Et langt liv i medicinens tjeneste – og en bog, der kræver tålmodighed

BØGER: Erindringerne fra 86-årige Martin Silberschmidt, der er speciallæge i samfundsmedicin, intern medicin og medicinske lungesygdomme, er både overfyldte med detaljer og fyldt med indsigt. Bogen kræver tålmodighed, men for læger og sundhedspolitisk interesserede er den værdifuld dokumentation.

Hvordan ser et lægeliv egentlig ud, når det foldes ud i fuld længde – ikke kun gennem forskningsartikler og CV’er, men som en sammenhængende fortælling om rejser, beslutninger, tilfældigheder og faglig nysgerrighed?

Det spørgsmål besvarer den nyudkomne bog ´Silberschmidts Fortællinger´. Her fortæller Martin Silberschmidt, født i 1938 i Basel, om et liv, der har bragt ham fra det bjergrige Schweiz til en mere end 50 år lang karriere i Danmark – og videre ud i verden med Røde Kors, WHO og FN.

Silberschmidt er en af foregangsmændene inden for folkesundhed i Danmark. Han har sat spor i arbejdsmiljø, lungemedicin og folkesundhedspolitik – felter, hvor han med utrættelig energi har kæmpet for, at medicin ikke blot handler om behandling, men også om forebyggelse og samfund.

Bogen er blevet til gennem en tre år lang proces, hvor Silberschmidt har fortalt sin historie ind i en mikrofon. De mange timers optagelser er efterfølgende blevet transskriberet og bearbejdet af journalist og forfatter Thomas Kvist Christiansen til et manuskript. Resultatet er et stort værk, der er støttet af Velux Fonden, Poul M. Assens Fond og 3F.

Og hvordan er den så? Det første indtryk er, at her ikke blot er en biografi, men snarere en form for lægevidenskabelig samtidshistorie. Silberschmidt husker detaljer som få. Han har skrevet dagbøger, taget billeder og, som han selv beskriver det, har han en næsten fotografisk hukommelse. Det betyder, at læseren ikke blot får de store nedslag – men også de små øjeblikke: Hvordan et bryllupsmåltid blev sat sammen i Los Angeles, hvordan solen faldt ind gennem flyvinduet på vej til Grønland, eller hvordan en patient i Nepal fik øjenlåget lukket med kirurgisk snilde.

Bogen er hverken prioriteret eller stilistisk velskrevet. Den bærer tydeligt præg af, at en mand har talt i en mikrofon gennem flere år. Bogen kan derfor føles for grundig og omstændig. Side efter side bugner af beskrivelser, private fotos, rejseindtryk og møder. Men det er måske også en styrke: Den viser, hvordan et lægeliv faktisk leves – i krydsfeltet mellem hospitaler, politik, kultur og privatliv.

"Det første, jeg skulle finde ud af, var, om jeg ville gifte mig med hende, hvis hun ville," skriver han om mødet med Margrethe i Congo i 1960’erne. En enkelt sætning, der indrammer, hvordan personlige valg blev afgørende for faglige retninger. Det er citater som dette, der gør ´Silberschmidts Fortællinger´ til mere end blot en lægebog – det er en fortælling fra et menneske, som hele tiden bevæger sig mellem det private og det professionelle.

Transplantationernes tidsalder

Da Martin Silberschmidt i midten af 1960’erne satte kursen mod USA, var transplantationer stadig i sin barndom. På University of Southern California og General County Hospital i Los Angeles blev han kastet direkte ind i et af medicinens mest spændende – og risikable – eksperimenter.

Her var han med, når forskere forsøgte at forstå kroppens reaktioner på chok, når kredsløbet svigtede, og når man lagde nye organer ind i syge kroppe. I bogen beskriver han, hvordan laboratoriet var fyldt med avanceret udstyr og håbefulde unge læger, men også præget af en rå realisme. Han skriver, at man vidste, at langt de fleste patienter ville dø, men samtidig havde en fornemmelse af at være med til at åbne døren til en ny æra.

Silberschmidt oplevede forskellen på europæisk og amerikansk akademisk kultur på tæt hold. I Schweiz havde hierarkiet været ubønhørligt. Yngre læger skulle tie og lære, ikke stille spørgsmål. I Los Angeles blev han pludselig regnet som en ligestillet, selvom han hverken havde sproget eller erfaringen på plads. "Jeg følte mig fri til at spørge – og det blev taget alvorligt," fortæller han. Læseren forstår, hvordan medicinsk kultur formes af noget så banalt som omgangsformer og tillid.

I bogen bruges megen plads på de tekniske detaljer: forsøgene med transplantationer, patientforløb, diskussioner mellem læger. For læsere uden medicinsk baggrund kan det være tungt. For sundhedspolitisk interesserede er det derimod fascinerende, fordi det viser, hvor hurtigt udviklingen gik. Fra eksperimenter i laboratoriet til de første rutinerede operationer gik der blot få år.

Midt i det hele besluttede Martin og Margrethe at gifte sig. Brylluppet blev planlagt i sidste øjeblik i Los Angeles. En præst, et lille kapel, et par venner som vidner – og så var ægteskabet indgået. Bogen beskriver både det store og det små i samme åndedrag. For læseren giver det en fornemmelse af at være til stede: på operationsstuen den ene dag, i et amerikansk kapel den næste.

Stilistisk kan man diskutere, om bogen er for grundig. Nogle steder dvæler den længe ved små detaljer – hvilke retter der blev serveret, hvilke gader de kørte ad i Los Angeles. Men det er netop i detaljen, man fornemmer tidens ånd: den amerikanske drøm med dollargrin og bungalows, kontrasten til det schweiziske hierarki, følelsen af at være del af noget, der kunne ændre medicinen for altid.

Som læser får man også et billede af et menneske, der konstant balancerede mellem ambitioner og tvivl. Skulle han satse på en glorværdig kirurgisk karriere? Eller finde en vej, hvor medicin og samfund kunne forenes? Bogen giver ikke altid klare svar – men den viser, hvordan disse spørgsmål har fulgt ham hele livet.

Fra operationsstue til folkesundhed

Da Martin Silberschmidt i begyndelsen af 1970’erne kom til Danmark, var det med en ballast fra USA, Schweiz og Afrika, som få andre læger kunne matche. Han blev først knyttet til Århus Kommunehospital, hvor transplantationer stadig var et pionerfelt. Men gradvist drejede hans interesse mod en anden gren af medicinen: Den, der handlede om sammenhængen mellem arbejdsliv, samfund og sygdom.

Her trådte han ind på en scene, hvor der endnu ikke var mange læger, men hvor behovet var enormt. Asbest var et af de store spørgsmål i 1970’ernes Danmark. Fabriksarbejdere, skibsbyggere og håndværkere blev syge, men beviserne var uklare, og ansvaret diffust. Sammen med kolleger kastede Silberschmidt sig over de første store studier, som kunne dokumentere, at asbest ikke bare var et industrielt vidundermateriale – men også en dræber.

"Jeg anmeldte 95 tilfælde af asbestskader. Det blev betragtet som en provokation," fortæller han i bogen. Citatet viser, hvor risikabelt det kunne være at stille sig mellem fagforeninger, arbejdsgivere og myndigheder. Alligevel fortsatte han. For ham var medicin ikke kun individuel behandling, men også et spørgsmål om struktur, miljø og forebyggelse.

I bogen er denne periode beskrevet med samme detaljerigdom som de tidlige år. Man hører om patienterne, konferencerne og de faglige kampe. For nogle læsere kan det føles næsten for meget – men for andre er det guld. Det er sjældent, at en læge giver så præcise beskrivelser af, hvordan arbejdsmiljømedicin blev opbygget i Danmark.

Det er også her, bogen viser sin største styrke som samtidshistorie. Hvor mange husker i dag, at Arbejdsmiljøloven i 1977 var en nyskabelse? Eller at de første arbejdsmiljøklinikker i Danmark blev opbygget tværfagligt, med psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere side om side med læger? Silberschmidt dokumenterer det indefra, og det giver bogen en værdi langt ud over det personlige.

Men bogen er ikke kun fag. Den er også ærlig om de personlige konsekvenser. Ægteskabet med Margrethe blev præget af afstand, udstationeringer og senere brud. For Silberschmidt var det en krise. Netop blandingen af det private og det professionelle er karakteristisk for værket: Han skjuler intet, heller ikke når det gør ondt.

For læsere af en lægefaglig biografi kan det virke uvant, næsten grænseoverskridende. Er det nødvendigt at vide så meget om privatlivet? Måske ikke. Men det er en del af bogens styrke – og dens svaghed. Den vil det hele. Den vil både være medicinhistorie, personlig erindringsbog og kulturhistorie.

Når man læser kapitlerne om arbejdsmiljø og folkesundhed, står det klart, at Silberschmidt var en af de tidlige stemmer, der så, at medicin ikke kunne forstås isoleret. WHO’s Alma Ata-deklaration i 1978, Brundtland-rapporten i 1987 – alt dette blev pejlemærker for ham. Han skriver ikke kun som vidne, men som aktør, der selv var med til at bringe de tanker ind i en dansk sammenhæng.

Det er her, bogen for alvor bliver vigtig for sundhedspolitisk interesserede. Den er som tidligere nævnt ikke elegant redigeret, men den giver en førstehåndsberetning om, hvordan folkesundhed som begreb blev formet i Danmark, og hvordan det var at stå midt i det.

En læges fortælling som samtidens spejl

At ´Silberschmidts Fortællinger´ er uden den redigering, der normalt strammer en biografi til, vil for nogle læsere føles som for meget: for mange rejsebeskrivelser, for mange detaljer om familieliv og hverdagsbeslutninger. Man kan blive i tvivl om, hvorvidt alt dette er nødvendigt.

Men når man læser den som det, den er – en erindringsbog skrevet af en læge, der har ført dagbog hele livet, taget billeder, og som har en nærmest fotografisk hukommelse – så giver det mening. Det er dokumentation. Et tidsbillede. En førstehåndsberetning, som ingen anden kunne have skrevet.

Det er sjældent, at en læge beskriver sin egen rolle i medicinhistorien så udførligt. Silberschmidt gør det ikke for at hævde sig selv, men for at vise sammenhængene. Hvorfor kom folkesundhed på dagsordenen i Danmark? Hvad skete der, da asbest blev et politisk stridspunkt? Hvordan arbejdede man på verdens største hospital i Los Angeles i 1960’erne? Hvad betød WHO’s Alma Ata-erklæring i praksis? Alt dette får læseren belyst indefra.

Stilistisk er bogen ujævn og bærer stadig præg af at være et transskriberet livsforløb. Det betyder, at den har en mundtlighed og umiddelbarhed, men også en vis redundans. Som læser ville jeg have foretrukket, at nogen havde prioriteret i oplysningerne  og med poetisk pen og i stor respekt havde skrevet hans historie. 

Thomas Kvist Christiansen: ´Silberschmidts Fortællinger´, 200 kr. incl. moms + 60 kr. i forsendelse, bogen kan købes her