Troværdigheden går på krykker i TV-2’s hospitalsserie

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

TV- og filmkritikere bruger nogle gange betegnelsen ’prestige-TV’ om serier med høj status og ambitionsniveau. Eksempelvis amerikanske HBO-mesterværker som ’The Sopranos’, ’Succession’ og ’The Wire’ er eksempler på TV-serier, der kan måle sig med det bedste i biografen.

Herhjemme er TV-serien ’Dag & nat’ et muligt eksempel på dansk prestige-TV: Her er skuespillere fra øverste hylde, og serien er skabt af den internationalt feterede filminstruktør Lone Scherfig. Alt i serien er flot og velsmurt, introen er påfaldende HBO-agtig – alligevel udebliver ægtheden og troværdigheden fra seriens anden sæson, der løber på TV2 lige nu.

Første sæson af ’Dag & nat’ havde Sofie Gråbøl i hovedrollen og foregik på en fødegang i et uidentificeret hovedstadshospital, der ofte ligner Hvidovre Hospital. I anden sæson er vi logisk nok rykket en aldersgruppe op, til børneafdelingen, pædiatrisk afdeling. De nye hovedroller er overlægen Linda og psykologen Lasse, solidt spillet af Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen.

Især sidstnævnte spiller rollen med sin sædvanlige kejtede charme, som gør ham så nem at holde af, især når han som her spiller en lidt tøffelheltet skikkelse i en slidt sweater. Som psykolog har han hele tiden blik for de menneskelige konflikter i en personalestue befolket af klinisk faglighed, men også allestedsnærværende sårbarhed:

Cheflægen Linda har en søn, der bliver indlagt efter et trafikuheld, og som har udviklet et misbrug af smertemedicin. Kan hun opretholde sin bryske myndighed, samtidig med at hun skal møde en søn, der efterhånden opfører sig som en hensynsløs narkoman?  

Familiært overkill

Denne centrale tråd i fortællingen er kun et af utroligt mange personalenære familiære konflikter, der bliver båret ind på børne- og ungeafdelingen.

Hoveduddannelses-lægen Frederik (Nicolai Jørgensen) har en far, der egentlig er praktiserende læge på Fyn, men som bliver forflyttet til en anden afdeling på hospitalet med sin terminale kræftsygdom. Skal Frederik overtage hans praksis frem for at blive hospitalslæge, og hvad siger den lidt aristokratiske lægefar til, at Frederik er kæreste med rengøringskvinden Tara (Zelma Lewerissa)? Når Nicolai taler med en purung pige, der har forsøgt at begå selvmord, og skal påtage sig faderlig omsorg, er det også en foregribelse af, at kæresten muligvis er gravid. Den sørgmodige børnelæge Pernille (Katrine Greis-Rosenthal) har en eksmand, der har fået barn med en ny kvinde, efter Pernille og eksmanden selv mistede deres fælles barn. Eksmanden og dennes nye kvinde er også forbi på hospitalet. Social- og sundhedsassistenten Trille (Mette Horn) skal vænne sig til, at hendes kaotiske bror kommer ind fra gaden og tager et job som portør.

Tendensen er klar: Anden sæson af ’Dag & nat’ er et familiedrama, der foregår på hospitalet. De fleste kliniske møder handler i virkeligheden mere om lægerne og sygeplejerskerne selv, end de handler om patienterne. Når man har en mangeårig forkærlighed for at se egentlig hospitalsdokumentarer som eksempelvis klassikeren ’Redningskvinder’ og lignende formater, så fremstår dramatiseringen af arbejdslivet på et moderne hospital ikke blot urealistisk, men også dramaturgisk forfejlet. Som om skaberne bag serien ikke har sat sig ordentligt ind i, hvordan livet er på et hospital, hvor personalet – det er i hvert fald mit indtryk – må lægge sin egen historie bag sig og overgive sig til patienternes konstante behov.

Klager fra patientselskab og kvalitetsinstitut

’Dag og nat’ er derfor underholdende nok, men troværdigheden og realismen halter i en grad, der har afstedkommet klager fra seere med indsigt.  

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har rettet henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse omkring en omtale af en UTH. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet. Også Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har reageret på TV-seriens fremstilling af, hvad en UTH er for en størrelse.

Men for en lægmandsseer som undertegnede er denne brøler ikke engang den værste forseelse i seriens tredje afsnit: Det er nærmere, når børnelægen Pernille, der savner at have sit eget barn, i et emotionelt ustabilt sekund indlader sig med at have sex med en ukrainsk mand, hvis søn har været indlagt med luftvejsproblemer. Selvfølgelig kommer en kollega forbi og griber dem midt i akten. Jeg har ikke data eller erfaring til at afvise, at den slags erotiske intermezzi kan forekomme i virkeligheden. Men måden, det er lavet på her, virker mere som noget fra en lurvet sæbeopera end fra noget, der rimer på prestige-TV.

’Dag & nat’ er en velspillet og fotogen føljeton, man kan slubre ned til kaffe og kioskkage en søvnig søndag aften, men det er ikke en akut og nødvendig skildring af sundhedsarbejdet, der på nogen måde befinder sig i samme liga som eksempelvis spillefilmene ’Det Andet Offer’ eller ’Hjem Kære Hjem’.

Anden sæson af ’Dag & nat’ havde premiere 28. december 2025 på TV 2 og TV 2 Play. Der er i alt otte afsnit, denne anmeldelse er baseret på de første fire, der kan streames på TV2 Play