Skip to main content

Videograb fra B.T.s podcast Skåret i stykker.

Podcastserie kulegraver sag om dansk plastikkirurg, som hævder sig forfulgt af kvindelige patienter

 
 
 
 
 

PODCAST: Har Styrelsen for Patientsikkerhed sovet i timen? Er en dansk plastikkirurg udsat for grov mediehetz orkestreret af pengegriske kvinder? Eller er de brystforstørrende operationer på én af Nordens største plastickirurgiske klinikker alt for ringe og risikable? En ny spændende podcastserie graver svarene frem.

På fire år har den danske plastikkirurg Waseem Ghulam haft otte klager hos Styrelsen for Patientsikkerhed fra danske kvinder, som føler sig fejlbehandlede, forsømte, negligerede og mishandlede. Det er dog først, da podcastproducenter fra avisen B.T. begynder at undersøge kvindernes klager over Waseem Ghulam og hans arbejdsplads, Citadell-klinikken i Sverige, at Styrelsen for Patientklager for alvor skrider ind. Det fremgår af avisens nye, velresearchede og yderst lytteværdige podcastserie i fem dele, ´Skåret i Stykker´. 

Redaktionen bag ´Skåret i stykker,´ der består af avisens journalister, Cordelia Weber, Andreas Østergaard og Mathias Tuxen, har talt med 21 kvinder, der er blevet opereret af kirurg Waseem Ghulam i perioden april 2018 til juni 2022.

I udsendelse 1, ´Drømmen´, fortæller kvinderne alle, hvad der lå bag deres ønsker om nye bryster, men også drabelige historier om, hvordan det var at vågne op fra operationerne med huller i brysterne, skæve og helt uens bryster, forsvundne brystvorter, syninger med mange sting uden bedøvelse, syninger i inficeret væv, gigantiske åbne sår, udfaldne implantater, betændelse og infektioner, som har medført indlæggelser på hospitaler og dårlige eller ingen muligheder for hurtig kontakt i de postoperative forløb, når komplikationerne opstod.

Det overordnede mønster i kvindernes vidnesbyrd er beretninger om, hvordan deres ønskede brystforstørrende operationer forvandlede sig til langstrakte mareridtsagtige sygdomsforløb, smerter, indlæggelser på offentlige sygehuse, reoperationer og skamferede – og for nogle af dem for altid uopretteligt ødelagte – bryster.

Men Waseem Ghulam, som det trods ihærdige anstrengelser aldrig lykkes redaktionen at få en rigtig interviewaftale med, afviser kritikken og skriver i mails og siger i små ad hoc-optagede telefonsnaser, at han er udsat for en hetz organiseret på Facebook af kvinder, der bare er ude på at få deres 50.000 kroner fra operationen tilbage.

Og redaktionen, der indrømmer, at den er personligt chokeret over de billeder og journaler, som kvinderne fremlægger, lader alligevel hele tiden tvivlen om, hvorvidt man kan tilskrive kvindernes problemer legitime og nogle gange ligefrem forventelige komplikationer, komme Waseem Ghulam til gode. Et journalistisk korrekt metodisk valg, men også et valg, som styrker seriens troværdighed og dermed i den grad også dens spændingsfaktor.

Og den er sindssygt spændende, for hvad er det, der bliver snakket om: Handler det om, hvordan en udygtig, uempatisk og farligt uansvarlig læge har frit lejde til fortsat uantastet af tilsynsmyndighederne at tjene kassen på kvinders ønsker om nye bryster? Eller er kvindernes forfærdelige fortællinger og billeder udtryk for, hvad man med rimelighed bør forvente at kunne risikere af komplikationer og dermed også tåle, når man vælger en kosmetisk kirurgi, som det offentlige sundhedsvæsen ikke finder indikation for? Eller handler det om en effektiv mediehetz orkestreret af en lille flok patienter, som i bund og grund er skuffede over, at vejen til nye bryster og øget selvværd ikke var så nem, som de havde håbet og derfor vil have pengene tilbage? Det er svarene herpå, som redaktionen forsøger at give os lyttere og dermed også på hvad, vi kan lære af denne sag.

Den nærmest krimiagtige gåde om den angiveligt hvidkitlede, tillidsvækkende og cool plastikkirurg, som måske blot får kvindebank for at tage hænderne op af lommen, forstærkes også af, at redaktionen har valgt at lade os lyttere få indblik i deres egne redaktionelle overvejelser og processer. Et fortællermæssigt greb, der således styrker seriens spændingskurver, men igen også dens troværdighed.

Så af hensyn til den veltilrettelagte spændingskurve skal der ikke røbes alt for meget her. Men dog blandt andet fortælles, at redaktionen i program to, ´Mareridte´t, begynder at komme tættere på Waseem Ghulam og den svenske og tilsyneladende fashionable, meget veletablerede og store Citadell-klinik. Klinikken har også klinik i København City, hvor Ghulam, der senest har arbejdet på Rigshospitalet og Herlev hospital, tiltrækker de danske kunder, som han så senere opererer i Sverige.

I program 2 hører vi også mere om kvindernes nye hverdage, som nu er prægede af smerter, indlæggelser, psykiske nedture og ødelagte bryster, som de hader og væmmes ved – alt imens at Waseem Ghulam opretholder sin uskyld.

I program 3, 4 og 5 som endnu ikke er publicerede, tager redaktionen, der har arbejdet et halvt år på programmerne, for alvor fat på Ghulam og ikke mindst på sundhedsmyndighedernes rolle i forhold til en læge med et slæbespor af klager og patienter, der i flere år har forsøgt at råbe dem op.

Igen afviser Ghulam indholdet i de klager, som redaktionens aktindsigter hos Styrelsen for Patientsikkerhed viser, der ligger mod ham.

Redaktionen finder i aktindsigten blandt de intet mindre end otte klager på fire år, at Styrelsen for Patientsikkerhed i januar 2023 gav Waseem Ghulam et fagligt påbud:

»Det er styrelsens vurdering, at du udgør en fare for patientsikkerheden på grund af din mangelfulde og utilstrækkelige journalføring af din lægefaglige, kosmetiske virksomhed i Danmark,« står der i påbuddet.

Men inden påbuddet havde Waseem Ghulam allerede en gang modtaget en klage i 2018 og to gange så sent som i efteråret 2022 fået kritik fra Styrelsen for Patientklager. Blandt andet i sager om forkert eller for sen journalføring. En kritik som Ghulam tilskriver forskellige krav til journalføring i Danmark og Sverige. 

Ingen af de interviewede kvinder gør sig dybere refleksioner over det faktum, at kosmetisk kirurgi altid rummer risici for katastrofalt anderledes resultater end håbet. De er enige med sig selv og hinanden om, at de er ofre for dårligt håndværk og grove forsømmelser, som har ødelagt deres liv. 

Ghulam selv er tilsvarende nærmest imponerende standhaftig i sin gøren kritik til et spørgsmål om enten ord mod ord, om helt forventelige komplikationer eller endog til et spørgsmål om en øget risici, som hans patienter i stedet har påført ham med deres farlige krav om at modtage ekstrem kirurgi. Gode forklaringer, som han mener har gjort ham til et uskyldigt offer for deres selvpåførte frustrationer og pengegriskhed.

Men hør selv serien, gys, vurder og lær, for ´Skåret i stykker´ fremstår som god, gennemarbejdet klassisk journalistik af høj karat. Redaktionen deler sol og vind, de har styr på deres dokumentation af kvindernes klager i form af journaler, mails, sms-er, billeder og lydoptagelser, og de har på bedste vis afsøgt relevante dokumenter med informationer om Waseem Ghulam ved Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Patientklager, de svenske sundhedsmyndigheder IVO, HSAN og Socialstyrelsen. Redaktionen har fortløbende forelagt Waseem Ghulam deres research og kritik og tilbudt mundtlige interviews. Tilbud som Waseem hver gang har afslået til fordel for en række mailsvar.

Du kan høre podcasten her.