Helten er Marshall Cuso.
Ny syret tegnefilm for voksne udråber ’big pharma’ til den største skurk
STREAMING: En ny voksentegnefilm skildrer medicinalindustrien som omtrent den grummeste skurk på kloden. Næppe helt retfærdigt, men ’Common Side Effects’ er et skævt, satirisk og dybt underholdende action-eventyr.
Drømmen om en altfavnende kur, der kan helbrede al sygdom og død, er vel lige så gammel som menneskeheden selv.
I ’Common Side Effects’, der kan streames på MAX, findes denne kur i formen af en blå, psykedelisk svamp fra Peru. Hovedpersonen Marshall Cuso er en slags autodidakt svampejæger, der har fundet vidundermidlet.
Han får snart medicinalindustri og konkurrerende svampejægere på nakken. Hvem vil ikke gerne have en bid af den slags? Ingen enkeltstående præparater til behandling af gigt, demens, kræft eller sclerose vil give mening, hvis man kan masseproducere en svamp, der kan kurere selv dødelige skudsår, som denne gevækst er i stand til. Svampens virkning er den samme uanset, om patienten er alvorligt syg eller døende: I hallucinatoriske syner bliver man forenet med verdens-altet og ser nogle små rumvæsner, og kort efter vågner patienten og er rask igen.
Det er en vild præmis! Så det er nok meget godt, at det her er en tegnefilm. ’Common Side Effects’ er del af det populære voksentegneserieselskab Adult Swim, hvis mest berømte afkom er den forunderlige serie om ’Rick and Morty’, der er både psykedelisk, ætsende satirisk og nogle gange ret uforståelig.
Adult Swims nye serie er nemmere at forstå, samtidig med at den har samme syrlige sting af satire, sortsyn og samfundskritik.
Den onde industri
Skurkene i ’Common Side Effects’ er ”big pharma, forsikringsselskaberne, regeringen," forklarer Marshall på et tidspunkt. ”Alle dem, der tjener tonsvis af penge på, at vi forbliver syge”.
Det vil for mange afbalancerede mennesker udgøre en paranoid skildring af tingenes tilstand. Serien har heldigvis masser af hjertevarme, lune og humor, også over for de føderale narkopolitimænd hos DEA, der også bliver sat ind på at jagte Marshall Cuso. Agenterne Copano og Harrington er langsomme, men sympatiske nok, og allerede fire afsnit inde ønsker jeg mig faktisk, at de får deres egen serie som et par ekstremt tilbagelænede udgaver af Mulder og Scully fra ’Strengt Fortroligt’.
Marshall Cuso går først ret alene med sin vilde hemmelighed om de blå mirakelsvampe. Men han betror sig til gymnasiekammeraten Frances, som han møder ved et tilfælde i seriens første afsnit. Han ved ikke, at hun faktisk arbejder som personlig assistent for en hårdt presset leder i medicinalfirmaet Reutical Pharmaceutical Inc. Deres reklamer er fulde af fotogene og adrætte seniorer og varme farver, men i virkeligheden driver selskabet rovdrift på naturen. Og hvor længe bliver Frances mon under deres faner?
Denne anmeldelse er skrevet fire afsnit inde, og jeg forventer, man snart vil se hende på de godes side, når det bliver klart også for hende, at medicinalfirmaet er klar til at både myrde løs og udrydde de blå vidundersvampe for at holde på deres markedsandele.
En anderledes actionhelt
Det er en grum, nok også lidt stereotyp og unuanceret skildring af medicinalindustrien, som ’Common Side Effects’ lægger for dagen. Men man må give serien, at industrien er velegnet som skurk i dette tilpas langt ude eventyr, der veksler mellem spænding, action og menneskejagt det ene øjeblik og skæv, finurlig persontegning det næste.
Vores helt, Marshall Cuso, er en trind herre med bøllehat og opknappet hawaiiskjorte, der ikke just underspiller den tykke mave inden under. Han ligner en, der ville have det bedst med at sidde i sin gamerstol dagen lang i selskab med en stor pose chips og cylindre fulde af cola. I dette tegneserieunivers er han en renhjertet actionhelt – som en nørdernes pendant til de mange Hollywood-mandfolk med vaskebræt og markerede biceps, vi er vant til at kigge på.
’Common Side Effects’ har den bedste af bivirkninger, man kan anklage denne type letbenet, men begavet underholdning for: Den kalder på eskapistisk binge-indtagelse i den bedste lænestol. Jeg er overbevist om, at selv ledelsen hos Lægemiddelindustriforeningen efter et par afsnit vil tilgive skaberne, at de har castet industrien som indbegrebet af storkapitalistisk ondskab og rovdrift på Moder Jord. Det sker i den gode fortællings tjeneste.