Ny sæson af DR-serien Min ødelagte Hjerne lægger ud med en rystende fortælling
TV: Dokumentarserien om mennesker med erhvervet hjerneskade lægger ud med en hjerteskærende historie om en lille dreng, der får en stållåge i hovedet. Det er stærkt at kigge på, også når man følger familiens rehabilitering, men tempoet i sæson-åbneren kunne have været lavere.
Fire-årige Karl-Elias er del af en lille familie, der ejer et landbrug i Havndal i Randers Kommune.
Drengen får ved et ubegribeligt uheld en tung containerlåge ned over sig. Ulykken sker på pladsen uden for familiens hus, mens de fejrer fødselsdag. Karl-Elias’ hoved er flækket hele vejen, fortæller bedstefaren, som må overtage opkaldet til hospitalet. Alarmopkaldet til 112 indgår i programmet. Det er rystende, på grænsen til det ubærlige at være med på sidelinjen som seer. Bedsteforældre og forældre forklarer efter bedste evne over telefonen, hvad der er sket, mens de leder efter et viskestykke, der kan stoppe den voldsomme blødning.
”Vi kan se, der er et stort hul ind i hovedet, hvor det er helt hvidt,” erindrer faren under interviewet med parret, hvor de genkalder sig ulykken. Regionen sender en helikopter, som flyver drengen til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Karl-Elias får en alvorlig hjerneskade som følge af uheldet, men i den første tid er det uvist, om han overhovedet slår øjnene op igen.
Karl-Elias overlever heldigvis. Resten af episoden, som hedder ’Den blå container’, følger man genoptræning, rehabilitering og en familie, der skal finde sine ben igen efter en sådan katastrofe.
Østjysk overrepræsentation
’Min ødelagte Hjerne’ har i en foregående sæson introduceret seerne for en række mennesker, hvis liv bliver vendt på hovedet af en erhvervet hjerneskade. Der var rektoren, som før sin blodprop i hjernen læste Shakespeare og udtalte sig i DR-nyhederne om gymnasiepolitik. I dag er han langsomt talende og arbejder aktivt med at udbrede viden om afasi. Der var også den cirka 30-årige dynamiske lokalpolitiker, som nægter at kvitte sine ambitioner fra før sin ulykke, også selvom et sent politisk møde i kommunen nu efterlader hende sønderbombet i krop og sind. Det er også svært at glemme portrættet af et yngre par, som må opgive selv en eftermiddag på musikfestivalen Northside, da indtrykkene simpelthen er for voldsomme for den hjerneskadede kvinde.
Intet fra den forudgående sæson kan dog helt forberede seeren på denne voldsomme sæson-åbner, der blev lagt online 18. august. Også i anden sæson synes seriens rekrutteringsgrundlag at være Neurocenter Hammel. Alle portrætter handler om østjyder, og mange får deres gang på dette højtspecialiserede hospitalstilbud. Man kan måske have principielle indvendinger imod det stærke regionale islæt, som hidtil har præget denne serie. Et DR-program burde som udgangspunkt være opmærksom på at dække hele landet.
Flere end 230.000 lever med erhvervet hjerneskade i Danmark, fremgår det af de nyeste tal fra Hjerneskadeforeningen. Men heller ikke i den nye sæson er den østjyske overrepræsentation noget, der svækker kraften i fortællingerne indtil videre.
Min primære kritik af det aktuelle afsnit er derimod, at tempoet er lidt for højt. Det er, som om producenterne spurter fra ulykken og videre til opvågningen på Aarhus Universitetshospital, og før man som seer har blinket med øjnene, har Karl-Elias været i børnehave igen. Det er vidunderligt at bevidne, men det går også over stok og sten. Der er så meget drama, identifikation, fremtidssmerte og håb i den her fortælling, at den sagtens kunne have fået et mere dvælende tempo.
Den femte stjerne i denne anmeldelse går derfor ud til Karl-Elias og hans familie, ikke til skaberne af TV-programmet, som har virket en anelse for rastløse.