Fra venstre Simon, Henning Juncker og Mikael Olsen.

TV om mænd, der har sprøjtet sig med paraffinolie, er en seksstjernet tragedie

 
 
 
 
 

TV: Mellem 2.000 og 5.000 danske mænd vurderes at have sprøjtet sig med paraffinolie for at få større muskler. I dag er de alvorligt syge, én er død, andre venter på døden, andre igen tænker på selvmord på grund af smerter, og alle fortryder de bitterligt, for ingen læger kan for alvor hjælpe dem. Det viser en DR-dokumentarserie, der med god grund vækker opsigt.

De var unge, raske og følte sig udødelige, men ville have deres muskler til i løbet af få minutter at se større ud, og da de fik tilbuddet om at få sprøjtet paraffinolie i musklerne i arme, ben og skuldre slog de til. Men olien, der ikke kan komme ud af kroppen igen, størkner med tiden. I dag er mændene 10-15 år ældre, og lægerne ved ikke, hvad de skal stille op, selv om mændene har store stenhårde knuder og ulidelige smerter, hud og blodårer der sprænger, infektioner, arme og ben der ikke kan bruges, alt for meget kalk i kroppen med blodpropper, nyresvigt og mulig død til følge.

Det fremgår daf DRTV’s eminent gode dokumentarserie i tre afsnit ´Dødelige drømmekroppe´, som er en ægtevaske gyser fra det virkelig liv.

I det første program ´Dødelige drømmekroppe, Fuck om jeg dør ung, bare kisten er tung´, fortæller 32-årige Simon om, hvorfor han som 20-årig fik sprøjtet paraffinolien i sine arme, og hvordan han i dag lever med smerter og fortryder:

”Jeg har aldrig fortrudt noget så meget som det her. Jeg har to uddannelser, som jeg ikke kan bruge, fordi mine arme gør så ondt, at jeg ikke kan klare at arbejde,” siger Simon, der fortæller, at han som teenager givetvis led af en slags modsat anoreksi, nemlig megareksi, hvor han hele tiden følte sig for tynd, splejset og ikke tilstrækkeligt muskuløs, uanset at han faktisk også inden paraffinolien havde mere end almindeligt store muskler. 

Simon, der står foran at skulle være far for første gang, har gennem de senere år opsøgt flere læger, som dog alle har afvist ham med begrundelserne, at de ikke ved, hvad de skal stille op, samt at det jo er hans egen skyld, så han må lære at leve med det.

I episode to ´Dødelige drømmekroppe, Hjælp mig´, fortæller Henning Juncker, at han som ung var en del af rockermiljøet, hvor det var afgørende nødvendigt, at han så stor og stærk ud. I dag har han kone, en lille søn på fire år og en restaurant. Men paraffinolien har indhentet ham: 

“Der er gået hul på min venstre arm. Der kommer olie ud, når jeg presser. Og jeg kan heller ikke strække armene. Derfor kan jeg ikke arbejde som kok længere. Jeg kan ikke vaske mit eget hår. Jeg kan faktisk ikke engang få trøje på uden hjælp,” fortæller Henning, der lever i et smertehelvede, allerede har haft flere blodpropper og været tæt på et nyrestop.

Henning tænker ikke sjældent på selvmord som eneste løsning, for hans læger siger, at de intet kan gøre i forhold til paraffinen.

I episode tre ´Dødelige drømmekroppe, Du må leve med det´, møder vi Mikael Olsen, der blandt andet lider af låste arme, smerter, huddød, infektioner og kroniske sår, der ikke vil hele: 

“Paraffinen har gjort min hud så tynd, at der på et tidspunkt gik hul. Jeg løftede min fireårige datter, og så sprang der simpelthen en blodåre. Blodet sprøjtede ud af min arm.”

Mikael Olsen mener sig opgivet af det offentlige sundhedsvæsen og har derfor brugt flere hundrede tusinder af egne og familiemedlemmers penge til en operation af knuder på armene i privat regi. Operationer, som han mener, har mindsket hans smerter markant.

Det er rigtig gode cases, som programtilrettelæggerne har udvalgt til at medvirke i programserien. Simon, Mikael og Henning fremstår sympatiske, reflekterende, autentiske og hjerteskærende selvkritiske.

Og selv om de tilhører gruppen af store stærke drenge, er det tydeligt at se, at de nu er hundehamrende syge, at de får det værre og værre, som tiden går, og at de sidder på tikkende bomber, hvorfor de gør sig mange tanker om skyld, skam, ansvar og for tidlig død, som det gør ondt at se og høre om.

”Vi bliver ikke gamle, det ved vi jo godt, for det arbejder jo i os,” fastslår Simon, Mikael og Henning i en fælles samtale mellem de tre. Den 37-årige ekstra medvirkende hospitalsindlagte, Thomas Pedersen, hvis nyrer er steget af, og som i dag ligner en mand i 50’erne, er et rystende syn, som bekræfter, hvad Simon, Mikael og Henning tænker om deres fremtidsudsigter.  

”De bliver meget syge"

At mændene er hårdt ramte og udsigterne dystre, bekræftes også af overlæge på Herlev Hospital, Ebbe Eldrup, der som den eneste danske læge siden 2018 har forsøgt at forske i konsekvenserne af indsprøjtningerne og indtil videre har kontakt med 205 danske mænd, som har bedt om hjælp. De fleste forgæves, skønt de risikerer at dø af blandt andet kredsløbs- og nyresygdom

”De bliver meget syge, og det er dybt alvorligt,” fastslår Ebbe Eldrup, der vurderer, at der er et sted mellem 3.000 og 5.000 mænd med paraffinolie i kroppen rundt omkring i landet. 

´Dødelige drømmekroppe´ er en drabelig historie om ungdommelige fejltrin og deres alvorlige og muligt dødelige konsekvenser, og man kan undre sig over, at Sundhedsstyrelsen og andre i sundhedsvæsnet ikke har advaret højt og bredt mod disse indsprøjtninger, som har været kendte i systemerne i mere end fire år. 

Serien rejser desuden nogle ubehagelige principielle spørgsmål: Kan den manglende interesse og disse mænds oplevelser af at løbe hovedet mod en mur, når de trygler om hjælp, virkelig – som overlæge Ebbe Eldrup mere end antyder – skyldes social diskrimination på grund af deres ungdommelige tilknytninger til rocker- og bodybuildermiljøer samt deres mange, iøjnefaldende tatoveringer?

Og kan det, at de selv oprindeligt valgte at tage imod indsprøjtninger være blevet brugt som argument for ikke at prioritere dem? Hvad så med rygere, alkoholikere, overspisere og sportsfolks risikoadfærd? 

Men uanset forklaringer og svar på disse spørgsmål, så er det stærkt af de medvirkende mænd, at de trods deres frygt for, at mange vil fordømme dem, alligevel her påtager sig at forsøge at råbe sundhedsvæsnet op samt ikke mindst advare andre unge mennesker mod de sprøjtninger, som ifølge de medvirkende stadig pågår.  

Og tilsvarende tjener det redaktionen bag programmerne til ære, at de har formået at fremstille de syge så stilfærdigt værdigt, som de gør i denne serie om flere tusinde unge mænd, der har været ualmindeligt uheldige og ikke kun de ’båtnakker’, som de selv forventer, at seerne vil betegne dem som. At serien så ovenikøbet er yderst velproduceret og båret frem af smuk grafik, en stilren scenografi og en præcis redigering løfter seriens journalistik og medvirkende yderligere. 

Serien fortjener i den grad at blive set, omtalt og debatteret. Ligesom at mændene fortjener en mere effektiv hjælp i bedre overensstemmelse med vores traditioner for at behandle, selv om sygdommen er selvforskyldt.

Programmerne kan streames på DR.dk