
I ´Giv os en chance´møder vi Kenni, Sabrina, Cille, Niklas og Seb, der har været i berøring med psykiatri, misbrugscentre og kriminalforsorgen. Foto: TV2 Play
Skrabet dokumentar om skriveværksteder for psykisk sårbare måtte gerne løfte blikket lidt mere
DOKUMENTAR: Et filmhold dokumenterer et litterært terapiforløb foretaget med et hold yngre mennesker, der alle har ar på sjælen. De medvirkende løser opgaverne med bravour, men dokumentaren mangler kontekst og perspektiver.
Skriveværksteder til mennesker med mental mistrivsel bliver afprøvet i projekter som REWRITALIZE, som er del af Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed, og tidligere i projekter som Ord. Liv. Skriv!
TV2 giver os nu muligheden for at observere et tilsvarende skriveforløb med ’Giv os en chance’. I dokumentaren fra 2025 får vi at se, hvordan litterær skriveterapi faktisk rykker. Ikke nødvendigvis som mirakelmiddel, men som fødselshjælper i et længere terapeutisk forløb. Vi møder Kenni, Sabrina, Cille, Niklas og Seb, der har været i berøring med psykiatri, misbrugscentre og kriminalforsorgen. Deres forhistorie involverer svigt, vold, afbrudt skolegang, prostitution, alkohol og narkotika. I den blot 40 minutter lange dokumentar skal de i et skriveværksted skrive sig ind på deres lidelse og skam via pen og papir.
Skriveværkstedet er ledet af forfatter Trisse Gejl: Inspirationen for skriveopgaverne er blandt andet Maja Lee Langvads ’Hun er vred’ og Joe Lee Mainards ’Jeg kan huske’, begge bøger med et simpelt udgangspunkt, værkernes titler danner et ledemotiv og en klar rød tråd for skriveprocessen. ”Der er så mange andre, der fortæller historien om jer,” siger Trisse Gejl med henvisning til eksempelvis kommune, psykiatri og misbrugscentre. ”Nu synes jeg faktisk, I skal lave jeres egen”.
Med denne form for afsæt skal de fem yngre mennesker skrive deres egen situation og deres egen baggrundshistorie frem og dermed nå frem til accept, erkendelse og gensidig genkendelse. Teksterne bliver læst højt i plenum i skriveværkstedet, der mest består af nogle transparente tavler, skriveredskaber og et bord.
”Jeg kan huske den dag, jeg fik min allerførste blodnæse,” siger en deltager. ”Jeg kan huske, hvordan en hånd føles i ansigtet,” siger en anden. ”Jeg kan ikke huske mig selv, jeg håber, at mit hjemløse liv stopper på en god måde,” siger en tredje.
Man bliver som tilskuer til den litterære terapi imponeret over den beredvillighed over for eksperimentet, alle udviser. Flere er ved første øjekast nogle lidt hårdkogte typer, men alle viser sig villige til at dele ud af deres inderste, og i hvert fald et medlem af den terapeutiske gruppe besidder reel flair, når det kommer til at lave enderim.
Desværre synes jeg også, dokumentaren virker lidt skrabet.
Programmet er mærkeligt nøgent i sit setup, næsten som var den inspireret af et minimalistisk, modernistisk teaterstykke. Der er en række gode introduktioner af de medvirkende, hvor de fortæller om deres løbebane, men jeg synes, man for den forudsætningsløse TV-seer kunne have lavet en lille indføring i, hvad skriveterapi egentlig er for en størrelse, og hvordan det praktiseres rundt omkring i landet. Det kunne have gavnet med en tur op i helikopteren med noget kontekst, baggrund, eller kommentarer fra eksperter, der kunne sætte forsøget her i et større samfundsmæssigt perspektiv med 10-årsplanen for psykiatrien. Forskere eller sundhedskulturelle udøvere kunne have fortalt om en stigende opmærksomhed omkring værdien af denne type håndholdte tiltag. De medvirkende får efter alt at dømme et pænt udbytte af forløbet (også i form af muligt kammeratskab?) men jeg savner også at blive lidt klogere på, om deres medvirken har haft nogle konsekvenser for deres videre færd, eller om de i mindste bliver henvist til nogle af de etablerede tilbud inden for skriveterapi, som findes i landet.
Det er ikke nødvendigvis doven journalistik. Måske har budgettet bare været for stramt. Uanset forklaringen bag er det ærgerligt, at dokumentaren ikke løfter blikket lidt mere, når det her med pen, papir, rim og vers er alternative tilgange til psyke, sygdom og sårbarhed, som potentielt kan medtænkes i en igangværende sundhedsreform. Så kære TV2, giv lige den gode sag en chance, og fold emnet lidt mere ud for seerne næste gang.
’Giv os en chance’ kan ses på TV2 Play
