Professor og overlæge Eske Kvanner Aasvang fra Rigshospitalet har genfundet glæden ved at male figurer.
Anæstesi-professor sætter pris på bandet The Cure som aldrig før
KULTUR-TEMPERATUR: Det britiske rockband The Cure har for nylig udgivet deres første album i 15 år. Det er godt nyt for en gammel fan som professor Eske Kvanner Aasvang fra Rigshospitalet.
Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?
”Min hustru og jeg var inde og se balletten ’Blodbryllup’ af Federico Garcia Lorcas på Det Kongelige Teater. Et stykke fra 1933 om kvindeundertrykkelse i Spanien under Francos diktatur, men ikke mindre relevant nu, med de vinde der blæser omkring os.”
Hvilken bog/film/musik kan du anbefale til familie og venner?
“Det må blive det nye album ’Song of a Lost World’ af yndlingsbandet i min ungdom, The Cure. Der er gået 15 år siden deres forrige album, og dette er mere som de albums, jeg hørte som ung, men ældet som bandet og mig selv. Og som voksen sætter man i virkeligheden måske endnu mere pris på den melankoli, som The Cure jo er bannerførere for.”
Hvilken bog/film/podcast vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?
”Samuel Shems satiriske roman ’The House of God’ bør især yngre læger læse, og den kan passende følges op af ’This Is Going To Hurt’, som også er lavet til en TV-serie. I den lidt tungere ende er der bogen ’The Nazi Doctors: Medical Killing and the Psychology of Genocide’. Den havde vi som pensum under etikkurserne på ph.d.-skolen. Bogen viser, hvor let læger og forskere glemmer, at patienten aldrig må være et middel.”
Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?
”Ikke for alvor, men jeg gik på en lilleskole, hvor billedkunst og musik var fast og ofte på skoleskemaet. Som yngre malede jeg figurer til fantasy-krigsspillet Warhammer 40.000, men jeg stoppede. Min bror, der er ortopædkirurg, er blevet ved med at male, og han er vanvittigt dygtig. Han har fået mig i gang igen, og jeg finder en fantastisk ro i det. Lige nu er jeg i gang med et større diorama (en detaljeret, tredimensional fremstilling af en scene, red.), der skal fortælle en historie, og det tager den tid, jeg kan plukke til det, så jeg har ingen idé om, hvornår det er færdigt. Men det er også en del af formålet, at der ikke er en fast plan.”
Eske Kvanner Aasvang, 52
- Professor og overlæge på Afdeling for Bedøvelse og Operation, Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet
- Specialiseret i perioperativ medicin og patofysiologi, med over 150 udgivelser bag sig
- Dr. med. 2013
- Uddannet læge på Københavns Universitet i 2001