| | | | | |
 


Top 5 digitale udsendelser til sommerferien

Dokumentar om stress på danske hospitaler er realistisk og derfor skrækindjagende

 
 
 
 
 

Alle, der endnu ikke har set TV-dokumentaren "Jeg svigter mine patienter" om det økonomisk pressede og det derfor dræbende fortravlede hospitalsvæsen, bør give sig selv chancen for at se programmet.

På akutafdelingen i Køge behandlede man tidligere omkring 60 patienter dagligt. I dag er patienternes tal nu ofte oppe på 90. Men normeringen er den samme, så der er travlt. Så travlt, at patienternes sikkerhed bliver sat på en hård prøve, fremgår det i DR´s sjældent fremragende dokumentar ”Jeg svigter mine patienter”, hvori blandt andre den genialt castede, super sympatiske, knivskarpe og hårdt kæmpende sygeplejerske Stine Arnhild forsøger at bibeholde overblikket over sine mange patienter - alt imens hun også skrubber blod af gulvene og bakser rundt med tunge jernsenge på alt for lidt plads:

”Det værste er, at jeg ved, patienterne ligger og har rigtig ondt, og det eneste jeg håber på er, at de ikke siger det til mig, fordi jeg har travlt,” siger hun, der dagligt på grund af tidsnød må tage skyklapper på for at undgå at se nogle patienters behov, mens hun forsøger at redde andres liv og førlighed. Dem, hun tvinges til at overse, risikerer at blive endnu sygere end de oprindeligt var. I bedste fald.

Hvor håbløst det er at bygge et overbelastet sundhedsvæsen på djøf-producerede retningslinjer og stabler af dokumentationskrav, som ingen læger har en kinamands chance i helvede for at nå at leve op til, når man spæner rundt med tungen ud af halsen i forsøget på at redde liv, fremgår med al ønskelig tydelighed af programmet. Det giver et ganske forfærdeligt indblik i, hvordan arbejdsintensiteten er blevet alt for høj, hvordan kravene til de ansatte i sundhedsvæsenet overhovedet ikke mere stemmer overens med de ressourcer, der er til rådighed, og hvordan personalets og patienternes sikkerhed derfor hyppigt kan være alvorligt truet. 

Anders Hebert, børnelæge og fællestillidsmand for 4.700 yngre læger i Region Hovedstaden, forklarer blandt andet i programmet, at mange ansatte i sundhedsvæsenet er rædselsslagne for, at det store arbejdspres fører til fejl og skadede patienter:

”Det, man er mest bange for, er at være involveret i en situation, der bare går galt, og hvor der sker fejl. Og de gange, hvor det sker, så sidder det bare fast oppe i hovedet. Det er umuligt at komme af med, og man slæber det med sig videre. Hele resten af livet,” siger Hebert, der er én af de mange læger, som tager bladet fra munden i programmet, der ikke kan ses som andet end ét langt opråb om hjælp til politikerne, inden alt imploderer.

For når hospitalskedlerne, som det så tydeligt demonstreres i ’Jeg svigter mine patienter’, er ved at eksplodere i travlhed og deraf følgende afmægtighedsfølelser, stress og dårlig samvittighed hos læger og sygeplejersker, skyldes det i høj grad, at der kommer stadig flere patienter, at der mange steder blandt andet på grund af travlhed, pres og stress er problemer med at rekruttere det nødvendige personale, men også at rigtig mange medarbejdere er ved at ramme muren i angst for at begå alvorlige fejl, som de føler, at de bliver pressede ud i på grund af mangel på bevillinger fra det politiske system, som i en årrække har forlangt effektiviseringer.

Og ødelæggende travlhed er således ikke kun et københavner-fænomen. Læger fra hele landet advarer i programmet nu om, at forholdene på hospitalerne er farlige:

 "Jeg er gået fra et sted, hvor jeg tidligere tænkte: Hvad gør jeg, hvis jeg en dag er involveret i et barn, der dør, og hvor det måske også skyldes travlhed, til i dag at være et sted, hvor jeg har indstillet mig på, at det kan være når som helst, det sker," lyder fra en børnelæge.

Der er ikke meget tabloid-TV over ’Jeg svigter mine patienter’. Der er ingen, der hænges ud eller peges fingre af. Man forsøger uden blå blink og sensationelle virkemidler, men i stedet ganske neddæmpet og værdigt, at skildre hverdagen, som den er i dagens sygehusvæsen, hvilket har givet et usædvanligt stærkt program om en virkelighed, som nok overgår manges fantasi i al sin aktuelle gru.  Men også en hverdag som alle borgere uden for murene bør have lov at kende og forstå, inden den rammer os selv eller vores nærmeste på grusom vis.

Programmet kan ses HER

En bombe i maven og en uppercut til Sundhedsstyrelsen

 
 
 
 
 

Peter Qvortrup Geisling er noget så sjældent som en rutineret journalist, som stadig er dybt forelsket i sit stof, og når han parres med den energiske Nola Grace Gaardmand, i DR’s Sundhedsmagasinet, så får hans mange idéer også drive.

”En bombe i maven”, som et af magasinerne fokuserer på, handler om de meget lidt attraktive aortaaneurismer, og hvad man bør stille op med det uvæsen.

Med sund nysgerrighed kommer Peter og Nola gennem deres stof - om fysiologien bag aotaaneurisme, hvordan operationerne fungerer, risici ved udposningerne - det er gammeldags fjernsyn, når det er bedst, og det er godt gået al den stund, at stoffet faktisk er vanskeligt. Men det må man lade Peter og Nola og holdet bag, at de gode til at finde menneskene, og denne gang er det tusindkunstneren Leif Sylvester, som bar det igennem. Han har selv fået foretaget en operation, og han mener, at han ville være død uden den. Han har siden lavet om på sit liv, og uden den "så havde jeg ikke været her i dag".

Det gør indtryk, og det bør gøre indtryk på alle mænd i moden alder. 

Bag den festlige patient og hans historie og journalisternes iver for at fortælle om, hvordan og hvor smart karkirurgerne løser disse problemer, var der selve kernen i programmet, nemlig at Danmark bør overveje at indføre screening for aneurismer. Det har man gjort i Sverige, Tyskland og Storbritannien, og på de kanter fungerer det åbenbart virkelig godt.

I dag dør over 300 danskere af det. Alt tyder på, at det tal vil kunne reduceres betydeligt, og screeningsprogrammet er uden risici, så derfor ligger det jo til højrebenet: Det er bare om at komme i gang.

Men ak, i Danmark blokerer Sundhedsstyrelsen den slags initiativer, og i denne sag dukker Henrik Stig Jørgensen, enhedschef i Sundhedsstyrelsens enhed for evidens, uddannelse og beredskab op - med en røst fra fortiden, og han afliver alle drømme om at få skabt et dansk screeningsprogram på området. Ud fra det, Sundhedsstyrelsen har set, så nej tak. Der er for mange ubekendte, eksempelvis at man ikke ved, hvordan sygdommen opstår. "Vi er nervøse for at sygeliggøre folk," sagde enhedschefen fra styrelsen.

Hans modpart i spørgsmålet var - og er - Jes Sanddal Lindholt, til daglig overlæge på Hjerte- Lunge og Karkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital og professor på SDU, og en af de mest vidende eksperter i Danmark, når det gælder store screeningsforsøg på hjertekarområdet – og han er varm fortaler for et landsdækkende screeningsprojekt

Hans pointe var enkel: ”Det er fjollet, at danskere skal dø.”

Men det preller af på Sundhedsstyrelsen, Ifølge enhedschefen fra Sundhedsstyrelsen, Henrik Stig Jørgensen, har Danmark ”en konservativ holdning til screening. Det må vi erkende. Vi vil være sikre på at vi træffer den rigtige beslutning”. Sundhedsstyrelsen er altså bange for, at danskerne går fra en scanning med en bekymring.

Sundhedsmagasinet stoppede dér, uden en konklusion. Men magasinet kom ikke desto mindre så langt, og det er godt gået, når man bare har 25 minutter til rådighed. Med den præmis er det imponerende, hvad programmet opnår

Udsendelsen kan ses HER

Uhyggelig og fantastisk podcast om medicinsk svindel i milliardklassen

 
 
 
 
 

”Hun er patologisk løgner, en intimiderende tyran og en totalt følelsesløs storsvindler”, lyder det i denne podcast-serie om den unge amerikanske medico-iværksætter, Elizabeth Holmes, som har snydt og bedraget patienter, læger, forskere og investorer i mere end 10 år.

Fra hun var 19 år i 2003 og indtil for nylig.

The Dropout hedder podcastserien, der består af i alt seks episoder, som er produceret af den amerikanske nyheds-station ABC,

Seriens hovedsigte er at give lytterne et vindue indtil forståelse af, hvordan det overhovedet kunne ske, at det lykkedes unge, smukke og veltalende Elizabeth Holmes ikke bare at tage ved næsen, men dreje den helt rundt på medier, investorer og sundhedsvæsnet. Og det i en grad, så de alle blindt troede på, at hun havde opfundet en ny magisk teknologi, der gjorde det muligt at revolutionere diagnostikken ved at tage blodprøver for op til 150 forskellige medicinske sygdomme ved hjælp af kun en enkelt dråbe blod fra fingeren.

Elizabeth Holmes, som droppede ud af Stanford University i løbet af sit første studie år i 2003, blev verdens yngste kvindelige selfmade milliardær, hyldet som arvtageren efter Apples stifter Steve Jobs. Og da ballonen så småt begyndte at tabe luft i slutningen af 2015 ene og alene på grund af et par artikler skrevet af journalist John Carreyrou i Wall Street Journal, var den kun godt 30-årige Holmes indehaver af medicofirmaet Theranos med en vurderet værdi af knap 10 milliarder dollar og havde omkring 800 ansatte, selv om hendes opfindelse var ren fiktion og fantasi, hvilket hun forsøgte at lyve sig fra.

I 2016 og 2017 begyndte Holmes imperium dog at falde fra hinanden på grund af Carreyrou’s artikler og efterfølgende politianmeldelser. Men først da John Carreyrou sidste år udgav sin bog om hende: Bad Blood: Secrets and Lies in a Silicon Valley Startup, blev hun endeligt og afgørende afsløret for offentligheden.

I dag ligger Theranos i ruiner, og hun selv er mål for en række FBI-undersøgelser og en retssag, som peger i retning af en dom på op til 20 års fængsel. Ikke mindst fordi hun velvidende om sin fejlslagne teknologi alligevel solgte sin ikke eksisterende blodprøveteknologi til apotekerkæden Wallgren, hvis godt halvanden million patienter og købere af blodprøven således har modtaget ofte helt forkerte eller mangelfulde blodprøveresultater.

Den nye ABC-podcastserie, som har stationens mangeårige teknologi samt erhvervs-og finansreporter, Rebecca Jarvis, som kyndig vært gennem de omkring i alt fem timers reportage, tager på mange måder fat, hvor journalisten John Carreyrou giver slip eller bare måtte opgive at få Holmes investorer, kunder, familie og ansatte til at udtale sig. Mange turde simpelthen ikke kritisere den unge kvinde, der sammen med samfundets rigeste og støttet af medierne havde udråbt sig selv som et geni, og som i øvrigt var flittig til at benytte sig af sagsanlæg fra berømte advokater, hvis nogen kom hende på tværs.

Men nu, hvor Holmes´ korthus er faldet endeligt sammen, vælger flere at give deres version af hændelsesforløbet til Rebecca Jarvis, som har rejst USA tyndt for at tale med tidligere ansatte, investorer, kunder, venner, broren Christian Holmes, hendes tidligere kærestes advokat og patienter, som her for første gang udtaler sig offentligt om hende.

Og det er mere end almindeligt spændende at høre, hvordan alle disse angiveligt særdeles intelligente, fagligt indsigtsfulde og succes- og indflydelses rige mennesker har ladet sig snyde og bedrage i årevis af en purung dropout uden nogen som helst påviselig viden om medicinsk teknologi. Blandt hendes støtter var blandt andet mediemogulen Rupert Murdoch, tidligere præsident Bill Clinton, tidligere udenrigsminister Henry Kissinger, nuværende undervisningsminister, Betsy DeVos og præsident Trump’s tidligere forsvarsminister, general James Mattis. Flere af dem sad i hendes bestyrelse.

The Dropout er en basalt spændende historie om penge, manipulation, grådighed, storhedsvanvid, hemmelig kærlighed mellem en yngre kvinde og en ældre rig mand, løgne og ikke mindst ambitioner, der går amok i en nådesløs udnyttelse af andre mennesker. Og den er spændende, uanset om man tidligere har læst om sagen eller ej.

At angst, straf, hemmeligheder, vilkårlige fyringer, verbal vold, løgne samt del og hersk var Elizabeth Holmes måde at lede på, bliver der da heller ikke lagt skjul på blandt de interviewede ansatte, der fortæller om, hvordan de i høj grad lod sig mishandle, narre og drive af hendes løfter om, at de var med til at redde verdens patienter fra forsinkede diagnoser og behandlinger.

Den utrolige historie om Elizabeth Holmes fald fra stjernehimlen over Silicon Valley bliver således i podcast-serien ikke kun en ualmindeligt dygtigt fortalt fortælling om en tilsyneladende sociopatisk ung iværksætter. Den er også en rædselsvækkende historie om manglende standarder for nye digitale it-værktøjer indenfor sundhed, om ringe offentlig kontrol med medicoprodukter, om en ikke-fungerende bestyrelse, om hvorfor mennesker finder sig i brutal ledelse og om, hvordan pengestærke og i øvrigt også ofte samvittighedsløse mænd og dovne, opportunistiske mainstream medier kan falde pladask på halen for en effektivt eksekveret glitrende og glimtende ungdommelig selviscenesættelse.

”Hun bevægede sig som en danser”, og ”hun kommer jo fra sådan en god, gammel familie, og hendes oldefar var læge”, lyder nogle af de mere patetiske forklaringerne fra to af hendes ældre mandlige investorer i podcastserien.

Historien om hvordan Holmes kunne snyde alt og alle i kraft af et spind af løgne og helt bevidste tilsidesættelse af patientsikkerheden er ualmindeligt opsigtsvækkende, hvilket podcast-serien redegør for på en i høj grad uamerikansk neddæmpet facon. ABC-news behøver ikke dramatiske kneb i forsøg på at øge underholdningsværdien, for Elizabeth Holmes er personificeringen af, at virkeligheden ganske rigtigt nogle gange overgår fantasien.

Serien kan høres her.

DR-sundhedsprogram sætter den lægefaglige barre højt

 
 
 
 
 

Podcast:DR’s sundhedsprogram "Sygt nok" på P1 gør ikke meget for at være underholdende. Til gengæld er programmerne spækkede med viden om sygdomme, behandlingsformer og lægevidenskabelig forskning på en måde, så man føler sig svært godt underholdt alligevel.

Læge, forskningslektor og studievært på programserien, Maja Thiele, har tydeligvist sat sig for at gøre især sine lyttere, men ofte også sig selv klogere på de emner, som hun vælger at tage op. Maja Thiele lægger ikke skjul på, at også hendes egen indsigt i kollegaers nye medicinske landvindinger i andre specialer end hendes eget kan være lejlighedsvist hullet, så selv hun må researche og forberede sig til hvert program. Og også hun opnår angiveligt hver gang indsigter, som hun finder værdifulde.

Serien, der er programsat til at komme resten af året, og som hver uge går i dybden med et enkelt tema, havde premiere 1 februar.

 I programmerne er der nyt at høre selv for de særligt interesserede, for Maja Thiele, der hver gang har besøg af mindst to speciallæger, er mere end sædvanligt god til at spørge ind til sine gæsters viden og kliniske erfaringer. Hun får dem til at dele ud af disse indsigter på en måde, så de bliver relevante og interessante for lyttere, der gerne vil vide mere om sundhedstendenser, lægevidenskab og de sundhedsproblemer, som kan blive aktuelle dem selv, deres familie eller andre, som de kender.

”Vi vil tage lytterne bag om de nogle gange larmende overskrifter for at forstå, hvordan forskningen rent faktisk foregår, og forklare, hvorfor videnskaben til tider peger i forskellige retninger,” forklarer Maja Thiele, som er forskningslektor ved afdeling for medicinske mave-tarm-sygdomme ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. 

"Sygt nok" vidensnørder og er befriende renset for generiske sundhedsråd, som lytterne som oftest selv kunne have fundet frem til ved hjælp af Dr. Google på en brøkdel af den lille time, som programmerne varer. Her er ikke syv tips til, hvordan man afhjælper eller helt undgår ditten eller datten. Her gives ikke letkøbt rådgivning til lyttere, der ringer ind med det ene ulykkelige helbredsproblem efter det andet. Her konkurrerer sygdomme, lægefaglige råd og myter ikke med hinanden i eet stort pop-smart mismask.

I stedet satser programmerne på at give indsigt i medicinsk udvikling, behandlingsmetoder og konsekvenser på en måde, som styrker lytternes forståelse for de mange valg, som både de som patienter, men også deres læger ofte står overfor, når sygdomme af den ene eller anden slags rammer. Eller når de møder den daglige strøm af sundhedsstof i medierne, som tit og ofte kan forvirre de fleste.

Så vil man gerne vide mere om, hvordan den moderne lægevidenskab i disse år udvikler sig og omsættes i de kliniske miljøer rundt omkring på landets hospitaler, så kan man roligt høre programmerne på podcast. Uanset om man er videnssøgende borger, patient eller måske en fortravlet læge med begrænset tid til også at overvåge udviklingen i andre lægefaglige specialer tæt.

Programmernes styrke er ikke bare, at Maja Thiele er læge og derfor forstår, hvad hendes kolleger fortæller. Den store styrke er, at hun er en super nysgerrig én af slagsen, der på bedste Spørge-Jørgen maner suger informationer ud af sine gæster. Man er ikke et sekund i tvivl om, at hun også selv synes, at det er spændende, hvad hun og gæsterne dykker ned i. En udvisning af ægte interesse, som smitter af på både gæster og lyttere i en grad, så man føler sig i svært godt selskab, når hun forsøger at navigere mellem sine gæsters ofte meget avancerede specialviden og sine egne roller som lægekollega samt formidler og varetager af lytternes behov.

Maja Thiele og hendes redaktion gør det godt, og programmerne er public service, når public service er rigtigt godt. Og derfor fungerer programmerne også fint som podcast, hvor man som lytter ofte vil kræve lidt flere vitaminer, end man forventer fra flowprogrammer.

"Sygt nok" kan høres her på dr.dk

Hjerne-podcast spiller bold med lytteren

 
 
 
 
 

Podcast: Assisteret af førende hjerneforskere går værterne i denne podcast på opdagelse i hjernen for at finde svar på livets store spørgsmål og dagligdagens mysterier.

Hvordan motiveres hjernen til at overholde nytårsforsætter? Hvordan påvirker kønnet hjernen? Og hvorfor har hjernen brug for sollys? Disse spørgsmål – og mange flere – stiller de to videnskabsjournalister Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch til nogle af landets førende hjerneforskere i en ny podcastserie, ’Brainstorm’, produceret af Videnskab.dk og sponsoreret af Lundbeckfonden. Podcastserien sigter  mod at overraske og gøre lytteren klogere på forskning, der kan bidrage til at afklare livets store spørgsmål og dagligdagens små mysterier.

’Brainstorm’ serverer kompleks hjerneforskning på en appetitlig og lettilgængelig facon. I løbet af de knap 25 minutter hver podcast-episode varer, formår de to videnskabsjournalister at bibeholde lytterens interesse og integrere flere forskellige forskeres kommentarer til podcastens tematik uden, at det bliver rodet eller uoverskueligt for lytteren at navigere i. Som ekstra service afsluttes podcasten med et kort resumé, hvor de vigtigste pointer opsummeres – ofte med et konstruktivt og handlingsanvisende sigte.

Et af podcastens essentielle virkemidler er muligheden for nærvær og medinddragelse af lytteren. Og her brillerer ’Brainstorm’. Måden hjerneforskningen behandles på er hverdagsnær. Forskningen bindes op på dagligdagsbegivenheder eller genkendelige fænomener sådan, at lytteren ubesværet kan forholde sig til de resultater og teorier, der fremlægges af eksperterne – distancen til de hvide kitler og lukkede laboratorier rundt omkring på forskningsinstitutionerne er fjernet. Den til tider svære linedans mellem forskning og populærvidenskabelig formidling balanceres fint hele vejen igennem.

Ydermere gør podcastens værter en dyd ud af aktivt at bruge lytterne som medspillere. Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch efterspørger lytternes input til fremtidige ’hjerne-emner’, og kommentere nysgerrigt og anerkendende på de lytterbidrag, de løbende modtager. I en medievirkelighed, hvor tilbuddene står i kø, virker det strategisk begavet bevidst at etablere en tæt relation til lytterne og integrere deres ideer og tanker i formatet. For det øger unægtelig chancen for, at de hænger på og lytter til alle de 45 episoder af ’Brainstorm’, som planmæssigt sendes ud i æteren i løbet af 2019.

Podcast-serien kan høres på Brainstorm her på Videnskab.dk