Skip to main content

Ny dokumentarserie: Medicinsk geni, stjernekirurg, psykopat eller morder?

 
 
 
 
 

STREAMING: En ny spændende og veldrejet miniserie fra Netflix undersøger den verdensberømte italienske læge, forsker og charmør Paolo Macchiarinis arbejde. Kirurgen hævdede, at han var i færd med at revolutionere lægevidenskaben, da han blev afsløret i at lyve om sin forskning, behandlingsresultater og døde patienter.

Den helt nye dokumentarserie ´Bad surgeon: Love under the Knife´ i tre episoder er en kirurgisk horror story om en kirurg og videnskabsmand, som kynisk brugte brutale medicinske eksperimenter, sit eget gode udseende og medier til at bedrage patienter, kolleger, kvinder og hele det internationale medicinske samfund.

For godt 10 år siden blev Paolo Macchiarinis headhuntet til Skandinaviens mest prestigefulde hospital, Karolinska Universitetshospital i Stockholm, hvor han dels blev ansat som professor på Karolinskas forskningsinstitut, men også i hospitalets klinik efter han i sin forskning og i medierne havde påstået, at han kunne erstatte kroppens levende organer med plastik og stamceller.

På Karolinska implanterede han i 2011 og 2012 sin første opfindelse, nye luftrør lavet af plastik og indsvøbt i patienternes egne stamceller, som han hævdede var starten på at revolutionere kirurgien og give patienter og lægevidenskab helt nye muligheder.

Men i dag er de mindst 17 patienter, som han opererede fra 2012 til 2015 i Barcelona, Firenze, London, Moskva og Krasnodar, Chicago og Peoria i den amerikanske stat Illinois stort set alle døde. Og Macciarini selv blev i juni i år af den svenske appeldomstol idømt 2,5 års fængsel, efter at amerikanske og svenske medier, en svigtet forlovet og fire medarbejdere fra Karolinska gennem flere år havde forsøgt at bringe hans arbejdsmetoder frem i lyset. Bestræbelser på afklaring, som den i dag fyrede eller forflyttede direktion på Karolinska på alle måder forsøgte at spænde ben for.

Det er ikke første gang, at verden udenfor hospitalernes mure hører om Paolo Macciarini og hans vilde operationsmetoder. Men hvor der i de svenske og amerikanske medier tilbage i 2015 og 2016 var afslørende rapporteringer af yderst kontroversielle forhold, kan ´Bad surgeon: Love under the Knife´ i højere grad stille sig på ryggen af de oprindelige journalisters dokumentationsarbejde og i stedet primært bruge ressourcerne på at fortælle historien om Macciarini og de faglige og personlige relationer, som han tilsyneladende helt skruppelløst har fuppet og bedraget med smertelige og for nogle af dem dødelige konsekvenser.

Og det er der da også kommet en spændende og veldrejet serie ud af, så selv om man måske tidligere har set den svenske afslørende dokumentarserie fra 2016, ´Eksperimentet´, om ham og derfor tænker, at man kender sagen til hudløshed - er den her bestemt alligevel værd at se.

Et sjældent omfangsrigt visuelt arkivmateriale i form af TV-videooptagelser fra for eksempel Macciarinis operationer, optræden overfor kollegaer og gamle interviews blandet med interviews med eksperter, journalister, whistleblowere fra Karolinska og deres private billeder og film væver nemlig hele historien sammen i et ganske vellykket forsøg på at give et billede af personen Paolo Macchiarini. Ofte holder han selv kameraet, uvidende om, at han filmer en dokumentar om sig selv, når han på sin mobiltelefon filmer fra for eksempel private ferier og i 2014 samtaler med sin forlovede, den tidligere NBC journalist og TV-producer Benita Alexander.

Benita Alexander indleder serien med det, der løber som en rød tråd gennem hele serien:

"Var denne mand en superhelt, en super kirurg og mit livs kærlighed? Eller var han en farlig bedrager og en morder?" Hun, der i 2013 troede, at Macchiarini var svaret på alle hendes drømme, efter at han havde taget hende med på romantiske rejser verden over, lovet hende ægteskab og et rosenbestrøet liv i luksus omgivet af hans bedste venner og private patienter som for eksempel Bill og Hillary Clinton, ægteparret Obama, den franske præsident Sarkozy, Ruslands Putin, den japanske kejser Akihito og sågar Pave Francis, der ifølge ham øvrigt havde sagt ja til at vie dem i sin private have. Alt sammen selv om Macciarini var gift gennem næsten 30 år og i øvrigt ikke kendte nogen af de mange berømtheder, som hendes research på ham senere skulle vise. Det var efter, at det var gået op for hende, at deres forhold hvilede på hans mange løgne:

”Han narrede sine patienter på samme måde, som han narrede mig. De var overbeviste om, at han var det største håb for, at deres kære overlevede. Han fik dem til at tro, at han kunne hjælpe dem, som han fik mig til at tro, at han elskede mig, og at han elskede min datter, og at han ville tage sig af os resten af ​​vores liv,” forklarer Benita Alexander, hvis videooptagelser med og af Macchiarini alene gør serien seværdig. De er helt fantastiske og meget lærerige dokumentationer af, hvordan en angivelig sociopat opererer og dermed også, hvor nemt det kan være at blive snydt, når man håber, at det, som man bliver fortalt, også er virkeligheden – uanset om vedkommende er iført en hvid lægekittel eller optræder i form af ens chef, kollega eller kæreste.

Men det var da heller ikke kun patienter, pårørende og Benita Alexander, der var ofre for hans bedrag og egne håb. Det samme var det internationale lægevidenskabelige samfund og ikke mindst hans kolleger, der rystedes i deres grundvold, da det langt om længe gik op for dem, at patienterne, som de havde været med til at operere, senere døde under umenneskelige lidelser, og at Macchiarini altid forsvandt til et andet land, så snart operationen var overstået og komplikationerne startede. Og værst af alt, at han aldrig havde afprøvet sine eksperimentelle operationer på dyr forinden, og at han således brugte patienter som forsøgsdyr uden prækliniske studier. Og desuden løj om deres død og i stedet betegnede operationerne som vellykkede, hvorefter han helt uanfægtet fortsatte.

Hvordan det kunne det ske i en ellers evidensbåren verden, at ingen af de involverede hospitalsledelser kiggede Macchiarini efter i de videnskabelige kort, inden de gav ham jobs, professorater og masser af millioner er svært at forstå, og her kunne serien måske godt have gravet lidt dybere efter fyldestgørende svar.

Men nogle forklaringer får vi dog nemlig, at den medicinske verden lå under for mediernes ukritiske hyldest af ham som mirakelmanden, kunne kombinere stamcelleterapi og syntetiske organer. Han ville kunne skaffe sine arbejdspladser og kollegaer fremtidige Nobelpriser og store indtægter. Drømme som for eksempel Karolinska fra start til slut satte over hensynet til patienter og personale og derfor forsvarede med næb og klør trods gentagne advarsler fra både egne og udenlandske læger.

For havde det stået til Karolinskas øverste ledelse, var Macchiarinis kritiske kolleger blevet tiet ihjel, mens den mere berømte Macchiarini kunne have fortsat den fælles dødbringende dans om guldkalven. Selv da ledelsen var nødt til at stoppe operationerne i Sverige, gav man ham en særlig tilladelse til at fortsætte dem i Rusland.

Heller ikke de øvrige hospitalsledelser har ønsket at gøre Macchiarini ansvarlig for deres døde patienter. Og heller ikke selv om det er bevist, at en del af hans afdøde patienter var ellers raske mennesker, som nok havde gener, men som kunne have levet mange år endnu, hvis de ikke havde mødt Macchiarini. Kun Karolinska har – tvunget af svensk TV, en vred befolkning, historiens helte: de fire whistleblowere samt hævngerrige Benita Alexander – officielt indrømmet, at Macchiarinis operationer var ’uetiske eksperimenter’ på mennesker ’baseret på ’videnskabelig svindel’.

Endelig lægger ´Bad surgeon: Love under the Knife´ op til diskussion om, hvorvidt serien viser, at den videnskabelige lægeverden i sidste ende altid selv fanger sine brådne kar. Eller om programmerne tværtimod demonstrerer, at hospitalers ledelser og kulturer er utilstrækkelige, når det handler om at styre og regulere videnskabelig uredelighed, ny potentielt indkomstgivende forskning, eksperimenterende behandlinger og egoer, som er løbet af amok i jagten på anerkendelse og berømmelse. Ikke mindst i tider, hvor læger som Macchiarini hele tiden kan bevæge sig rundt på mange hospitaler i mange forskellige lande.

Endnu en diskussion, som også melder sig, når man ser serien, er, om Macchiarini har en pointe, når han hævder, at han ikke har gjort noget galt, men uretmæssigt er blevet bremset i sin banebrydende eksperimentelle kirurgi, om hvilken erfaringen viser, at den i begyndelsen kan koste menneskeliv for senere at redde mange flere.

Men til det må man bare sige, at selv om genier nærmest per definition er grænsebrydende og risikovillige regelbrydere, så viser virkeligheden, at Macchiarini satte luftrørene i patienterne angiveligt velvidende, at de ikke virkede, at han aldrig søgte godkendelser til de rør, stamceller og kemiske vækstmidler, som han benyttede. Ja, ikke engang en godkendelse fra Stockholms etiske komite har han ansøgt om.

´Bad surgeon: Love under the Knife´ kan ses på Netflix