Skip to main content

Dokumentarserie er helt forfærdelig, men super vigtig public service TV

 
 
 
 
 

TV: En mini-dokumentarserie om danske skoleelevers omgang med alkohol er så skræmmende, at alle børn, forældre, unge, voksne og politikere burde tvangsindlægges til at se den. Og jo før jo bedre, for børnenes fysiske og mentale helbred er i akut fare.

Danske børn og unge har Europa-rekord i druk, og tendensen er, at det går den gale vej. Børnene begynder tidligere med at drikke sig fulde, og de er fulde mere end tre gange så ofte som deres jævnaldrende i andre europæiske lande. 30.000 børn og unge kommer årligt til skade på grund af alkohol, og i gennemsnit dør der hvert år 14 danske unge mellem 15 og 25 år som følge af druk. Og vi er et af de eneste lande i Europa, hvor unge under 18 år kan købe alkohol.

”Nogle gange får jeg bare lyst til at slå mig løs, og så kan jeg godt komme op og drikke de der 15-20 genstande på et par timer,” siger 15-årige Emil Steneman, der sammen med Ebbe Roel og Mathilde Hansen deltager i TV 2's nye dokumentar "Børn på druk", der sendes tre aftener her i november måned.

I seriens første og aldeles opsigtsvækkende program følger vi de tre skolekammerater fejre J-dag, som er den årligt tilbagevendende begivenhed, hvor bryggerierne første fredag i november promoverer deres julebryg ved at uddele ubegrænsede mængder af de stærke væsker.

Hverken Emil Steneman eller hans kammerater er gamle nok til lovligt at kunne drikke på Odenses restaurationer og barer. Men det er der øjensynligt råd for i form af udendørs karavaner, når man er et bryggeri, der vil kapre nye, unge kunder. Og i her i første episode ser vi det lokale bryggeri Albani, der for 17. år i træk under fuld musik kører snekanoner og julemænd rundt i Odenses gader i lastbiler, hvorfra julemændene uddeler blå Tuborg-nissehuser og gratis juleøl til børnene, der bliver mere og mere stang-berusede i konkurrencer om, hvem der kan drikke hurtigst af lastbilernes store ølbonger på siden. Lige indtil nogle af børnene havner på de til lejligheden oprettede alkohol-lazaretter, hvor sygeplejersker bestemmer, hvem kan blive behandlede på stedet, og hvem der er nødt til at blive sendt videre i ambulancer til yderligere behandling på hospitalet.

At følge de tre børns barnligt begejstrede, men også helt uhæmmede gratis druk er nervepirrende, for hvem af dem skal man måske følge til udpumpning eller det, som er værre? Og helt absurd er det at høre børnene afsløre, at heller ikke de er tilpasse, men nok så meget opfører sig, som de gør, fordi de føler sig udsat for gruppepres. For eksempel forklarer 15-årige Ebbe Roel:

”Presset kommer nok fra ens venner og dem omkring en. Hvem er den bedste til at drikke, hvem kan drikke mest og hurtigst? Hvem er mest vild? Der er nærmest en konkurrence, ikke?”

Emil Steneman supplerer:

"Hvis jeg selv havde børn, ville jeg heller ikke have, at de drak sig megastive hver evig eneste weekend. Jeg ville nok helst have, at kulturen ikke var så vild, som den er.”

Ifølge sociolog og forsker ved Københavns Universitet, Jacob Demant, er J-dagen en dårlig idé, hvor samfundet lade industriens markedsføring går under radaren trods de medfølgende risici og sundhedsfarer:

"Vi lægger et kæmpemæssigt ansvar på unge mennesker under 18 år, og jeg synes ikke, at vi kan overlade den alvor til unge mennesker på denne måde. Derfor synes jeg, at det er problematisk, at vi ikke tør træde ind,” kritiserer Demant, der i programmerne på én og samme gang udstiller den danske alkoholkulturs manglende mådehold samtidigt med, at han fremstår afdæmpet og faktuelt nøgtern. Også når han for eksempel kalder børnenes deltagelse i J-dag en følge af en mere generel dansk drukkultur:  

”Vi vågner ikke bare op en eller anden dag og vil drikke os helt vildt fulde. Som 12-13-årig kan man ikke lide alkohol og synes, at det er klamt. Men man er omgivet af en kultur, hvor voksne drikker, vores forældre drikker, og industrien opfordrer til at drikke. Derfor bliver det naturligt for os at drikke,” siger han i dokumentaren.

Også hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær finder situationen uholdbar og maner til omtanke af hensyn til børn og unges hjerner:

”Hjernen er meget sårbar for alkohol - især når hjernen udvikler sig, hvilket den gør, indtil vi bliver 20-22 år. Drikker man meget i teenageårene, så er det specielt de områder af hjernen, der mangler at blive færdigudviklet, det kommer til at lide,” forklarer Kjær, der advarer mod skader i forhold til blandt andet kreativ tænkning, koncentration og empati.

I Episode to af ´Unge på druk´ konfronteres vi med et andet aspekt af den danske alkoholkulturs laden stå til i forhold til børn og unge, for programmet dokumenterer overbevisende og troværdigt, hvordan detailhandlen og restaurationsbranchen dagligt bryder loven og sælger selv stærk alkohol til børn. I løbet af de seneste fire år har Sikkerhedsstyrelsen for eksempel kun tre gange rejst sag mod butikker, der stik mod lovgivningen sælger alkohol til mindreårige.

Hvad konsekvenserne er af børn og unges stort set uhindrede adgang til selv den stærkeste alkohol, ser vi i helt forfærdelige drukfester i Jylland og på Sjælland, hvor TV-holdet i episode to og tre for eksempel følger tusindevis af unge fra københavnske folkeskolers afslutningsdag for 9. klasser, hvor de traditionsrige karameller nu er skiftet ud med 20-30-40 genstande i rap. Nogle gange dog afbrudt af, hvad børnene selv kalder for ’en T.O’ er’ nemlig tekniske opkast, som skal sikre, at de kan drikke endnu mere og endnu længere.

’Jeg elsker Danmark, jeg vil gerne være en del af den danske kultur, af fællesskabet, og derfor drikker jeg,” forklarer en af eleverne, der trods mere end 20 og måske tættere på 30 genstande ikke mener, han er til fare for sig selv eller andre i trafikken, hvis han cykler videre til fest.  

Og endelig møder vi Nina Vollmer Nielsen, mor til 16-årige Frederik, der på hjerteskærende vis forsvandt efter et diskoteksbesøg, hvor han mod lovens regler købte alkohol for 2.245 kroner i løbet af nogle timer, for så siden at blive fundet druknet i den tilstødende havn. En overordentlig tragisk  beretning om et barns helt unødvendige død.

Og som rosinen i pølseenden søges tidligere sundheds- og justitsminister og nu direktør for Bryggeriforeningen, Nick Hækkerup, inddraget i en voksensamtale om børns alkoholkultur, industriens ansvar, lobbymetoder og forsvar for frit salg til mindreårige. Men det kommer der ikke meget ud af, for en glat og ikke så lidt arrogant fremtonende Hækkerup, der konsekvent kalder børn for ’unge mennesker’ afviser og ser ingen problemer forbundet med markedsføringen, salget og brugen af sine alkoholiske produkter.

At der ikke skulle være nogen problemer står i skærende modstrid til, hvad vi i serien gennemlever af hjerteknugende forfærdelse på børnenes vegne og rimer heller ikke særligt godt med, at programmet fortæller, at cirka halvdelen af de 15-25-årig ifølge en undersøgelse selv mener, at danske unge drikker for meget.

´Børn på druk´ er en grufuld og forstemmende oplevelse, som TV2 har gennemført med stor dygtighed og tilstrækkelig grad af nænsomhed over for sine medvirkende, der fremstår som de arme børn, de er, og ikke bare små hjernedøde fyldebøtter. Hvad vi ser er børn, der er ofre for en voksenkultur, som de skal beskyttes mod både i hjemmene og til de store fælles nationale drukbegivenheder, hvor vi med vores adfærd tydeligvis har lært dem, at jo vildere er jo bedre.

Det kan undre, at det først er nu, at et af landets mange TV-produktionsselskaber og de efterhånden adskillige TV-stationer har sat et kvalificeret fokus på børn og unges alkoholkultur, men så meget desto mere ros for,  at det endelig er sket. Og for at det er gjort så sobert, informativt og tilgængeligt som det er her, hvor den klassiske TV-reportage i marken viser, hvad den kan allerbedst, når den udføres professionelt og kvalificeret, nemlig at give adgang til vigtige dele af verden, som vi måske ellers ikke ville stifte bekendtskab med.

Serien risikerer muligvis at drukne i stilhed, alene fordi den træder på alle vores mest betændte alkoholiske ligtorne og undladelsessynder. Men det vil være skammeligt, for den fortjener at blive ophævet til én stor fælles national samtale på tværs af alder og politiske skel om, hvordan kulturen kan forandres, og hvad den betyder for børns og unges skolegang, trivsel og mistrivsel både i dag og i morgen. 

´Børn på druk´ er forfærdelig at stå igennem: At se så mange børn så langt ude er horribelt og tæt på decideret deprimerende. Men det er super vigtig public service TV, for serien dokumenterer, at tiderne, hvor vi voksne har normaliseret, romantiseret og idylliseret en uhæmmet  drikken sig i hegnet, trænger til en kritisk revision, for det er ikke en universel trang til alkohol, der gør, at 12-15-årige børn – ofte flere gange om ugen - tænker, at nu skal de drikke, til de falder om. Det er derimod – som børnene også selv giver udtryk for – alkoholvaner, -kultur og -forståelser af fællesskab i et samfund, hvor ansvar og pris i alt for høj grad lige nu oppebæres af børn.

´Børn på druk´ kan ses på TV2Play