Kort, men seriøs ny fagbog: Eksperter søger mennesket bag misbruget

BØGER: Misbruget har som oftest sin egen logik, og faglig medmenneskelighed og relationskompetencer er derfor afgørende for mødet med mennesket bag rusen, fastslår en gruppe danske psykologer med mange års erfaringer med rusmiddelbehandling. 

Selv om mange mennesker bruger mange ressourcer på at slås med et problematisk forbrug af stoffer eller alkohol, har vi svært ved at finde ud af, hvordan vi bedst hjælper misbrugere. Uanset om vi møder afhængigheden blandt vores nærmeste, blandt bekendte og kolleger eller i kraft af vores job, fremgår det i den nye bog ´Misbrug i psykologisk perspektiv´, hvori psykologer fra det specialiserede danske behandlermiljø giver deres bud på, hvordan man bedst møder mennesker med rusmiddelproblemer:

”Umiddelbart er det enkle svar, at vi selvfølgelig skal møde dem med respekt, åbenhed og et ønske om at forstå og hjælpe dem bedst muligt, og at vi faktisk hjælper dem bedst ved at melde klart ud, at det er nødvendigt, at de lægger alkoholen eller stofferne på hylden eller kraftigt reducerer deres forbrug, hvis noget som helst skal kunne forandre sig til det bedre. Men virkeligheden er sjældent så enkel, og det er svaret på spørgsmålene derfor heller ikke, advarer psykologerne Eric Allouche, formand for Selskab for Misbrugspsykologi.

Helle Kjær, der i 15 år har været leder af Blå Kors Behandlingscenter samt er medstifter af Selskab for Misbrugspsykologi, og Birgitte Thylstrup, rusmiddelforsker og formand for Dansk Fagligt Netværk for Dobbeltdiagnose, har sammen redigeret bogen. Også de kender til at have svært ved at forstå den ambivalens, som ofte følger med misbruget:

Hvorfor stopper man ikke sit misbrug, når det har så store og ødelæggende konsekvenser – både for en selv og de nærmeste? spørger forfatterne, hvis bog fokuserer på både voksne og unge med misbrugsproblemer, psykiske vanskeligheder med at holde op og den svære situation for de pårørende. 

Forfatterne, der hver især har mere end 20 års erfaringer med rusmiddelbehandling, forsøger at give en psykologisk forståelse af afhængighed og gode råd til, hvordan et bredt udsnit af fagpersoner i sundhedsvæsnet, socialsektoren, i politiet, på skoler og uddannelsesinstitutioner bedst møder mennesket med afhængighedsproblemer på en konstruktiv og medmenneskelig måde.

”Mødet med problematisk brug og afhængighed af alkohol og stoffer gør noget ved os – det rammer os, provokerer os og skræmmer os. Vi reagerer derfor ofte ved enten at føle en stærk trang til at forstå og hjælpe eller ved at få lyst til at trække os, se den anden vej eller konfrontere og true med alvorlige konsekvenser, hvis det ikke stopper,” skriver forfatterne. Der karakteriserer vores typiske reaktioner som menneskelige og forståelige. Samtidigt med at de fastslår, at metoderne ikke nødvendigvis hjælper. Hverken den, der har problemet, eller omgivelserne, da misbrug skal ses som et samspil mellem personen selv og dennes baggrund, personlighed, opvækst, livssituation og sociale relationer.  

Hertil kommer, at afhængigheden har sin egen styrende logik, som blandt andet betyder, at den afhængige, der gerne vil stoppe sit misbrug på samme tid også har brug for at fortsætte, skriver Eric Allouche, der bidrager med et uhyre velfortalt kapitel om vigtigheden i at forstå baggrunden for, at et menneske har udviklet afhængighed og har svært ved at opgive den: 

”Denne forståelse vil føre til mindre fordømmelse, større rummelighed og lyst til at anerkende den person, der har modet til at påbegynde en rusmiddelbehandling. Mange professionelle ansat i kommunerne, sundhedsvæsenet, kriminalforsorgen, politiet m.v., har et inderligt ønske om at hjælpe og forstå de mennesker, som de møder i deres professionelle arbejde. Men samtidig kan det være vanskeligt at forstå og rumme den alkohol- eller stofafhængige person, fordi det er så svært at begribe, hvordan et menneske kan handle så selvdestruktivt og – på trods af igangsatte behandlingsforløb og utallige hospitalsindlæggelser – alligevel vender tilbage til den altødelæggende livsførelse,” skriver Allouche. 

”Som behandler eller anden fagperson kan det være meget tungt at følge en klient ud og ind af et misbrug, og man kan komme til at føle sig særdeles utilstrækkelig, også selvom man er en erfaren behandler. For mig som behandler har det været en stor hjælp at prøve at forstå afhængighedens logik. Det er nemmere at rumme mine klienters adfærd, når jeg husker mig selv på, at klienten lige nu er motiveret for behandling, men samtidig også er vældig ambivalent over for de ændringer, som samme behandling lægger op til, og at dette er en del af afhængighedens væsen,” forklarer Allouche og fortsætter: 

”Et særligt træk ved rusmiddelfeltet er, at det er så komplekst og fyldt med divergente teorier, økonomiske interesser (for eksempel alkoholproducenternes interesser), myter m.m., at selv en erfaren fagperson kan have svært ved at afgøre, hvad der er henholdsvis evidensbaseret viden, erfaringsbaseret viden og klicheer, som stammer fra fiktionens verden.”

´Misbrug i psykologisk perspektiv´ er desuden et sympatisk forsøg på at gøre op med den automatiske forestilling om, at misbrug bare er et selvforskyldt problem, og derfor har et fortjent dårligt ry blandt de psykiske lidelser. For spørgsmålet om, hvorvidt man selv er skyld i sine problemer, er ifølge bogen kompliceret, og der findes ikke et entydigt svar, da det subjektivt gerne at ville holde op ikke objektivt er det samme som at kunne holde op. 

Et særligt og indsigtsfuldt kapitel er skrevet af psykolog Charlotte Silas Houlberg, der har arbejdet med unge i 25 år. Kapitlet er viet til unge misbrugere og ikke mindst de i forvejen psykisk sårbare unge, for hvem rusmiddelbruget kan udløse psykiske lidelser som angst og i værste tilfælde psykoser. Hertil kommer, at unge også er prægede af stor risikovillighed og høj grad af ambivalens i forhold til at holde op, fremgår det af bogen, som overbevisende forklarer, hvorfor afvænningstilbud til unge derfor i særlig grad er nødt til at indrette sig på de unges betingelser og i øvrigt også have et bredt fokus på de unges familierelationer, uddannelsesinstitutioner og øvrige psykiske tilstand, hvis misbrugsbehandlinger skal give mening eller være brugbare for de unge.

´Misbrug i psykologisk perspektiv´ rummer velmenende og seriøse bud på, hvordan man bedst muligt forstår og hjælper misbrugere skrevet af professionelle mennesker med mange års erfaringer.  Men en skarpere journalistisk, redaktionel redigering ville nogle gange have styrket bogens kommunikative plan, som nogle gange kan forekomme lidt for indforstået. Eksempelvist da en af forfatterne fortæller, at hun valgte at springe ud af vinduet med en klient i hånden for at vise sin solidaritet. En historie som rejser flere spørgsmål end den besvarer. 

Eric Allouche, Helle Kjær og Birgitte Thylstrup: ´Misbrug i psykologisk perspektiv´, udkommer 17. november på Dansk Psykologisk Forlag og koster 254 kroner på Saxo.dk