Fremragende TV-afsløring af tvivlsomme smerteoperationer

 
 
 
 
 

TV: Operation X om smerteoperationer var et skoleeksempel på, at public service-dokumentarer fortsat har en vigtig rolle at spille i at tilbyde befolkningen betydningsfuld og redelig information om væsentlige forhold, som sundhedsvæsnets aktører måske ikke altid selv er så hurtige og villige til at kaste kritisk lys på.

Når man lancerer ny medicin, skal man vise, at medicinen er sikker og virker, men det skal man ikke, når man indfører nye kirurgiske procedurer. Så selv om videnskaben for eksempel mangler evidens for gavnlig effekt af stivgørende, men smertereducerende rygoperationer, bliver tusinder af danskere opereret hvert år. Også selvom indgrebene kan skade de smerteramte mere, end de gavner.

Det fremgår af TV2’s nye, super interessante dokumentarprogram ´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ med den stadigt dygtigere og kompetente journalist Morten Spiegelhauer i front. 

Hvor mange andre dokumentarer i disse år måske har en tendens til at jage det eksotisk marginale tilsat bling og kulørte effekter, så går Morten Spiegelhauer i stigende grad efter det alment vigtige, hvorefter han stille og roligt går til benet for at finde frem til sagens kerne.

Denne gang handler det så om sundhedsvæsnets mulige kirurgiske overbehandling af mange, mange tusinder af smerteplagede danskere hvert år. Og en af dem, som i programmet kritiserer Danmarks måske alt for flittige brug af de stivgørende operationer, hvor kirurgen ved hjælp af skruer og titaniumstave stabiliserer en del af rygsøjlen for således at lindre eller fjerne vedvarende og betydelige ryg- og især bensmerter, er Karsten Juul Jørgensen, professor ved forskningsinstituttet Cochrane Danmark, som indsamler og analyserer sundhedsvidenskabelige data:

”Det er usandsynligt, at de her behandlinger har en væsentlig gavnlig effekt. Men som al anden medicinsk behandling har de væsentlige skadevirkninger,” siger Juul Jørgensen og slår hermed tonen an i programmet, som er et fremragende eksempel på, hvorfor public service-TV er så vigtigt i et samfund som vores.

Jan Hartvigsen, der har beskæftiget sig med sygdomme i muskler og led i 25 år og er professor på Forskningsenheden Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet, er enig i, at sundhedsvæsnet har et problem. Han kritiserer, at der ikke bliver stillet dokumentationskrav til operationer, som der bliver gjort til medicin og opfordrer til, at danske smertepatienter i langt højere grad bliver tilbudt systematiseret og evidensbåren kognitiv og fysisk træning fremfor operationerne.

”Problemet er, at der er for få alternativer til operation, der er tilrettelagt ud fra den bedste evidens. Der mangler strukturerede tilbud til patienter, der kan tilbydes tidligt i deres forløb, for at optimere chancerne for, at patienten får det bedre uden operation,” siger Jan Hartvigsen, der ikke er i tvivl om, at han selv ville vælge genoptræning fremfor den stivgørende operation, hvis han fik valget.

Karsten Juul Jørgensen fra Cochrane supplerer og bekræfter, at undersøgelser har vist, at patienterne oplevede samme bedring af deres smerter, uanset om de fik operationen eller gennemgik forløbet med træning og terapi. 

Én af de patienter, som har måttet betale en høj pris for sin stivgørende rygoperation i form af fatale bivirkninger, er Gitte Stein, der i 2015 døde på grund af operationsfejl kort efter, at hun var blevet opereret for rygsmerter.

Og ifølge Morten Spiegelhauer, der har været med sit hold i Norge for at besøge den norske ryglæge og forsker Jens Ivar Brox, som står bag et af de mest omtalte og anerkendte studier (fra 2009) om stivgørende rygoperationer, så viser Brox’ studie, at rygpatienter, der fik en operation, ikke klarede sig spor bedre end studiets øvrige patienter, som fik et tre uger langt målrettet forløb med træning og smertehåndteringsterapi.

Af programmet fremgår desuden, at selvom videnskabelige studier altså således igennem en årrække har sat spørgsmålstegn ved effekten af smertereducerende rygoperationer, så udfører danske hospitaler mange flere smerteoperationer end vores nabolande. Det er blandt andet såkaldte stivgørende rygoperationer, kikkertoperationer i knæet og indoperation af stents i blodårer på patienter med smerter, som eksperterne mener har tvivlsom effekt. Operationer, som vi samlet udfører over 10.000 af om året i Danmark. Og programmets eksperter mener desuden, at selv om undersøgelser tyder på, at nogen kan have gavn af operationerne, så er antallet af operationer for højt i lyset af de potentielle skadevirkninger og den ringe evidens for gavn.

Mikkel Mylius Rasmussen, formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab, er mindre kritisk og forsvarer sine medlemmers mange årlige stivgørende rygoperationer efter bedste evne og henviser blandt andet til, at operationerne kan være til gavn for patienter med kræft i rygsøjlen. Men erkender også, at der foregår en debat om værdien af disse operationer til især patienter som eksempelvist har rygsmerter på grund af aldersbetinget slitage og isolerede rygsmerter. 

Det er svært ikke at aflæse Mikkel Mylius Rasmussens kropsprog samt i øvrigt meget velovervejede, forsigtige og udglattende udtalelser, som at han godt er klar over og sådan set også enig i, at nogle af hans medlemmer nogle gange kan være for ivrige med kniven, men også at han ikke ved, hvad han skal stille op med det så længe, at det ikke er en kontraordre fra væsnets top.

En anden, der tilsyneladende heller ikke ved, hvad hun skal stille op, men som i stedet vælger at sige ting, der notorisk ikke er i overensstemmelse med Gitte Steins forløb, er Lonnie Froberg, cheflæge på Odense Universitetshospital, der for åben skærm forsøger at bilde Morten Spiegelhauer ind, at nu afdøde Gitte Stein blev anbefalet operation på grund af smerter i benene samt en ryg, der havde brug for at blive afstivet. 

Cheflægens forklaringer er forkerte fremgår det af såvel Gitte Steins journal som fra nærmeste familie. Og da flere internationalt anerkendte eksperter i programmet herefter fastslår, at Gitte Stein netop hørte til dem, der aldrig skulle have været opereret, forsøger Lonnie Froberg sig blot med nye og endnu mere usammenhængende bortforklaringer, som Spiegelhauer får dygtigt afdækket ved hjælp af sin altid venlige, men i virkeligheden også altid meget skarpe og præcise måde at interviewe sine medvirkende på.

Hvorfor det er Lonnie Froberg så meget imod, at hospitalernes flere end 3.000 årlige rygafstivende operationer bliver set efter i kortene i lyset af Danmarks nordiske rekord, at evidensen er tvivlsom, og at eksperter og undersøgelser vifter med de røde flag, virker besynderligt og forbliver uafklaret.

Men programmet giver et muligt fingerpeg til forståelse af cheflægens ageren, for filmholdet har været i England, hvor en britisk forsker og hjertekirurg, Rasha Al-Lamee fra hospitalet Imperial College i London, har gennemført et studie af en af de smertereducerende operationer, som eksperter udpeger som tvivlsomme. Rasha Al-Lamee fortæller nemlig, at hun blev udsat for stærk vrede fra kolleger efter, at hun havde påvist, at indopereringer af små metalstents hos patienter med smerter i brystet for at smertereducere ved at øge gennemstrømning i forsnævret blodåre, ikke mindskede patienternes smerter sammenlignet med en placebogruppe af patienter, som blev snydeopereret. Studiet viste altså, at det ikke var selve operationen, der virkede – men patienternes forestilling om den.

Resultat var et massivt personligt chok fortæller Rasha Al-Lamee, der selv havde troet på, at hun hjalp sine patienter, når hun gav dem en stent. 

”Jeg vidste, at der var mange hjertekirurger, der ikke ville blive glade for det resultat,” siger hun og fortæller om læger, der har råbt ad hende i det offentlige rum, efter at studiet udkom.

Karsten Juul Jørgensen forklarer om reaktionerne: 

”Det er klart, at de her kirurger vil det bedste for deres patienter, og de tilbyder operationerne, fordi de er overbeviste om, at de har en effekt. Men det er nødvendigt, at vi får set kritisk på nogle af de her behandlinger og vurderer, om det er noget, vi skal fortsætte med, eller om vi stiller alle bedre ved at bruge ressourcerne på noget andet,” siger han.

´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ er et dybt troværdigt, dygtigt gennemarbejdet og mere end almindeligt relevant dokumentarprogram, som der er al mulig grund til at se, inden man kaster sig op på et operationsbord, for måske er der andre, billigere og bedre veje til smertehåndtering. 

Og hvis vi vitterligt udfører for mange smertereducerende operationer, som blot medfører, at patienter i bedste fald ikke har gavn heraf eller i værste fald, at de får det værre, end de havde inden, så argumenterer programmet overbevisende for, at sundhedsvæsnet og dets politikere bør tage sig en seriøs og fordomsløs diskussion af, hvad der tjener de berørte smerteramte patienter bedst samt herefter muligvis anvise nye og mere præcise retningslinjer, bedre patientinformation og alternative behandlingsstrategier.

´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´blev sendt 15. september på TV2 og kan nu streames på TV2 Play