Skip to main content

TV2 dokumentar afslører den kommunale psykiatris afmagt og fallit

 
 
 
 
 

TV: Dokumentaren ´Hvad stiller vi op med Flaske Bent´ efterlader én i en afgrundsdyb forundring. Hvordan kan en plaget mand med adskillige psykiatriske diagnoser gennem en menneskealder gang på gang falde igennem den kommunale socialpsykiatris tilsyneladende alt for stormaskede net?

Flere end 100.000 danskere lider af ekstrem samlermani – også kaldet hoarding. Én af dem er den 57-årige mand Bent Hansen. Hans hjem er fyldt fra gulv til loft med gamle aviser, tomme flasker, glas, nipsgenstande, sten, pap, papir, metal, pizzabakker og alle hånde former for gammelt ragelse i et omfang, så man som seer har svært ved at tro egne øjne, mens den nye dokumentar ´Hvad stiller vi op med Flaske Bent?´ ruller over skærmen, afslørende det ene ton skidt og møg efter det anden.

Men faktisk er det endnu værre end som så, for Bent Hansen lider også af sygdommen kleptomani, som betyder, at han nat og dag i en omkreds på op til 10 kilometer går på rov hos naboer. Han stjæler ubønhørligt for eksempel trillebører, køleskabe, haveredskaber, tøj, indbo, ure, elektriske save og skraldespande med og uden indhold.

Bent Hansen har siden, han var teenager, ikke magtet at skille sig af med ting, han kan ikke lade værre med at stjæle, og han har i mere end 30 år været en pine og plage for sine naboer i Skive kommune. Medborgere, som skiftevis er rasende eller har ondt af Bent, som i forbindelse med en dom i 2013, der handlede om nogle af hans større tyverier, blev vurderet til at være mentalt udviklet som et børnehavebarn og i øvrigt ude af stand til at tage vare på sig selv.

I dommen stod der blandt andet, at han ’uden ansvarlig støtte levede under kummerlige forhold’: ”Han kan ikke selv klare toiletbesøg, påklædning og andre simple, fundamentale ting,” fastslog dommeren.

Skive Kommune har lige siden 1990’erne modtaget mange og hyppige klager over Bent, hvorfor kommunen flere gange har reageret ved at flytte ham længere og længere ud på landet forskellige steder i kommunen, hvor han så har kunnet bo mere og mere øde i sine stadigt voksende møgdynger – og nogle gange også med mange rotter – indtil massive klager har fået kommunen til at skride ind. Én gang i 2010 måtte 12 personer fra kommunen fjerne over 100 ton affald og gamle madvarer fra Bent Hansens hus og have.

Michael Engelbrecht, der er en af de 12 mænd, der var med til at rydde op, fortæller:

”Jeg var chokeret, da jeg kom ud på adressen. Stakkene med ting var helt op til gavlen af huset. Vi fyldte otte til ti containere med al hans lort. Det er hårdt sagt, men det var helt ubrugelige ting. Affaldet var så ulækkert og fordærvet, at flere måtte ud og kaste op undervejs,” fortæller han. 

At flytte hoardere længst muligt ud på landet er et kommunalt greb, som Skive kommune ikke er alene om ifølge. Psykolog Louise Brückner, der igennem en årrække har specialiseret sig i personer, der lider af hoarding, siger i programmet:

”Så generer de ikke så mange. Men fordi de bor meget langt ude på landet, kan det gå helt ekstremt galt, før nogen opdager det. I de 30 år, jeg har været psykolog, er det blevet stadigt værre, det jeg ser,” forklarer Brückner, der suppleres af formand for SIND-landsforeningen for psykisk sundhed, Mia Kristina Hansen:

”Kommunerne har en kasse med nogle hjælpemuligheder og hjælpeforanstaltninger, men de er ikke altid tilstrækkelige, og så kan det godt opleves som om, at de simpelthen til sidst giver op. Og så får de her mennesker lov til at sejle deres egen sø,” kritiserer hun.

Bent selv forstår det heller ikke:

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg er flyttet herud. Jeg kender ikke ret mange her,” beklager han sagtmodigt.

I dokumentaren møder vi blandt andre landmanden Lars Gosvig, der har set Bent Hansen blive flyttet rundt i kommunen hele sit liv:

”Han bliver flyttet rundt som en brik. Jeg har spurgt kommunen: ’Hvad gør vi ved det her problem?’, og det har de ikke noget svar på,” fortæller han.

Og heller ikke TV 2 har kunnet få noget svar på det fra Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard, men i stedet modtaget en mail fra kommunens Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, hvoraf det fremgår, at Bent får den hjælp og støtte, han har behov for, og at ikke alle ønsker at leve på samme måde.

Og det er så lige præcist her, at snoren knækker. For kommunen og delvist også for programmet, for ja, Bent vil helst blive ved med at stjæle og samle til bunke. Men faktum er, at det er en del af hans sygdomssyndrom ikke at være selverkendende. Og samtidigt hører vi fra terapeut Niels Hørup, der driver Familiecenter Nyskoven i Skive, at Bent i en periode boede hos ham, og at dette rent faktisk gik rigtigt godt.

Niels Hørup, der var i gang med at lære Bent ikke at stjæle og desuden give slip på ting, bemærkede desuden et tydeligt mønster i, hvornår Bent tog på sine togter.

”Det var, når han var ked af det. Det kunne vi tydeligt registrere. Der gik lange perioder, hvor der ikke skete noget som helst. Og så kunne det komme tre gange i rap,” fortæller Hørup, der på Bents vegne beklager, at kommunen opsagde aftalen på grund af ønsker om besparelser, selv om tingene var begyndt at gå fremad for Bent Hansen, der var blevet accepteret af hans øvrige klienter.

Men var det virkelig besparelser, der gjorde, at kommunen tog Bent Hansen med sine mange diagnoser ud af familiecenteret?M Hvad syntes Bent selv om at være på familiecenter? Og er kommunen overhovedet interesseret i at give ham et liv, hvor han ikke er til fare for sig selv og heller ikke dagligt risikerer bank af naboer, som er rasende over hans gentagne natlige indbrud og tyverier fra deres hjem? Spørgsmål, som kommunen ikke ønsker at besvare, og som programmet ikke belyser tilstrækkeligt, men som i betydende grad alligevel synes at kunne besvares med kommunens manglende socialpsykiatriske kompetencer.

Når ´Hvad stiller vi op med Flaske Bent?´ får fire stjerner, er det fordi programmet tager fat i et forsømt, fortiet, men tilsyneladende udbredt og sørgeligt problem – nemlig, at vi øjensynligt ikke ved, hvad vi skal stille op med vores tusindvis af forpinte hoardere. Ligesom vi tilsyneladende heller ikke beskæftiger os synderligt med, hvordan psykiatrien som fag kan blive bedre til at diagnosticere og behandle de ramte, og hvordan den kommunale socialpsykiatri kan få løftet sine kompetencer, så de mest syge ikke bare ender som menneskeligt skrald så langt ude på bøhlandet som muligt.

Men når det bestemt seværdige program heller ikke får flere end disse fire stjerner skyldes det, at der alligevel er for mange væsentlige forhold, som vi ikke får fyldestgørende svar på. Dette er i høj grad Skive Kommunes ansvar, men et lidt grundigere journalistisk gravearbejde i kommunes sagsakter og mange lokalpolitikere og ansatte gennem årene kunne givetvis have kastet et bedre lys over Skive kommunes faglige kompetencer og menneskelige prioriteringer.

Tilsvarende ville det også have klædt programmet at være mere præcis omkring, hvor mange danske hoardere, der er i så dårlig forfatning og så stort et problem for dem selv og deres omgivelser, at kommunerne har smidt dem uden for lands lov og ret, når man nu læner sig op af de officielle tal som angiver, at vi har mellem 100.000 og 240.000 danskere, der lider af samlersyge.

En bedre indsigt i, hvor mange Bent Hansen’ er vi har, ville have styrket programmets relevans og desuden befriet sine seere for en småubehagelig følelse af, at tilrettelæggerne har fokuseret lige lovlig rigeligt af deres energi på de spektakulære og dermed åbenlyst TV-egnede aspekter og mindre på det vigtigste, nemlig hvordan samfundet, det regionale sundhedsvæsen og den kommunale psykiatri tackler denne gruppe patienter.

Programmet er produceret af TV 2’s lokalredaktion TV-midtvest og er på mange måder et godt eksempel på, at lokaljournalistik kan bringe helt nye og alment relevante historier frem om ukendte eller måske ligefrem skjulte forhold i samfundet.

Men ´Hvad stiller vi op med Flaske Bent?´ er desværre også et eksempel på, at lokaljournalistikken ofte kræver lidt flere journalistiske og økonomiske ressourcer, når den skal formidles til hele landet, der i endnu højere grad end den lokale seer har behov for blive fortalt det almene i det specifikke. Hvis ikke, risikerer dens historier at fremstå mere kuriøse end seriøse. En balance, som kunne have være sikret med bare en lidt større journalistisk skarphed i dette ellers udmærkede program om et tabu, som mange lider af, men som kun få af os kender til og forstår.

´Hvad stiller vi op med Flaske Bent?´ kan ses på TV2Play her