Denne omsorgsgyser har stjålet min nattesøvn

KULTUR-KASSEN

Journalisterne på Medicinske Tidsskrifter formidler medicinske nyheder, men har også brug for pauser fra sundhedsverdenen. I Kulturkassen deler redaktionen personlige kulturtips, der måske kan inspirere andre til et afbræk.

Denne gang med
Mads Moltsen

Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.

Min datter går i en vuggestue med en flok enormt dygtige og søde pædagoger og pædagogmedhjælpere. De emmer af overskud og brænder for arbejdet, som tilmed er dybt meningsfuldt. Jeg har tænkt, at var jeg ikke journalist, ville jeg gerne være pædagog. Det var lige indtil, jeg læste Stine Askovs ’Varme hænder’.

For her har vi at gøre med en regulær omsorgsgyser, som får læseren til at forstå, hvorfor en skræmmende stor andel af de danske pædagoger rammes af stress.

Bogens hovedperson, pædagogen Camilla, har sagt op som børnehavepædagog efter 15 år. Hendes varme hænder er aldeles udbrændte efter at have udvist uanede mængder omsorg og forståelse for børn og deres mere eller mindre urimelige forældre.

Camilla er efterhånden groet sammen med sofaen, da hun reagerer på et jobopslag, som reklamerer for ’verdens nemmeste job’. Afsenderen er den succesrige forfatter Mathilde, som søger en handicaphjælper.

Camilla får jobbet, men hurtigt viser det sig, at Mathilde er en sand tyran. Camilla kan ikke gøre noget rigtigt, selv de mindste opgaver udfører hun forkert, der er ingen gennemskuelig logik i tyrannens krav, og Camilla må tåle en endeløs strøm af irettesættelser. Hvilket hun gør, for pædagog-pleaser-rollen ligger dybt i hende. Og skal hun egentlig ikke også bare være taknemmelig for, at hun modsat Mathilde har sin førlighed?

Dag for dag nedbrydes Camilla, indtil hun til sidst er helt udraderet. Kulissen er Mathildes ekstremt varme og fugtige lejlighed, som mere og mere ligner et horror-hus, hun ikke kan slippe væk fra.

Fortællingen krydsklipper fra dette mareridt til scener fra børnehaven, hvor det trin for trin udrulles, hvordan Camilla går fra at være en idealistisk og engageret pædagog til fuldstændig at miste troen på egne omsorgsevner. En udvikling, som på uhyggelig vis virker uundgåelig i det system, hun opererer i.

Forfatteren Stine Askov er selv uddannet pædagog og arbejdede i mere end 20 år som børnehavepædagog, før hun blev forfatter på fuld tid. Det fornægter sig ikke, hendes præcise og troværdige beskrivelser af arbejdet i børnehaven giver fortællingen vægt. Uhyggen bliver virkelig.

Bogen har i de seneste par uger holdt mig vågen om natten. Jeg har ikke kunnet lægge den fra mig, og selv når det er lykkedes, er den blevet hos mig. ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren. Og for de udenforstående iagttagere, som ligesom jeg har tendens til at romantisere den.