Historikers nye bog om gifte, eliksirer, pulvere og krigsgasser er fuld af spændende røverhistorier

 
 
 
 
 

BØGER: Den netop udkomne bog fra FADL’s forlag, ´Gift - fra dødelig dosis til mirakelmiddel´, er et godt eksempel på, at medicinsk historie kan være lødig og underholdende på én og samme gang.

Mange former for gift er tveæggede sværd, som afhængigt af anvendelse både kan slå ihjel og redde liv, fastslår den 53-årige fagjournalist og cand.mag. i historie og dansk, Jakob Eberhardt, i sin nye bog ´Gift - fra dødelig dosis til mirakelmiddel´, som handler om, hvordan gift og giftige stoffer på forskellig vis og på godt og ondt har præget samfundet og menneskers tilværelse op gennem historien.

I ´Gift - fra dødelig dosis til mirakelmiddel´ fortæller Jakob Eberhardt, der blandt andet også er forfatter til bøgerne ´Verdenshistoriens største epidemier´ fra 2020 og ´Den blodrøde flod´ fra 2014 (handler om den finske borgerkrig 1918), i historiske punktnedslag om giftens verden.

Fortællinger, hvori han blandt andet dykker ned i dødelige svampe, arsenikmord, sprøjtemidler, biologiske våben, slangebid, bitre mandler og mediciner, men som starter med en endnu uopklaret masseforgiftnings-episode i den sydfranske landsby Pont-Saint-Esprit, hvor flere hundrede borgere natten mellem den 24. og 25. august 1951 fik nærmest overnaturlige kræfter og i øvrigt blev overvældet af hallucinationer, selvmordstrang, voldelige impulser og dødelige sygdomme i organerne.   

Flere end 300 af byens borgere i alle aldre blev akut syge, og de fleste heraf enten døde i løbet af få dage på landsbyens gamle hospital ”Hôtel-Dieu”, eller de forblev fysisk eller mentalt syge efter at have løsrevet sig fra deres fikseringer til hospitalssengene, flået deres spændetrøjer i stykker og stumper og forsøgt at kaste sig ud af hospitalets vinduer samt flygte fra hospitalet.

En i sandhed dramatisk og mærkelig og fascinerende historie, der da også har ført til masser af teorier om alt muligt fra bevidste fra LSD-forgiftninger udført af amerikanske CIA til mindre vidtløftige mistanker om for eksempel forgiftning fra kemikalier brugt til at blege den lokale bagers mel eller måske en svampeforurening af melet med meldrøjer. 

Jakob Eberhardt fortæller, at han stødte på Pont-Saint-Esprit’s gifttragedie under sin research og blev grebet:

”Det er fuldstændig mystisk, hvad der var på spil, og den dag i dag ved man det stadigvæk ikke, selvom noget tyder på, at der kunne være tale om meldrøjeforgiftning. Jeg fandt det interessant at beskæftige mig med den frygt, der opstod, myterne, hvad toksikologerne gjorde, og hvordan mennesket og samfund reagerede,” forklarer forfatteren i forbindelse med lanceringen af bogen.

At den tragiske forgiftning, der spredte akut, uforklaret død og vanvid – og i øvrigt ikke kun ramte blandt Pont-Saint-Esprits borgere, men også deres arme hunde, katte og andre dyr – har fascineret forfatteren, er forståeligt.

Men at han ikke selv er draget til den franske by, men i stedet alene benytter sig af andre forfattere og journalisters arbejde er mindre forståeligt i lyset af, at han tildeler den endnu uopklarede masseforgiftning så megen vægt, at han bruger den frygtelige hændelse som rammefortælling for hele sit værk. Lidt mindre von hørensagen og lidt mere selvstændig research blandt de fortsat levende øjenvidner og efterkommere i byen ville have pyntet.

Til gengæld træder Jakob Eberhardts dygtige kompetencer som historisk, medicinsk fortæller fint frem i hans meget selvstændige og gode kapitel om for eksempel historiens mest kendte og måske største medicinske tragedie, skandalen omkring medikamentet Thalidomid fra 1958 til 1962, hvor tusinder af børn især i Europa enten dør i morens mave eller fødes med alvorlige misdannelser og skader. Et sted mellem 10.000 og 35.000 børn fik fosterskader eller døde før fødslen efter, at deres mor typisk på grund af kvalme, søvnløshed eller uro havde indtaget Thalidomidpræpærater, der var blevet anprist som værende helt ufarlige af den tyske producent Chemie Grünenthal.  

Thalidomid- skandalen er en voldsom og velfortalt beretning om en dengang ansvarsfralæggende virksomhedsledelse, men også om en tid, der blev starten på de skærpede krav til lægemiddelfabrikation, som vi kender i dag.

Og tilsvarende spændende og oprørende er også Eberhardts fortællinger om udviklingen af krigsgasser til 1. Verdenskrigs slagmarker, 2. Verdenskrigs gaskamre og hjernen bag, den tyske Nobelprismodtager, den iskolde Fritz Haber, samt senere dennes kollega, William Steinkopf, er interessant, men også uhyrlig læsning. De to mænd var sammen med en lille håndfuld andre tyske forskere konger indenfor udviklingen af blandt andet sennepsgas, klorgas, giftgassen Zyklon B og andre nerve- og kvælegasser.  

´Gift – fra dødelig dosis til mirakelmiddel´ er dog ikke kun befolket af arsenikmordere og andre drabsmænd. Også den amerikanske kvindelige farmakolog Frances Kelsey, ansat i den amerikanske fødevare- og lægemiddelforvaltning FDA, hører vi om. Kelsey, der, hvis hun havde været en mand, formentligt ville have været udråbt som fader til den moderne lægemiddelkontrol, forhindrede ikke kun, at Thalidomid blev godkendt i USA. Hun tog også skridt til en yderligere agtpågivenhed overfor ukontrollerede lægemidler.

Blandt de kvindelige heltinder, hvis virker og relevans for forståelsen af mange giftige stoffers gode og dårlige sider, og som Jakob Eberhardt diskuterer, er også forsker og forfatter Rachel Carson. Hun fik i begyndelsen af 1960’erne med sin bog ´Silent Spring´ om uhæmmet brug af sprøjtemidler så stor politisk gennemslagskraft, at pesticidet DDT i sidste ende blev forbudt. Selv om det hvert år reddede tusinder af mennesker for mygs malariainficerede bid. 

At det er giftstoffers dobbelthed, som fascinerer Jakob Eberhardt, lægger han ikke skjul på, og det er da også giftstoffernes påvirkning af menneskers liv og samfund op igennem historien, der i høj grad er bogens motor, og som tydeligvis har bestemt, hvilke gifte han har valgt at beskæftige sig med eller se bort fra. Og i den forbindelse kan man undre sig lidt over, at han ikke har viet lidt mere opmærksomhed til svampe, som lige nu vækker interesse som ikke kun et giftigt rusmiddel, men også som medicin mod såvel psykisk som fysisk sygdom. 

Men i stedet kaster han så sit researchlys ud over andre ting i naturen, i de danske haver og i vores fødevarer, hvor han finder masser af meget giftige og potentielt dødbringende planter. For eksempel er så umiddelbart uskyldige fødevarer som bittermandler samt sten og kerner i æbler, abrikoser, fersken og kirsebær dødeligt giftige i kraft af, at de indeholder amygdalin, der frigiver hydrogencyanid, der igen kan omdannes til cyanid. Tre abrikoskerner, og man kan være stendød.

´Gift - fra dødelig dosis til mirakelmiddel´ er således ikke en historisk, kronologisk gennemgang af de vigtigste og mest giftige stoffer op gennem tiderne. Men den giver sine læsere et velskrevet, underholdende, seriøst og kalejdoskopisk indblik i en række meget personligt udvalgte stoffers historie og de samfundsmæssige og videnskabelige sammenhænge, som disse indgår i.

Og så er Jakob Eberhardt i øvrigt en mester i brug af lødige og informationsrige faktabokse, hvilket er en kunst i sig selv!

Jakob Eberhardt: ´Gift - fra dødelig dosis til mirakelmiddel´er udkommet på FADL’s forlag og koster 299,95 kroner

  • Oprettet den .