrenterne ånder den travle professor i nakken, mens den beat-orienterede titelmusik og det håndholdte kamera sætter stemningen. Willerslev vil være først. Han vil afdække de store spørgsmål om mennesket og tidens store folkevandringer. Han vil finde de steder, hvor vores forfædre har boet og fået børn, og således forklare, hvorfor nogle genetiske dispositioner for sygdomme og personlighedstræk har større udbredelse i bestemte egne af verden frem for andre.

På Eske Willerslevs forskningscenter har de mottoet: Vi går aldrig på kompromis.

Det tror vi på.

I ´Human Race´ følger vi Willerslev fra begyndelsen af, hvad der må være hans karrieres hvide hval: at skabe en bank med genomer fra 5.000 mennesker, der har levet over en periode på 10.000 år.

Det kræver ældgamle knogler og allerhelst tænder fra hele verden, som rummer DNA-materiale. Det er et enormt arbejde i sig selv at skaffe, og Eske Willerslev kastes derfor ud i diplomatiske rejser for at etablere samarbejder med museer og verdens fremmeste forskere.

Det helt store mål med projektet er at afdække, hvordan forekomsten af fysiske sygdomme som sklerose og diabetes og psykiske lidelser som skizofreni, ADHD og depression hænger sammen med de gener, vi har arvet fra vores forfædre gennem tusinder af år og på tværs af kontinenter.

Vores fælles historie

Dokumentarfilmen formidler på elegant vis, at forskningens fokus er den fællesmenneskelige historie, ikke etniciteter. En realisering, som bliver for meget for en norsk samarbejdspartner, der har svært ved at acceptere et fund, de gør i fællesskab – at vikinger var af blandet herkomst fra Syd- til Nordeuropa, nogle med mørke øjne, brun hud og sort hår – og at norske vikinger drog meget mindre på togt sammenlignet med svenske og danske vikinger. Det københavnske forskerteam bryder samarbejdet med nordmanden, efter at han har medvirket i et interview med en højreekstrem YouTube-kanal.

Eske Willerslevs ældste søn, der er halv koreaner, udtrykker på et tidspunkt et ønske om at få kortlagt, hvilke folkeslag han har gener fra, og undrer sig over, hvorfor hans DNA-forskende far aldrig har kortlagt sit genetiske ophav og ikke har et ønske om det.

”Jeg er modstander af at gøre vores genetiske ophav til vores identitet. Vi kan selv vælge, hvem vi vil være,” svarer han.

Instruktøren bag ´Human Race´, Simon Lec, har fulgt Eske Willerslev og kortlægningsprojektet over en periode på fem år, hvilket giver os nogle unikke indblik i videnskabens verden – fra forskningsbureaukratiets benspænd til de store, forløsende magiske øjeblikke, når opdagelserne pludselig træder ud af data. Men vi kommer også ind bag den sympatiske forsker og ser hans personlige kampe og udfordringer.

´Human Race´ bliver dermed også et sympatisk portræt af mennesket Eske Willerslev. På trods af sine altopslugende videnskabelige ambitioner fremstår han fejlbarlig og jordnær. Han har klaret sig mildest talt dårligt i skolen, siger han, og moren fortæller grinende, at sønnerne (Eske og tvillingebroren Rane Willerslev) ikke rigtig var gode til noget – men at de legede hele tiden. Det tror man på.

Selvom der ikke er så meget nyt i dokumentaren, hvis man har fulgt Eske Willerslevs forskning, liv og virke gennem andre formidlingskanaler, formår den alligevel at trække publikum ind i Willerslevs visionære forskning og arbejdsliv på en måde, vi ikke har set tidligere. Den illustrerer på fornem vis, at videnskabens inderste væsen handler om menneskets grundlæggende ønske om at forstå egen eksistens.

Instruktøren har klogt nok set, at Eske Willerslev kropsliggør dette med sin elskværdige og fejlbarlige facon. Han er ikke en algoritme, der gør tingene efter bogen. Og måske er det lige præcis derfor, at han er i den absolutte internationale topliga af forskere.

 

København

21. marts 2025
19:00 - 21:15
Empire Bio
Live Event: DNA og D-A-D: En aften i selskab med Eske Willerslev og Jesper Binzer

23. marts 2025
16:30 - 18:35
Grand Teatret
Talk: Samtale med Eske Willerslev og instruktør Simon Lec

25. marts 2025
20:00 - 22:20
Nationalmuseet
Talk: Eske Willerslev og forsker Thomas Werge i samtale: Genetik vs. psykiatri

26. marts 2025
15:00 - 16:40
Bremen Teater

29. marts 2025
19:30 - 21:10
Big Bio Nordhavn

DOX:DANMARK visninger

19. marts 2025
19:00 - 20:40
Gjern Bibliotek, Gjern
Filmen indledes med præsentation af Gjern Naturs forårsaktiviteter

20. marts 2025
19:00 - 20:40
Gjethuset, Frederiksværk

21. marts 2025
19:00 - 20:40
Kulturhus Risbjerggaard, Hvidovre
Oplæg med Tharsika Vimala før filmen 

22. marts 2025
12:00 - 13:40
Filmteatret Hobro, Hobro

16:00 - 17:40
MovieHouse, Slagelse

16:00 - 17:40
Mørkøv Kino, Mørkøv

18:00 - 19:40
Fængslet, Horsens
Oplæg med Tharsika Vimala før filmen

23. marts 2025
14:00 - 15:40
Forening Kult, Thisted

14:00 - 15:40
Stubbekøbing Rådhus, Stubbekøbing

14:00 - 15:40
Sønderborg Slot, Sønderborg

24. marts 2025
18:45 - 20:25
Biffen Nordkraft, Aalborg
Oplæg med forsker Tharsika Vimala fra Eske Willerslevs forskerhold inden filmen

25. marts 2025
18:00 - 19:40
Kinokultur, Ringsted

19:30 - 21:10
Cinema4, Skive
Introduktion af Tharsika Vimala

19:30 - 21:10
Mødestedet Snurretoppen, Faaborg

26. marts 2025
19:00 - 20:40
Underværket, Randers

19:00 - 20:40
Pixart, Nykøbing Falster

19:00 - 20:40
Annisse Forsamlingshus, Annisse

27. marts 2025
19:00 - 20:40
Køgebibliotekerne, Køge

19:00 - 20:40
Nakskov Bibliotek, Nakskov

20:00 - 21:40
Domus Felix, Lejre

28. marts 2025
18:00 - 19:40
Bibliografen, Bagsværd
Samtale med instruktør Simon Lec efter filmen 

29. marts 2025
15:00 - 16:40
Louisiana, Humlebæk
Samtale med instruktør Simon Lec før filmen

16:30 - 18:10
Helios Biograf og Kulturhus, Faaborg

19:30 - 21:10
Ringe Bio, Ringe

1. april 2025
20:00 - 21:40
Kinorevuen, Skørping