Podcastserie om lægekunst er guldgrube af bud på dens betydning
PODCAST: Den evidensbårne lægevidenskab med alle dens data og retningslinjer har mere end nogensinde brug for lægekunsten, fremgår det af den amerikanske podcastserie "The doctors Art", som diskuterer lægekunst med nogle af landets mest anerkendte medicinske læger, forskere og administratorer.
Moderne medicinsk behandling er baseret på tunge videnskabelige fakta, evidens, data og retningslinjer. Men læger og forskere er i stigende grad opmærksomme på, at patienter og pårørende ikke altid føler, at de får, hvad de har brug for og efterlyser lægekunstens mere vanskeligt målelige værdier som for eksempel omsorg, empati, opmærksomhed og medbestemmelse.
Og det er blandt andet disse aspekter af lægekunsten, som har fokus i podcastserien "The doctors Art", hvor de to læger fra Stanford Universitet, Henry Bair og Tyler Johnson, hver uge inviterer prominente gæster, der har gjort bemærkelsesværdige medicinske karrierer, men som også har tiltrukket sig opmærksomhed og respekt ved at holde begrebet lægekunst i hævd i bøger, dokumentarfilm, taler og ikke mindst i deres kliniske og faglige arbejder. Seriens målgruppe for de indtil nu i alt 24 podcasts af mellem en halv og hel times varighed er medicinstuderende og læger.
Blandt gæsterne er præsident for ASCO, American Society of Clinical Oncology, og direktør for Yale Cancer Center, Eric Winer. Den i dag internationalt anerkendte ekspert i brystkræft er livslang bløderpatient og som følge heraf også HIV -og hepatitis-patient og har tilbragt det meste af sin barn- og ungdom inde og ude af hospitaler, hvor han lærte om betydningen af lægers empati og medfølelse.
Eric Winer, der er overrasket over, at han selv fortsat lever, mener, at en af de vigtigste forudsætninger for at udøve lægekunst er, at man lærer hver enkelt patient at kende. Ikke kun fordi det øger behandlingernes kvalitet, men også fordi det giver mere mening i arbejdet for lægen:
”Jeg tror faktisk, at det er de læger, der har det bedst med deres evne til at have relationer til patienter, som finder medicinen mest givende. Og jeg vil give dig et eksempel på en gruppe mennesker, som du ville mene burde være totalt udbrændt, og som ikke er det. Og det er palliative læger. Og hvorfor er palliative læger ikke udbrændt? Efter min mening er de ikke udbrændte, fordi de bruger tid sammen med mennesker. De taler med hinanden, de støtter hinanden, og de føler, at det, de laver, er meget meningsfuldt. Og det er i sidste ende meningen, der gør de fleste af os glade,” siger Eric Winer, der også fortæller om, hvordan hans egne sygdomme har formet hans arbejde, hvordan han samarbejder med terminale kræftpatienter, og hvordan hans behandlinger tager udgangspunkt i det enkelte individs behov.
Eric Winer lyder som den læge, som alle enten drømmer om at få eller være. Men virkelighedens lægekunst er ofte mere kompliceret end som så, og én der har specialiseret sig i svære medicinske møder i klinikken, er gæsten, læge og leder af Stanford Universitets Center for Biomedicinsk Etik, David Magnus, der blandt andet fortæller om nogle af de vanskeligheder, som kan optræde i kommunikationen mellem læger og patienter. Hvad gør man f.eks., når patienter ikke ønsker at følge behandlingsforslag? Prisen for lægers øgede specialisering er måske uundgåelig øget udbrændthed og begrænsning i lægekunsten, mener han:
”Specialiseringerne har resulteret i, at læger i høj grad ikke mere yder pleje til patienter længere. De behandler organer, eller de tager sig af tumorer eller andre tilsvarende problemer, men de behandler ikke patienter. Og det ser jeg hele tiden i det sprog, der bruges, og i antagelserne bag det sprog, som folk bruger, når de beskriver sager, ikke menneskers sager. Så der er en fuldstændig mangel på sammenhæng, sådan at jeg ikke tager mig af en patient, jeg tager mig af et hjerte, og hjertet er okay ud fra devisen at ja, det er bare ærgerligt, at hjernen er helt tabt, men se hvor godt hjertet har det på grund af de helt fantastiske ting, vi gjorde for det. Det, tror jeg, dræner medicinen for noget af den humanistiske mening, som jeg mener, at den er forbundet med.”
En tredje gæst er tidligere leder af USA’s hospitalskæde Kaiser Permanente, læge og professor ved bla. Johns Hopkins Universitets hospital, Robert Pearl. Han mener, at lægekunsten har så trange kår, at den moderne medicinske kultur koster både patient- og lægeliv. Blandt andet på grund af de alt for dårlige it-systemer, som læger skal slås med i stedet for at kunne tage sig af deres patienter:
”Det hele handler om systemiske problemer. Det hele handler om de bureaukratiske opgaver, som lægerne skal udføre, og det faktum at de ikke bliver betalt tilstrækkeligt. De skal se for mange patienter, de er oppe i mod den elektroniske sygejournal og de computere, der bogstaveligt talt kommer mellem dem og deres patienter. Alle disse ting skal adresseres og forandres,” siger Pearl, der blandt andet tror på, at nye og meget bedre egnede teknologier i sundhedsvæsenet vil kunne skabe bedre forhold for både patienter og læger.
"The doctors Art" er en fornøjelse. Både interviewernes og gæsternes jagt på spørgsmål og svar på, hvad der er god lægekunst, hvad der giver læger mening i deres arbejde, og hvad der bidrager til lægers udbrændthed, søges afdækket blandt især lægers og administratorers erfaringsbårne og dybe refleksioner. Podcast serien er et seriøst, inspirerende og givende bidrag til forståelse af lægekunstens væsen.