Super flot bog giver adgang til de helende haver på Bispebjerg Hospital

 
 
 
 
 

BØGER: En ny, smukt illustreret og velfortalt bog giver indblik i Bispebjerg Hospitals helende havers tidlige historie, de mange tanker bag arkitekt Martin Nyrop og havearkitekt Edvard Glæsels oprindelige haveanlæg samt i de nyligt afsluttede restaureringer af haverne, som både er blevet bevarede og forandrede.

Bispebjerg Hospitals helende haver blev oprindeligt etableret for over 100 år siden af havearkitekt Edward Glæsel, der forsøgte at understøtte hospitalets patientbehandlinger med fredfyldte, helende haveoaser. Og det er den tilgang, som de nye haver nu har fundet tilbage til efter en 35 millioner kroners revitalisering, så haverne igen er blevet en integreret del af helingsprocessen, når man er syg.

Det fremgår af arkitekt Jannie Rosenberg Bendsen og fotograf Anne Prytz Schaldemose nye indbydende bog "Helende haver på Bispebjerg Hospital", som beskriver, hvordan haveanlægget har udviklet sig, og hvor vanskeligt det kan være at fastholde de oprindelige tanker over tid, når individuelle holdninger, nye strømninger og økonomiske realiteter påvirker og bestemmer.

Haverne blev indviet i 1913 og er siden 2019 blevet restaureret af landskabsarkitekterne Charlotte Skibsted og arkitekt Erik Brandt Dam, som har samarbejdet om at bevare havernes særlige ånd samtidigt med, at de har givet haveanlægget nyt liv for patienter, pårørende, ansatte og københavnere generelt, der nu kan opleve og bruge de helende haverum et break i arbejdsdagen, en smuk spadseretur eller til eftertanke og svære samtaler. Eller som arkitekt Erik Brandt Dam udtrykker det i bogen:

”Haverne repræsenterer jo livet, vi alle bærer i os. Dets spæde begyndelse, livsbanens uforudsigelighed og den uundgåelige afsked, der næppe kan finde en smukkere ramme end en have, hvor man kan komme helt tæt på sig selv, inden man bliver ét med universet.” 

Bispebjerg Hospital er det eneste sted i Danmark, der stadig behandler patienter i fredede bygninger, og restaureringen af haverne har været led i en udvikling af hele hospitalets både fredede og ikke-fredede bygninger og udeområder, skriver arkitekt Jannie Rosenberg Bendsen, som udviser både meget fine fornemmelser og begejstring for Martin Nyrop og havearkitekt Edvard Glæsels intentioner med det gamle hospital og dets omgivelser: 

”Samlet set udgør bygninger og haver i en dansk kontekst et ualmindeligt helstøbt eksempel på et byggeri, der er båret af en programmæssig vision om helbredende arkitektur, som er gennemført fra den store planskala og helt ned til den mindste detalje, og haverne ved pavillonerne indskriver sig som en væsentlig og uundværlig del af dette,” skriver Rosenberg Bendsen, der påpeger, at nok var Martin Nyrop og Edvard Glæsel meget optagede af, at deres bygninger og haver medvirkede til at skabe sunde og helende rammer for patienterne, men reelt havde de ingen videnskabelige beviser for, at arkitektur eller landskabsarkitektur havde helende effekt.

Det har vi til gengæld i dag ifølge Rosenberg Bendsen, der betegner helende arkitektur som et felt i udvikling:

”I dag er der bred enighed om, at de fysiske rammer har betydning for patienters heling, hvor det især er faktorer som lys, udsigt, støjreduktion, farvesætning og kunst, der skal tages med i betragtning, når man designer nye rammer til sundheds sektoren. Derudover er der bred enighed om, at naturen både i form af udsigt og direkte fysisk adgang har betydning for heling, stressreducering og velvære. I flere undersøgelser fremhæves adgang til dagslys som vigtig for alle, der opholder sig på et hospital, hvad enten det er som patient eller medarbejder." 

Bispebjerg Hospital var arkitekt Martin Nyrops sidste store arbejde, og han videreførte den nationalromantiske stil, som han havde rendyrket i Københavns Rådhus. Sammen med haveanlægget er hospitalet et af de tidligste eksempler på helbredende arkitektur – og et af de største sammenhængende områder, der er blevet fredet i Danmark, fremgår det af ´Helende haver på Bispebjerg Hospital´, som dykker grundigt og berigende detaljeret ned i det gamle, stolte hospitals historie, hvor det i dag er 110 år siden, at den første patient blev modtaget, og hvor der lige siden har været uafbrudt aktivitet dag og nat uden pauser.

Jannie Rosenberg Bendsen, der tidligere har skrevet flere bøger om arkitektoniske emner, heriblandt Bakkehusene (2022), Tingbjerg – vision og virkelighed (2020) giver et meget fint indblik i hospitalets historie, de arkitektoniske overvejelser og ikke mindst de arkitektoniske greb i forbindelse med Edward Glæsels helende haver, der med årene og en lang række besparelser var kommet til at trænge til en hjælpende hånd, hvis de fortsat skulle kunne siges at understøtte hospitalets behandlinger. En håndstrækning som kom fra den A.P. Møllerske Støttefond, der sammen med hospitalet og regionen udskrev konkurrencen, der gav arkitekterne Erik Brandt Dam og Charlotte Skibsted mulighed for at reetablere haverne.

En halv million besøger haverne

Ifølge Rosenberg Bendsen besøger næsten en halv million mennesker årligt haverne. Langt hovedparten er patienter, der kommer til ambulante undersøgelser og behandlinger, men alle er velkomne, og den dygtige fotograf Anne Prytz Schaldemoses indbydende og billedskønne fotos giver da også i den grad lyst til den spadseretur i de blomstrende haver, som blandt andre hospitalets direktør Kristian Antonsen opfordrer til, at man begiver sig ud på, uanset om man har aktuel tilknytning eller gøremål på hospitalet.  

”Vi har alle brug for et kort pusterum i en hektisk hverdag. Haverne ligger her, de er en fryd for øjet og kan også blive en lise for sjælen, hvis vi tager os lidt tid til at bruge dem. Mange vil mene, at de ikke har tid til det. Mit håb er, at vi alle kan blive enige om, at den tid skal vi tage os. Måske en faglig snak under en gåtur, en kort pause eller bare fem minutter i komplet stilhed. Tag dig tid, og nyd de helende haver. Bogen kan meget passende læses på en af de mange bænke i haverne. God læselyst – og god fornøjelse i de helende haver på Bispebjerg Hospital,” lyder det fra Kristian Antonsen, der ifølge bogen inviterer på mange nye stier og bænke, nyplantede staudebede syren, røn, stedsegrønne træer, hvidtjørn, guldregn, lind og kirsebær, uægte akacie og magnolietræer i de genfødte hospitalshaver, hvor meget af den oprindelige beplantning var blevet udskiftet med anden flora eller græsarealer.

Jannie Rosenberg Bendsen og Anne Prytz Schaldemoses har begået en smuk og engageret hyldest til en unik kulturarv, og det er de to sluppet rigtig godt fra. Med Rosenberg Bendsen har dansk arkitektur en meget dygtig og detaljestærk kommunikator, som kan fortælle så selv den mindst lille arkitektoniske overvejelse bliver interessant også for ikke-fagpersoner, og Schaldemoses fotos er som altid en dragende æstetisk fornøjelse. Helende haver på Bispebjerg Hospital er således en super flot og indholdsrig coffee-table book, der kan både pynte og fascinere mange flere, end man måske lige skulle tro emnet taget i betragtning.

Jannie Rosenberg Bendsen og Anne Prytz Schaldemose:´Helende haver på Bispebjerg Hospital´ koster 349,95 kroner og er udkommet Strandberg Publishing