
Podcast giver hovedrystende indblik i opførelsen af de skrantende supersygehuse
PODCAST: Har man brug for supersygehusenes ABC for at forstå byggeriernes mange fejl, budgetoverskridelser og forsinkelser, så er DR’s podcast ´I sygehus til halsen´ en rigtig god introduktion, for den gør det svært forståelige nemt.
Når bygherrerne bag Danmarks 16 nye supersygehuse har måttet melde om omfattende fejl, alvorlige forsinkelser og store budgetoverskridelser, lige siden de gik i gang med byggerierne, så skyldes det ikke kun, at Danske Regioner ikke har kompetencer til sygehusbyggeri, men også at regionerne har valgt at opfinde den dybe tallerken i forskellige variationer på tværs af projekterne, forklarer lektor på DTU med speciale i byggeri og projektledelse, Christian Thuesen, i en ny podcast ´I sygehus til halsen´ fra DR’s serie Genstart.
Ifølge Christian Thuesen er supersygehusbyggerier nogle af de mest komplekse projekter, der findes, hvorfor det heller ikke er unormalt, at de bliver fordyrede og forsinkede. Men omfanget af store problemer er unikt for Danmark mener Thuesen:
”Ååh nej, ikke igen. Jeg får det dårligt, for de her projekter fejler hele tiden. Og vi misligholder den samfundsmæssige kontrakt med borgerne om, at vi kan levere de her byggerier. Vi viser, at vi ikke kan holde, hvad vi lover,” kritiserer Christian Thuesen.
De 16 nye supersygehuse, hvoraf nogle er helt nye hospitaler, mens andre er udbygninger af eksisterende hospitaler, er blevet placeret rundt om i hele landet. Det samlede budget lyder på godt 40 milliarder kroner, hvoraf staten betaler omkring halvdelen, mens regionerne som bygherrer står for den anden.
Men det er hovedrystende i podcasten at høre, hvor absurd store kvalitetsproblemer, som disse byggerier fortsat lider under, selv om nogle har været i gang i 10 år. Blot indenfor de seneste måneder har for eksempel Odense Universitetshospital Nyt OUH, der er det største sygehusbyggeri i dansk historie, måttet rapportere om skimmelsvamp, der betyder, at flere end 400 rum skal ryddes og rengøres for skimmelsvamp. Årsag: Sygehusets tag var blevet lagt forkert, hvorved der kom vand ind. Ligesom der også fra det kommende supersygehus i Aalborg fornylig blev fortalt om blandt andet svære fugtproblemer og vand på intensiv-stuerne:
”De har store problemer. De flotte facader er fuld af forskellige farver, fordi der er fugtigt. De øverste er mørkerøde af vand, og der vokser mos og alger. Der er trængt vand ind 110 steder. Nogen har boret et lille hul i en vindueskarm, og der står en fin vandstråle op,” fortæller Christian Thuesen, der oprindeligt begyndte at interessere sig for byggerierne, fordi han ikke kunne forstå, hvorfor de samme fejl gik igen og igen:
”Det, der har fascineret mig, er, at det er så svært. Hvorfor er det de samme fejl, der går igen og igen – som for eksempel badeværelsesgulve, som man har lavet med fald væk fra risten? Det burde jo åbenlyst ikke være sådan,” fastslår Thuesen, der hele vejen igennem er god til at give eksempler, og som i det hele taget taler i et sprog, som enhver kan forstå.
Og Christian Thuesen er lige så klar i spyttet, når det handler om at placere ansvaret for de udfordrede sygehusbyggerier, hvor han især skyder på regionerne, som han ikke mener har været deres opgave voksen, når de i de enkelte regioner har skullet tumle ansvaret og hver især har skullet finde ud af, hvordan man ville løfte opgaven:
”Regionerne har kompetencerne til at drive et sygehusvæsen, men ikke nødvendigvis til at styre og lede store hospitalsbyggerier. Man har sat nogen til at være bygherrer, som ikke har forstand på det, til at lede noget af det mest komplekse at bygge. Hertil kommer, at man har sat alle byggerierne i gang på samme tid, hvilket betyder, at man ikke har haft mulighed for at lære på tværs af andre regioners fejl fremfor for eksempel at have bygget fire hospitaler af gangen og så lært af processerne.”
Der har således ifølge Christian Thuesen overhovedet ikke været nogen overordnet kontrol med, om hospitalerne nu også blev bygget på den mest fornuftige måde, men alligevel er de blevet forholdsvise ens:
”Det første der springer i øjnene er, at de ligner hinanden. Når man ser på dem på overfladen, er de bygget over samme læst, men løsningerne er forskellige, så man har opfundet tallerkenen på 16 forskellige måder.”
Men det er dog ikke kun regionerne, der får hug. Christian Thuesen langer også ud efter forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og hans daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Dem klandrer han for at have givet regionerne eneansvaret, for at givet ansvaret til nogen, som ikke havde kompetencerne, for at have underfinansieret byggerierne og for at have lagt en for stram økonomi ned over byggerierne. Økonomiske råderum, der for eksempel kan betyde, at man som bygherre føler sig nødsaget til at tage ikke de bedste entreprenører, men de billigste, selv om dette kan blive dyrere og dårligere i det lange løb:
”Som byggeriet skrider frem, begynder problemerne så at dukke op med store milliardbudgetsprængninger. Men de har fået at vide, at der ikke var flere penge, så de har kun kunnet spare og skære væk i form af for eksempel patienthoteller, vinduer, altaner og hele etager. Så man skærer i bygningen, og det betyder nok desværre, at de ikke er helt så super, som man havde håbet.”
At forstå investeringer i hospitaler og bygning af supersygehuse er tydeligvist kompliceret, komplekst og krævende, men det er ´I sygehus til halsen´ ikke. Podcasten er formmæssigt et simpelt lige-ud-af-landevejen-interview uden nogen former for elektroniske dikkedarer, og Christian Thuesens samtale med værten Thomas Tjaerandsen tilsvarende enkel.
Og det er faktisk ret godt gået af vært og gæst, at de i den grad har formået på kun 25 minutter at gøre det svære nemt og således give deres lyttere en lettilgængelig forståelsesramme for mediernes mange overskrifter gennem årene om ellers svært forståelige byggefejl, fugt, råd og svamp samt bortskæringer af for eksempel hospitalskøkkener, airconditionering, senge, operationsstuer, enestuer og patienthoteller.