| | | | | |
 

Ernæringseksperten Morten Elsøe og tykaktivisten Regina Fjendbo medvirker i et af programmerne. Regina Fjendbos talerør er journalisten Ellen Jensen (i midten).

Fortjente klø for satireprogrammer, der ikke rummer et gran af satire

 
 
 
 
 

TV: DR’s nye programserie Ellen Imellem har skabt stor debat, og branchefolk diskuterer flittigt de mediepolitiske aspekter. Men programmerne handler om mere end journalistiske greb og definitioner af satire - nemlig om, hvorvidt fakta og naturvidenskab har samme værdi som holdninger og meninger.

Sjældent har DR fået så mange bank fra både højre og venstre af det politiske spektrum som i disse dage, efter at DR's direktør for Kultur, Børn og Unge, direktionsmedlem og jurist Henrik Bo Nielsen har forsøgt at gøre systematisk vildledning af medvirkende fagpersoner i programserien "Ellen Imellem" til et spørgsmål om, at disse ikke har forstået genren satire.

Og for at få det på plads fra starten: Henrik Bo Nielsen har fortjent mediepolitiske klø - ikke kun for sin dybt underlige henvisning til satire i programmer, som ikke rummer et gran af satire, men også for behandlingen af de medvirkende eksperter, som mest af alt minder om bondefangeri.

De kontrakter, som de medvirkende fik udleveret, gav dem nemlig ikke en Kinamands chance for at gennemskue, hvad de skulle medvirke i. Og under optagelserne bliver de snydt igen, for her fremstår det for dem som om, at det er journalisten Ellen Jensen, der stiller spørgsmålene. Men i virkeligheden er det konspirationsteoretikerne, fakta-benægterne og aktivisterne, som stiller dem gennem hendes øresnegl.

DR forsøger altså således at beskæftige sig med noget så journalistisk vanskeligt håndterligt som konspirationsfolket fra de naturvidenskabs-fornægtende ekstreme højre- og venstremiljøer, som i disse år har fået netop så megen vind i sejlene på de sociale medier, at det må være en public servicestations forbandede pligt at fremvise, belyse, undersøge og konfrontere disse synspunkter med den faktuelle og videnskabelige virkelighed.

Men i stedet for at gennemtænke hvordan man skal løfte denne opgave, griber man til den intellektuelt slatne og økonomisk billige løsning at lade Ellen facilitere aktivisters, konspirationsfolks og fakta-benægteres fremsættelser af gemene tilsvininger i form af helt uimodsagte æreskrænkelser og nogle gange mere eller mindre kriminelle sigtelser forklædt som spørgsmål af karakteren: Er du holdt op med at slå din kone? 

Huaweis kommunikationskvinde Xukun Ji beskyldes således af formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab gennem Ellen og hendes øresnegl for at være medskyldig i folkedrab og overgreb i Kina. Ole Lochmann, der mener jorden er flad, beskylder astrofysiker Anja C. Andersen for videnskabelig svindel. Jonathan Vigilius, der er imod den frie abort, beskylder folketingspolitikeren Pernille Skipper for med loven om fri abort at have givet grønt lys til drab på mennesker, og endelig beskylder tykaktivisten Regina Fjendbo ernæringseksperten Morten Elsøe for gennem sit professionelle arbejde at udøve diskrimination overfor tykke. 

DR’s andet figenblad udover påstanden om satire er, at det netop har været nødvendigt at fuppe forskerne, da disse ifølge programmernes aktivister, konspirationsfolk og fakta-benægtere aldrig ville have mødtes med dem. En præmis, som vi seere faktisk aldrig får at vide om er i overensstemmelse med fakta.

Men selv om programmernes præmis skulle være sand, så er for eksempel det sundhedspolitiske program 3 i serien "Spiser tykke mennesker for meget kage" et godt eksempel på, at der ikke nødvendigvis kommer meget godt ud af ustyrede debatter mellem to mennesker, når den ene forsøger at tale fakta og den anden kun holdninger:

I programmet hævder tykaktivisten Regina Fjendbo nemlig for eksempel, at kandidat i molekylær ernæring og fødevareteknologi fra Aarhus Universitet med speciale i sødemidler og livsstilssygdomme, Morten Elsøe, tidligere har udtalt, at tykke mennesker kun er for tykke, fordi de ikke evner at udvise mådehold.

Morten Elsøe fastholder, at det har han aldrig nogensinde sagt, men da Regina Fjendbos spørgsmål og indvendinger alene er baseret på holdninger og netop ikke på fakta og dokumentation, bliver selv så simpel en sundhedsvidenskabelig påstand aldrig opklaret. Ved programmets slutning hænger beskyldningen sammen med en række andre holdningsbaserede anklager fortsat i luften, og ingen har haft mulighed for at blive spor klogere - hverken på Morten Elsøes holdninger til tykke eller på, om tykke grundlæggende bare altid spiser for meget.  

At det er en svær opgave at give plads til debat mellem aktivister, konspirationsfolk, fakta-benægtere og eksperter og videnskabsfolk på et faktuelt baseret vidensniveau uden, at det udarter sig, som det netop gør her med vilde beskyldninger baseret alene på holdninger, meninger og konspirationsteorier fremfor videnskab eller fakta, det ved de videnskabelige miljøer og fageksperter bedre end nogen, og hvorfor nogle har opgivet dialogen.

Så når DR’s menige medarbejdere ønsker at forsøge at turnere disse uvidenskabelige, men brændvarme holdningsbårne samfundstemaer og opfinde nye rammer for dialog og kommunikation herom, så bør de som udgangspunkt have ros, for det er samfundspolitisk relevant.

Men når de måske gode intentioner som her mislykkes big time, er det jo den kompetente chefs opgave at gennemskue, skære igennem og sige stop. Det er ikke sket, og det undrer i denne sag, hvor ingen blev klogere, hvor konspirationsfolket fik frit lejde, hvor naturvidenskaben, værdien af fakta og seerne blev svigtet eftertrykkeligt, da programmerne cementerer, at holdninger, fordomme og konspirationsteorier har mindst samme værdi som fakta og videnskab - og hvor man ikke engang har tilbudt de bedragne medvirkende eksperter muligheden for at kunne sige fra efter optagelserne.

Sagen rejser også andre prekære spørgsmål: Kan det virkelig forholde sig sådan, at DR’s ledelser og chefer ikke mere udøver kvalitetskontrol af programmer, inden de bliver sendt? Eller har ledelserne ikke den ringeste forstand på hverken TV-mediet som udtryksform, naturvidenskab eller DR’s egne etiske regler?

Hvad monstro DR’s direktion hviske-tisker om, hvis de taler om Ellen Imellem?

Så 6 stjerner for, at DRs medarbejdere overhovedet forsøger at tage favntag med en vanskelig,  men relevant public service opgave, og minus 6 stjerner til ledelsen for at svigte rollerne som gatekeeper og opretholder af DR's troværdighed = 0 stjerner.

Ellen Imellem Sæson 1 kan ses her på DR.dk