| | | | | |
 


Retsmedicinere tager læseren på en rejse i vold og død, men også i humanisme

 
 
 
 
 

BØGER: De to professorer i retsmedicin, dansk-norske Hans Petter Hougen og hans norske kollega og penneven Sidsel Rogde, har i over 30 år skrevet til hinanden om deres arbejde med at afdække humanitære katastrofer og forbrydelser. Det venskab er der nu kommet en rigtig god bog ud af.

Sammen og hver for sig har de to retsmedicinere gennem årtier efterforsket nogle af det globale samfunds mest grusomme krigsforbrydelser, ufattelige naturkatastrofer, terror, hårdrejsende mordsager, tragiske ulykker, terror og tortur. De har således set de tilfælde, hvor vi mennesker er allermest onde ved hinanden. Men de har også oplevet, hvordan vi uegennyttigt og med livet som indsats kan komme hinanden til undsætning, fremgår det af deres fælles indholdsmættede nye bog "Med døden på arbejde - to retsmedicinere om krig, katastrofer, terror og tortur", som baserer sig på Hougen og Rogdes meget faglige, men i et vist omfang også private brev- og senere også mailudveksling, når tingene bliver svære for de to retsmedicinere. Sammen og hver for sig har de oplevet vold og katastrofer af dimensioner, som de fleste af os andre heldigvis kun kan have mareridt om. 

Man kan således med god grund spørge sig selv, om der er mening i give sig på denne rejse i overgreb og lidelser. Det mener de to forfattere, at der er, og de besvarer spørgsmålet sådan:

”Vi mener, det er vigtigt at videregive oplevelser fra retsmedicinere, som har været med der, hvor ondskaben dominerer, og ulykkerne virker dommedagsagtige. For dette er også retsmedicin. Den del af vores oplevelser, som omhandler torturfølger og andre brud på menneskerettigheder, er ikke noget, ret mange retsmedicinere beskæftiger sig med i vores del af verden, men andre steder er det desværre en del af retsmedicinerens hverdag. Mange af vores fortællinger er derfra, hvor menneskerettigheder ikke er højt prioriteret, og hvor et menneskeliv ikke er meget værd.”

Hougen og Rogdes pennevenskab begyndte i efteråret 1993, efter at de har mødt hinanden på en kongres i Tyskland for retsmedicinere, hvor de to sammen talte om retsmedicinerens rolle i arbejdet med menneskerettigheder. Og i den første mail fra Hougen, som allerede på det tidspunkt havde arbejdet internationalt med dokumentation af overgreb mod menneskerettigheder i en årrække, skriver han til Rogde, som også gerne vil engagere sig heri:

”Det er vigtigt, at både aktivister, myndigheder, internationale organisationer og ikke mindst de, der overtræder menneskerettighederne, bliver klar over, hvilken faglig styrke vi har, og den centrale rolle, vi kan spille i afsløringen af tortur. Samtidig er jeg også så glad for, at vi er blevet enige om at begynde en brevveksling om vores oplevelser og erfaringer med dokumentationen af følger efter menneskerettighedsovertrædelser. Erfaringer er alfa og omega, og erfaringsudveksling er jo her en forudsætning. Retsmedicinerne spiller en helt central rolle i dokumentationsarbejdet, da vi jo er specialister i at dokumentere vold og i at tolke voldstegnene. Desværre er muligheden for at anvende retsmedicinsk ekspertise i menneskerettighedsarbejdet ikke særlig kendt, men det kan vi måske være med til at ændre på," skriver Hougen i denne mail, som bliver starten på deres pennevenskab, og hvori han uddyber:

”Naturkatastrofer og masseulykker er ikke resultater af forbrydelser, men vi ved begge, at det kan være en psykisk belastning at arbejde med de sager. Så er det godt at kunne dele sine tanker med en, der ved, hvad det drejer sig om. Vores arbejde i disse sager adskiller sig heller ikke fra torturdokumentationen – igen er det dokumentation og tolkning af voldsfølger, det handler om. Hverken du eller jeg er så naive, at vi tror, vi kan ændre verden med et snuptag. Men vores stadige og insisterende dokumentation på fagligt højt videnskabeligt niveau kan med tiden forhåbentlig ændre verdens holdning til tortur og krigsforbrydelser, og så har vi udrettet noget på dette område.”

Hougen og Rogde er enige om, at de ønsker at udrette, forandre og forbedre og deres gensidige løfter herom fører da også herefter de to rundt til hele verdens brændpunkter, så "Med døden på arbejde" kommer man blandt andet med tæt på terrorangrebet i 2011 i Oslo og på Utøya, tsunamien i Thailand i 2004, branden på Scandinavian Star i 1990 samt krigshandlingerne på Balkan i 1990’erne og i Gaza i dag. Men også til mange andre steder verden over, hvor voldelige modbydeligheder har ramt de civile befolkninger.

Hvad det er, som gør, at mennesket ideligt iværksætter disse ubarmhjertige modbydeligheder, som de to retsmedicinere har brugt så stor en del af deres liv på at rydde op efter og nogle gange lykkes med at søge retfærdighed for, forsøger bogen ikke at give svar på. I stedet har den sit fokus på retsmedicinens udvikling, vigtige betydning og nogle gange meget ringe vilkår i forhold til at komme igennem med sine kritiske afsløringer af regimer og krigsforbrydere gennem de seneste 35 år. Men selv om verden ikke er blevet så meget mere fredelig gennem disse år, så opfordrer de to retsmedicinere andre læger til at følge i deres fodspor, for det har været anstrengelserne værd:

”Vi mener selv, at vores arbejde ikke har været forgæves. Vi har været med til at identificere hundredvis af døde efter katastrofer og derigennem givet de efterladte vished, en vis fred og et gravsted at besøge. Nationale og internationale retsinstanser har brugt vores dokumentation til at dømme terrorister og krigsforbrydere og sågar stater. Her viser retsmedicinen en af sine styrker: Solide, fagligt baserede erklæringer, som ikke efterlader tvivl og usikkerhed. Vi har ved hjælp af videnskabeligt baserede metoder afdækket torturens uvæsen, dokumenteret generelle og specifikke torturfølger, udbredt kendskabet til vores metoder, vidnet i retssager og publiceret vores resultater og erfaringer i både fagpresse, interviews, foredrag, bøger og avisartikler,” skriver makkerparret, der på deres fags vegne fastslår:

”Vi kan dokumentere, konkludere, skrive, være sagkyndige i retten, vægte vores fund og være objektive. Retsmedicinere besidder en unik kompetence, som kan bruges i denne kontekst,” skriver de to for hvem, det ikke har været uden personlige omkostninger at blive konfronteret med verdens uhyrligheder:

”Reaktionen kom i flyveren hjem. For første gang i min lange karriere i internationalt arbejde brød jeg sammen. Heldigvis havde jeg en hel sæderække for mig selv i det halvtomme fly, så ingen behøvede at føle sig kaldet til at trøste mig. Det var ikke til at bære at tænke på, hvilken fremtid de stakkels indbyggere i dette land har. Bægeret var fyldt. Jeg kunne ikke mere. De bor i et fængsel. De mangler alt og er styret af en fanatisk selvmordsflok, som tager befolkningen med i faldet. Hadet til Israel er intenst. De ved, hvordan livet er på den anden side af muren, men de ved også, at de aldrig kommer derhen. Vi havde talt med mange, hørt om deres lidelser og set de mishandlede kroppe og sønderrevne lig. Vi ville fortælle verden om den grusomme uretfærdighed, men ingen troede på bedring. Jeg havde aldrig oplevet denne form for koncentreret død og elendighed og total mangel på håb,” skriver Hans Petter Hougen i 2014 efter et ophold i Gaza.

"Med døden på arbejde" er ikke blot et sympatisk selvportræt af to læger, der har valgt at bruge retsmedicinen til ikke blot se verden, men også at forsøge at gøre den til et bedre sted ved at hjælpe ofre for naturkatastrofer, krige og voldelige regimer. De to forfattere har desuden også bestræbt sig på indimellem at smide deres retsmedicinske kasketter til fordel for at give deres læsere indblik i de historiske baggrunde for de mange katastrofer og krige, som vi nok har hørt om, men måske ikke altid helt kender de reelle menneskelige omkostninger ved.

Så ja, Hans Petter Hougen og Sidsel Rogde har ret. Det giver mening at tage med dem ud på deres mange rejser ud til verdens vedderstyggeligheder, som det lykkedes dem at beskrive med samme upartiske nøgternhed, som de bestræber sig på at anvende i deres arbejde såvel hjemme i klinikkerne som ude i felten.

Hans Petter Hougen og Sidsel Rogde : "Med døden på arbejde - To retsmedicinere om krig, katastrofer, terror og tortur", er udkommet på Lindhardt og Ringhof, pris 300 kroner